Hårde fængselsstraffe ses som udtryk for voksende islamisering af Algeriet

Siden har myndighederne gjort livet besværligt for landets kristne mindretal.

For eksempel må de kun samles og holde gudstjeneste på officielt registrerede steder, men myndighederne nægter næsten konsekvent at registrere nye samlingssteder, så de kristne menigheder de facto er illegale. Det er især gået ud over evangeliske menigheder, som har en vis fremgang i Algeriet.

Loven, den såkaldte Ordonnans 03-06, indfører også fængselsstraf på op til fem år for at "opfordre eller tvinge en muslim til at skifte tro." Flere retssager er blevet indledt mod kristne, blandt andet mod en katolsk præst, som blev beskyldt for at have bedt offentligt på et uautoriseret sted.

"2002-loven gør os til andenklassesborgere," har lederen af Algeriets protestantiske kirke, Mustapha Krim, udtalt til den franske tv-station LCI

"Selv en helt almindelig gudstjeneste er blevet risikabel. En samtale kan give anledning til retsforfølgelse, hvis den berører religiøse spørgsmål, og der er ikke længere forskel på at udbrede en tro og det at være i besiddelse af en bibel," har formanden for den franske reformerte kirke i Oran, Philippe Perrenoud, erklæret på samme station.

I august udsendte Amnesty International en erklæring, der udtrykker bekymring over, "at lovens restriktioner tilsyneladende benyttes specifikt til at bekæmpe de protestantiske kirker i Algeriet, som nogle nationale medier beskylder for aktivt at hverve troende."

Amnesty peger blandt andet på, at en protestantisk kirke i byen Tizi-Ouzou i januar blev udplyndret og udbrændt, uden at myndighederne har indledt en efterforskning.

For Mustapha Bouchachi, formand for den algeriske menneskeretsorganisation LADDH, er myndighedernes klapjagt på kristne og muslimer led i en generel undertrykkelse af frihedsrettighederne i Algeriet

"Ytringsfriheden er indskrænket, det samme er forsamlingsfriheden. Det håb om en demokratisk udvikling i landet, som spirerede for en halv snes år siden, er blevet gjort til skamme. Præsident Bouteflikas regime har mistet enhver legitimitet, og tilsyneladende forsøger myndighederne at vinde denne legitimitet tilbage ved at fremstå som islams vogter. Militærstyret har benyttet bekæmpelsen af den islamiske terror som alibi for at afskaffe demokratiet. Og nu benytter man beskyttelsen af islam til at indskrænke frihedsrettighederne," siger Mustapha Bouchachi.

Algeriet har været i undtagelsestilstand siden 1992, hvor den demokratiske valgproces blev afbrudt, da det islamiske parti FIS stod til at vinde parlamentsvalget. Det kastede Algeriet ud i en blodig borgerkrig, hvor massakrer begået af terrorgruppen GIA blev besvaret med massiv undertrykkelse fra militærstyrets side. Mindst 60.000 mennesker omkom under borgerkrigen.

I dag er GIA forsvundet, og den islamiske terrorisme har trukket sig tilbage til Sahara, hvor al-Qaeda i Maghreb, arvtageren efter den algeriske islamiske terrorisme, står bag bortførelser af vestlige statsborgere.

Styret har gennemført en amnesti, der har givet frit lejde til terrorister, som afleverer deres våben. Men præsident Abdelaziz Bouteflika, som har været ved magten siden 1999, har samtidig øget repressionen mod for eksempel familier til de anslået 7000 algeriere, som ifølge Amnesty International er forsvundet i militærstyrets fængsler.

Samtidig observerer iagttagerne en voksende islamisering af det algeriske samfund.

"Man behøver bare at gå i gaderne for at bemærke, at konservativ islam vinder frem. Der bliver flere og flere muslimske tørklæder i gadebilledet. Det indebærer ikke en politisk radikalisering, al den stund den politiske islam mere eller mindre er forsvundet, men ikke desto mindre spiller islam en voksende rolle i Algeriet," konstaterer Kader Abderrahim, specialist i Nordafrika ved det franske Institut for Strategiske Studier, IRIS.

I 2005 gav præsident Bouteflika lov til at benytte højttalere til at kalde til bøn fra moskéerne trods et forbud nedlagt af landets forfatningsråd. Den algeriske stat finansierer byggeriet af verdens tredjestørste moské, og 40 natklubber og barer er blevet lukket i 2008 og 2009 som led i det, den libanesiske journalist Shawki Frehia har kaldt for "en saudiarabisering af Algeriet".

"Indførelsen af blasfemilovene i Algeriet har haft en klart negativ konsekvens for ytringsfriheden," konstaterer den amerikanske organisation Freedom House i en netop offentliggjort rapport.

"Den voksende juridiske chikane af kristne og af muslimer, der ikke opfattes som tilstrækkeligt fromme, er udtryk for en foruroligende tendens til at ville lukke munden på teologisk anderledes tænkende muslimer og intimidere kristne og ikke-troende," konstaterer rapporten.

Den algeriske minister for religiøse anliggender, Bouabdellah Ghlamallah, har til algerisk presse udtalt, at Algeriet opfylder sine internationale forpligtelser til at respektere religionsfriheden,

"Men, har han tilføjet, vi ønsker ikke, at der er religiøse mindretal i Algeriet, for det kan være en undskyldning for udenlandske regeringer til at blande sig i vore interne anliggender."

bpedersen@k.dk