Obama tabte midten

Langsigtet sker der altså det, at midten er forsvundet i det republikanske parti og er godt i gang med at forsvinde hos demokraterne. Polariseringen mellem de to politiske halvdele af USA fik endnu et nøk ved valget, og det varsler ilde for samarbejdsmulighederne om de store spørgsmål. Reformernes tid er foreløbigt forbi.

I samme retning trækker det kommende præsidentvalg. Selvom det først finder sted i 2012, står USA allerede nu på tærskelen til en ny valgkamp. Republikanske politikere vil i de kommende måneder bebude deres kandidatur, og det vil trække partierne fra hinanden. Præsidentkandidaterne vil i første række appellere til partiets højrefløj op til og under primærvalgene.

HVORDAN VIL præsident Obama reagere på valgresultatet? Nøglen til hans succes i 2008 blev, at han formåede at samle grupper op, som normalt ikke stemmer i så store antal. Først og fremmest de sorte og de unge. Men hertil kommer, at han med sin enorme tiltrækningskraft og løfter om en helt ny tid i amerikansk politik formåede at standse den ovennævnte langsigtede udvikling.

Ved at appellere til moderate vælgere i begge partier tilbageerobrede han vælgere på venstrefløjen i det republikanske parti og standsede afskalningen af konservative demokrater. Obama satte sig tungt på midten. Men nu ved vi, at det kun blev midlertidigt. Ved midtvejsvalget mistede han og demokraterne mange af disse vælgere igen.

På sin pressekonference onsdag aften dansk tid gav præsidenten ingen indikationer af, hvordan han vil håndtere den nye situation, hvor demokraterne ikke længere kontrollerer Kongressen. Obama, der så træt ud efter en valgnat, der øjensynligt havde været lang for hans eget vedkommende, talte om ydmyghed og lagde op til samarbejde, men han gav ingen politiske indrømmelser.

Det sidste kan han nemlig ikke i større stil. Gør han det, risikerer han endnu skarpere kritik fra sit partis venstrefløj – hvorfra man i forvejen angriber ham for ikke at benytte de to gyldne år med flertal i Kongressen til at fremme demokraternes politik endnu mere – og så vil han bringe sit eget genvalg i fare.

DET MEST sandsynlige er, at han vil holde fast i sit partis vigtigste mærkesager, men samtidig forsøge at samarbejde med republikanerne på områder, som ikke er så ideologisk betændte. Side- løbende vil han identificere nogle sager, hvor han på det symbolske plan kan støde højlydt sammen med sine modstandere for på denne måde at demonstrere sit sande demokratiske sindelag.

Flere af hans nærmeste rådgivere er af forskellige grunde trådt tilbage. Det vil være nærliggende, at han i stedet udpeger afløsere, der befinder sig på midten i amerikansk politik og er kendt for gode forbindelseslinjer til republikanerne.

Obama har små tre måneder til at fastlægge sin strategi efter midtvejsvalget og frem mod præsidentvalget. Signalet om, hvad han vil gøre, skal komme senest i den store tale – State of the Union – i slutningen af januar.

Som nævnt i tidligere Udlandskommentarer er der ingen grund til panik i Det Hvide Hus. Tilbagegangen for demokraterne blev ekstra- ordinært stor ved valget, men selve nederlaget var langtfra usædvanligt. Det var snarere normen for præsidentens parti. Flere af hans forgængere er kommet stærkt tilbage fra lignende situationer.

Retter USA?s økonomi sig op, hvad man må forvente, skal der meget til at slå præsident Obama om to år, selvom magien er væk, og ånden fra 2008 er forduftet.

ehrenreich@k.dk

LÆS | Tidligere udlandskommentarer