Sammen i sorgen til allehelgen

"Nu har du taget fra os, hvad du engang har givet. Nu favner døden den, der for os var selve livet," sådan indleder Holger Lissner en af de nyere begravelsessalmer, som på søndag bliver sunget rundt om i landets kirker til allehelgensgudstjeneste.

Lystænding og navneoplæsning er nogle af de traditioner, der knytter sig til allehelgen, hvor efterladte mindes dem, der er døde i løbet af året. Det er en udbredt skik, at folkekirken markerer allehelgen med mindegudstjenester, hvor der skabes et rum både til sorgen og håbet.

Oprindelig er allehelgen en katolsk skik, hvor man fejrer de døde helgener, især dem, som ikke har deres egen helligdag i løbet af året. Det kan derfor umiddelbart virke lidt paradoksalt at fejre allehelgen i en luthersk-evangelisk folkekirke som den danske, men i stedet for at huske helgener er man sammen om at mindes de døde i sognet.

Allehelgensgudstjenesten handler især om at tænke tilbage på dem, som man har mistet, men i høj grad også om at se frem, siger Werner Fischer-Nielsen, der er sognepræst i Haslev og Freerslev på Sydsjælland.

"Det er både en sorgbearbejdelse, men også en mulighed for at mindes dem, der er døde, med taknemmelighed. Hvis ikke vi sørger over dem, vi har mistet, er det endnu mere sørgeligt," siger Werner Fischer-Nielsen.

Han er en af de præster, der gør noget særligt ud af allehelgen, når han på søndag holder mindegudstjeneste. Alle dem, der har mistet et familiemedlem i løbet af det sidste år, har fået en personlig invitation til at være med, og det har fået deltagerantallet til at stige betydeligt, fortæller Werner Fischer-Nielsen. Det skyldes, at gudstjenesten bliver mere personlig, når de pårørende hører de afdødes navne blive læst op, ligesom han er overbevist om, at kirken har noget at tilbyde sørgende, som de ikke kan få andre steder:

"Her taler vi ligeud om døden, og vi får at vide, at vi alle skal dø, og at sorgen derfor følger med. Vi kan ikke løbe fra sorgen, men vi kan lære at leve med den ved at dele den med hinanden og med Gud," siger han.

Søndagens prædikentekster er fra Jesu bjergprædiken, og det er Brorsons salme "Den store hvide flok vi se", der er blandt de mest brugte til allehelgen. Teksterne og salmerne sætter alle fokus på sorgen og håbet, og det er netop, hvad Werner Fischer-Nielsen vil fortælle de pårørende i søndagens prædiken.

"I kirken ønsker vi at fortælle de pårørende, at netop når vi føler, at Gud ikke er der, er han allermest til stede," siger han.

På samme måde slutter Holger Lissner sin begravelsessalme med opløftende ord til alle, der har mistet:

"Så lad kun sorgen synge, få luft for al sin klage, og lad kun savnet tynge, din godhed blir tilbage."

marianne.knudsen@k.dk