Lederen af Humlehaveskolen i Vollsmose ved Odense mødte i går skarp kritik for udtalelser om skolens manglende indblanding i vold mod børn i hjemmet. Men han står ikke alene. Foto: Scanpix.
- Sonny Munk Carlsen
Christina Agger, Jens Beck Nielsen |
2. november 2010
Lederen af Humlehaveskolen i Vollsmose ved Odense mødte i går skarp kritik for udtalelser om, at han ikke altid underetter kommunen om vold begået mod skolens børn i hjemmet. Men han står ikke alene med den praksis
Skoler har altid pligt til at indberette vold mod børn – selv hvis der blot er tale om en enkelt lussing. Det slog socialminister Benedikte Kiær (K) klokkeklart fast i går, efter at lederen af Humlehaveskole i Vollsmose ved Odense udtalte, at skolen ikke altid underretter kommunen i sager om vold.
Men også andre skoler går i visse tilfælde uden om de sociale myndigheder. Det gælder for eksempel Blågård Skole på Nørrebro i København. Skoleleder Klaus Mygind, som også er gruppeformand for SF i Københavns Borgerrepræsentation, siger:
"Hvis vi direkte ved, at børn bliver slået, griber vi selvfølgelig ind og underretter vores skolesocialrådgiver og dermed socialforvaltningen. Og hvis der direkte er tale om korporlig afstraffelse, mener jeg, at vi tilmed skal melde det til politiet. I de fleste tilfælde ved vi dog ikke med sikkerhed, at et barn bliver slået. Vi har blot en mistanke om det."
I de situationer fravælger Klaus Mygind at underrette kommunen. I stedet konfronterer han forældrene med mistanken ved et møde, hvor de også får at vide, at det er ulovligt at slå børn.
"Vi vurderer, at det oftest hjælper, og at det derfor er nok. Men det er selvfølgelig altid en afvejning," siger han.
Niels Petersen, skoleinspektør på Sølystskolen i Århus, mener ligefrem, at skolernes underretningspligt kan være direkte uhensigtsmæssig.
"Jeg har været skoleleder i snart 20 år og har haft situationer, hvor en velfungerende elev har fået en lussing af sine forældre. Og hvor jeg har skønnet, at vi ville hjælpe både barnet og familien bedst ved selv at tage en samtale med forældrene for at sikre, at det ikke gentager sig. Min vurdering har i de tilfælde været, at barnet ville lide mere, hvis det skulle igennem hele proceduren med de sociale myndigheder," siger Niels Petersen og understreger, at et overgreb skal meldes, hvis det gentager sig.
Skoleledernes formand, Anders Balle, mener heller ikke, at skolerne skal melde alt.
"Der er grænsetilfælde, hvor vi ikke aner, hvad der er foregået. Der må vi tage en samtale med forældrene og få en snak om det. Men vi kan jo ikke hver gang, vi hører om et eller andet, foretage en underretning. Det dur ikke. Der skal også være plads til sund fornuft," siger han og understreger, at konkret viden om vold mod elever naturligvis skal gives videre til kommunen.
På andre skoler er linjen dog langt mere konsekvent. Her underrettes kommunen altid – også når der alene er en udokumenteret mistanke om vold mod et barn. Det gælder blandt andet på Tovshøjskolen i Århus, oplyser skoleleder Jesper Lund Madsen.
"Vi oplever angivelig vold mod børn, og vi inddrager hver gang skolens socialrådgiver. Det har vi en pligt og ikke mindst en moralsk forpligtigelse til at gøre," siger han.
Samme slutning lyder fra Ole Skov, skoleleder på Hasle Skole i Århus:
"Vi underretter konsekvent de sociale myndigheder, hvis vi får kendskab til, at børn bliver fysisk afstraffet af deres forældre. Men jeg er ikke i tvivl om, at der foregår ting, som vi ikke kender til."
Ifølge en undersøgelse, som konsulentfirmaet LG Insight i 2009 gennemførte for Københavns Kommune, er det hvert femte barn i 5.-9. klasse, der har været udsat for vold i hjemmet.
beck@k.dkagger@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad