at man står umiddelbart foran at hænge 43-årig kvinde, der er dømt for sex uden for ægteskab.

Nå, man vil ikke umiddelbart hænge hende, men hvornår så?¨

For af artiklen lyder det jo ikke ligefrem som om, at denne kvinde er benået.

Fra undrer mig egentlig over, at kultureliten (de folk der af og til indrykker annoncer, hvor de skammer sig over at være danskere) endnu ikke har protesteret over Irans umenneskelige sharia-domstol.

Jeg har endnu til gode at høre en historie (i danske medier) om en mand som bliver stenet

Kvinden er dømt for sex uden for ægteskabet, (-jeg formoder med en mand) som hun altså ikke er gift med.

Manden har altså dyrket sex med en kvinde som han ikke var gift med, og står iflg sharia lovgivning også til at blive stenet.

Er der nogen der kan fortælle mig om det skyldes at mænd generelt ikke bliver stenet, eller om det er fordi det ikke er en så god en historie hvis en mand bliver stenet, da den ikke på samme måde bekræfter vores syn på islam som kvindeundertrykkende.

barn skrev:

Så vidt jeg har forstået, er den iranske straffekodeks milevidt fra gængse Sharia tolkninger og diverse teologiske "skoler". Det handler vist mest af alt om, at de har et repressivt og brutalt regime, der hævder at have en praksis der er i overensstemmelse med shiitisk tolkning af islam. Man skulle ellers tro, at et land som Iran/Persien med så stolte kulturelle, videnskabelige o.a. traditioner, kunne holde barbari på lang afstand, men det er så ikke tilfældet.

Endnu mere bestialsk og afstumpet er barbariet i det Afghansk/Pakistanske grænseland, hvor navnligt pashtunerne er repressive og mildest talt ublide overfor kvinder. I den del af verden, kan man dog næppe beskylde de lokale for at være arvtagere til en af verdenshistoriens glansperioder. Der er tale om bogstaveligt og åndelige analfabeter, hvor teologisk skoling er sjældnere end isbjerge i Saharaørkenen. Det handler vist mest om, at de traditionelle lokale skikke kaldes islam, i misforstået uvidenhed.

Stening af mænd og kvinder er en formel mulighed i både jødedom og Sharia. Den praktiseres ikke i jødedommen længere, og den teologiske tolkning hos langt det største flertal af muslimske lærde, går mest af alt på en opfattelse, der er en slags parallel til Jesu dilemma, der som bekendt heller ikke tog et opgør med den jødiske steningspraksis. I Jesu udgave blev det til, at den rene kunne kaste den første sten, hvilket i praksis medførte nul stening. En elegant måde at sige fra overfor en brutal lov; navnligt da der var tale om en veritabel fælde, hvor en klar afvisning af moselovene kunne have medført døden for kætteri.

Som jeg har forstået det, skyldes steningsmuligheden i Sharia måske også en slags hensyntagen til traditionel jødisk retfærdighedsudmøntning. Straffen for utroskab er vist normalt 100 piskeslag til begge parter, og under forudsætning, at der er vidner på forteelsen. En straf, der skal stilles i forhold til straffen for at vidne falsk, der er 80 piskeslag, altså stort set lige så stor en forbrydelse. Der er vist ét eksempel på, at selv Muhammed valgte at idømme nogen stening for utroskab. To jøder, der i stedet for at modtage 100 piskeslag værd, blev dømt efter deres folks og religions egne love.