Den ultimative regning

Kun de sidste otte år af sit liv havde faderen opfyldt de mange sundhedsidealer.

"Min far var en anerkendt pilot i det amerikanske forsvar, så hele sit arbejdsliv levede han et disciplineret liv, men han kæmpede i mange år med 15 kilo overvægt. Mine råd om kost og træning, var han ikke meget for at høre på. Da han gik på pension, så blev aftenens drink dagens højdepunkt, og han kunne gerne drikke en flaske vin i løbet af en aften. Så det blev til 30 kilo overvægt. Og da hans fysik og ægteskab begyndte at lide under det, tog han en radikal beslutning om at ændre sin livsstil. Han sagde, at han var træt af at bedøve sine sanser og begyndte at behandle sin krop med respekt," siger Chris MacDonald og fortsætter:

"Min far fik nogle fantastisk år, hvor han oplevede høj livskvalitet, hvor han blandt andet kunne nyde den natur, som han satte så stor pris på, og han ærgrede sig over, at det først var så sent i livet, at han tog disse valg. Han mente ikke, at han var gået glip af noget i livet, men kunne se, at han i lange perioder havde snydt sig selv for et liv i livet."

Når Chris MacDonald taler om sundhed, så understreger han ofte, at en sund livsstil i dag er en investering i dit velvære her og nu, men det er samtidig en langsigtet investering i en alderdom, hvor man måske bedre kan leve med kroniske sygdomme.

Men hvad stiller han op med det budskab, når hans egen far blev dødsmærket af netop en livsstilsrelateret kræftsygdom? Blander bebrejdelserne sig i sorgen? Det afviser Chris MacDonald, men han forstår godt spørgsmålet. Han siger, at den menneskelige psyke er god til selvbebrejdelser. Inden Cal MacDonald døde, havde far og søn mange samtaler, og hver gang en af dem nærmede sig temaet om at fortryde, så bremsede de hinanden.

"Det er et felt, som du ikke kan gå ind i. Den menneskelige hjerne vil gerne tygge drøv på tanken og spørge hvad nu hvis. Men vi var enige om, at det skulle vi holde os fra. Vi måtte acceptere, at vores hjerne stillede spørgsmålene, men vi ville ikke gå ind i de temaer," siger han.

Kort inden faderen blev syg, besteg far og søn et bjerg i Washington. Et teknisk svært bjerg, og Cal MacDonald er den hidtil ældste, som har besteget bjerget. Til sommer skal Chris MacDonald bestige bjerget igen for at aflevere en lille cylinder med lidt af faderens aske.

"Det kan være enormt livsbekræftende at være sig sin mortalitet bevidst. Du kan ikke leve hver dag, som var det den sidste, men visheden om din egen dødelighed er med til at gøre dig mere bevidst," siger han.

Cal MacDonald ønskede at blive brændt, og i en kæde om Chris MacDonalds hals hænger en cylinder med lidt af faderens aske.

"Jeg har ham omkring min hals, og når jeg bevæger mig hurtigt, kan jeg mærke, at cylinderen slår mod mit bryst. Det er blevet mit lille anker for tanken: Jeg skal også dø, og det perspektiv skal jeg holde mig for øje, så jeg bevarer de rette balancer i mit liv."

nygaard@k.dk