De Uforenede Stater stemmer

I denne svundne tid var Amerika heller ikke splittet af samme kultur- og værdi-krige, som deler nationen i dag. Abort var ulovligt i samtlige delstater. Homoseksualitet var et uanstændigt samtaleemne. Flertallet tilhørte en af de store protestantiske kirker og delte dermed et værdifællesskab. Og samhørigheden blev forstærket af en fælles populærkultur. Amerikanerne så de samme film, så de samme tv-nyheder og hørte de samme radioprogrammer.

I dag er denne kulturelle og sociale konformitet i det store hele forduftet. Den stigende velstand i efterkrigstiden samt 1960?ernes og de efterfølgende årtiers store samfundsmæssige omvæltninger gav hver amerikaner bedre mulighed for at udtrykke hans eller hendes individualitet og vælge imellem forskellige livsstile og kulturelle nicher.

De store protestantiske kirker har mistet medlemmer til indflydelsesrige uafhængige megakirker. Flere amerikanere identificerer sig i dag som som genfødte evangelikale og flere som sekulære. De ser forskellige tv-nyheder med forskellige vinkler og lytter til forskellige radioprogrammer. Og som helhed vælger de i dag at leve blandt dem, der deler deres kulturelle, sociale og politiske synspunkter.

Den ubalance, som nu er til skue i Amerika, har derfor rødder i historiske kulturelle ændringer. Ifølge Michael Barone, der selv er konservativ, er den imidlertid også en konsekvens af, at skiftende amerikanske regeringer i de seneste årtier har udvidet statens rolle og blandet sig i "dele af livet, der engang blev overladt til sig selv".

Eksempelvis måtte omvæltende lovgivninger på områder som abort og homoseksuelles rettigheder nødvendigvis dele befolkningen, ligesom også en voksende liste af statslige bevillinger, tilskud og sociale programmer skaber splid. Og præsident Barack Obama har i løbet af de seneste 19 måneder yderligere udvidet den føderale regerings rækkevidde ved at bruge milliarder af skattedollar på økonomiske redningspakker og ved at gennemføre en stor sundhedsreform, som halvdelen af befolkningen er imod.

Både venstre- og højrefløjen i amerikansk politik er desuden blevet mere moralistisk, bemærker flere iagttagere. Idealistiske ideologiske kampagner med overskrifter som "red planeten", "beskyt de ufødte" og "kræv forfatningen tilbage" forstærker spliden. Som Robert J. Samuelson skriver i avisen Washington Post: "Når målsætninger bliver moralske krav, så er der ingen plads til kompromis".

Dertil kommer, at amerikanske politikerne for at vinde og beholde magten bejler til fløjene i deres parti frem for til midten. Det gjaldt den tidligere præsident George W. Bush, og det gælder i dag præsident Barack Obama.

Det er almindeligt i amerikanske kongresvalg, der falder midt i en præsidentperiode, at vælgerne føler sig desillusionerede og skuffede og bruger deres stemme til at straffe præsidenten. Det vil formentlig også ske i dag, hvor republikanerne står til at vinde flertallet i Repræsentanternes Hus samt erobre flere guvernør- og senatorposter, omend demokraterne kan forvente at beholde flertallet i Senatet.

Det, der ifølge prognoser også vil ske, er, at den demokratiske kongresgruppe får endnu færre medlemmer af den såkaldte "Blue Dog Coalition" (konservative og moderate demokrater) og derfor drejer skarpere til venstre. Samtidig vil de mange nye politikere fra den højredrejede Tea Party-bevægelse skubbe den republikanske kongresgruppe mod højre.

Måske bliver der andet end gule striber og døde bæltedyr at finde på midten i amerikansk politik, men viljen og evnen til tværpolitiske kompromiser får næppe mange ben at gå på, når den nyvalgte kongres til januar samles første gang.

nyholm@k.dk