Denne leder er yderst naiv, grænsende til det meningsløse. Det er overhovedet ikke glædeligt, at en så inferiør person som en videnskabsminister skal tage bestik af sprogfagenes situation i Danmark og dernæst udarbejde en national handlingsplan. Dette initiativ er et signal og skal derfor forstås som en indirekte anerkendelse af, at man ikke har tænkt sig at gøre noget ved situationen. Undervisningsministeriet har allerede oprettet et institut for forskning i fremmedsprogspædagogik. Det var et også kun et signal, for en håndfuld erfarne sproglærere ville i løbet af en eftermiddag kunne blive enige om hvilke betingelser, der skulle opfyldes, hvis Danmark ville genvinde sin tidligere position som en førernation inden for fremmedsprogsundervisning.
Men det vil man aldrig gøre, for det ville betyde, at man også skulle stille krav til skolens personale.
Men nu har man så to instanser, der arbejder med problemet, og man kan sagtens involvere mange flere. De skal alle orientere hinanden om, hvad man kunne gøre, men ikke vil eller må gøre, og når man efter en to-tre år med udstrakt mødevirksomhed, konferencer og hele den tyrkiske musik
konstaterer, at der ikke er sket en skid, og at skolen
endnu ikke er kommet længere med fremmedsprogsundervisningen, ja så vil der være mulighed for, at endnu en akademisk døgenigt bliver udnævnt til leder af et fremmedsprogligt koordineringsinstitut, der kan skabe sammenhæng i den udstrakte mødevirksomhed og naturligvis også tage hensyn til den nødvendige kontakt til lignende instanser under EU. - Så jeg vil bestemt opfordre den naive lederskribent til at gemme sin artikel og tage den frem om - skal vi sige - tre år, og se om, der har fundet nogen bedring sted.

Før Bertel Haarders gymnasie-reform blev gennemført, var det 41% af de studerende, der havde tre fremmedsprog. To år senere, var det faldet til 6%.

Det er håbløst, hvis landet studerende ikke minimum tilegner sig to fremmedsprog. At lære sig sprog, er også en indgang til at kunne begå sig i fremmede kulturer, og den færdighed er altafgørende, uanset om formålet er kommercielt, kulturelt eller noget tredje.

Det er en kollektiv vrangforestilling, at danskere skulle være specielt gode til fremmedsprog, navnligt engelsk. At være uhæmmet og villig til at kommunikere, ved at oversætte danske sætninger mere eller mindre ord for ord til engelske ord, frembringer sjældent noget der kan afkodes synderligt meningsfuldt af andre. Pånær af andre danskere, der kan afkode sekvensen af engelske ord til meningsfuldt dansk, og deraf således mener at kunne konkludere, at alle de involverede danskere talte og forstod engelsk ganske godt.