Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Manden i kulturkampens midte til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Manden i kulturkampens midte

Skoleleder Olav Rabølle Nielsen er igen kommet i mediernes søgelys. --

- Claus Fisker/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Som leder af en skole med hovedvægt af tosprogede elever har Olav Rabølle Nielsen klare holdninger til religiøse og kulturelle hensyn. Det har atter bragt ham i centrum af en mediestorm

Man fristes næsten til at sige, at det ikke er kommet som nogen overraskelse, at Olav Rabølle Nielsen i denne uge har trukket overskrifter i medierne. Det er nemlig ikke første gang, at den 56-årige leder af Humlehaveskolen i Vollsmose i Odense kommer med kontroversielle udtalelser, der placerer ham i kulturkampens frontlinje.

Denne gang fortalte skolelederen til Fyens Stiftstidende, at Humlehaveskolen ikke altid melder det til kommunen, hvis eleverne - langt hovedparten tosprogede børn - er udsat for vold i hjemmet.

Socialminister Benedikte Kiær (K) bankede prompte familiefaderen til fem på plads, mens børne- og ungerådmand Stina Willumsen (SF) fra Odense Kommune indkaldte ham til en tjenstlig samtale, der foregår i dag. Også det har Olav Rabølle Nielsen oplevet før.

I januar 2009 stod han senest skoleret hos sin politiske chef, fordi han på et hypotetisk spørgsmål svarede, at han ville fraråde jødiske forældre at indskrive deres børn på Humlehaveskolen grundet de mange elever med mellemøstlig baggrund og stærke følelser i Israel-Palæstina-konflikten.

Annonce
Som leder af Humlehaveskolen, hvor han har været ansat siden 1979, har Olav Rabølle Nielsen i det hele taget meldt sig som en stemme i kulturkampen. På "hans" skole er der separate baderum. Der serveres ikke svinekød. Og elever fritages med skolens velsignelse fra undervisning under ramadanen.

Den klare holdning hos skolelederen er, at sådanne religiøse hensyn er nødvendige. I en "folkets skole" må der tages udgangspunkt i de mennesker, der bor i skoledistrikterne, lyder hans grundlæggende filosofi. Lige så grundlæggende er hans tro dog på grænser.

Olav Rabølle Nielsen insisterer således på, at børnene på Humlehaveskolen deltager i svømmeundervisningen, og at de får undervisning i kristendom. Han insisterer også på, at loven står over kulturelle og religiøse regelsæt. Og på, at demokrati er andet end stemmeret - det er et dannelsesideal.

Grænser sætter han også for elever, der for alvor forbryder sig mod skolens og samfundets regler. Dem smider Olav Rabølle Nielsen uden tøven ud. Nogle melder han endda til politiet. Men han smækker aldrig alle døre i for disse unge mennesker.

Det private hjem i Vollsmose har gennem årene stået åbent for mangen en tidligere elev med prædikatet "utilpasset". Fordi Olav Rabølle Nielsen ønsker at vise disse unge, at selvom de er trådt over grænsen, så er han der for dem. Med egne ord er han en småreligiøs pladderhumanist - dog ikke mindre religiøs, end at Bibelen har fast plads på kontoret.

Måske derfor tog det særdeles hårdt på ham, da han i 2001 blev dømt for spirituskørsel. Sagen er for ham til stadighed en plet på moralen, der aldrig kan vaskes af.

Fritiden benytter Olav Rabølle Nielsen gerne på sin store lidenskab - fodbold. Trofast følger han ynglingeholdet fra B 1909, og når tiden tillader det, er han også at finde på lægterne ved FC Fyns kampe. Tid til den slags er der dog blevet mindre af. For i 2009 stillede han op - og blev valgt - til Odense Byråd for Socialdemokraterne.

agger@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​