Svigersøn tager afstand fra familien

Vi kender meget lidt til jeres forhold i øvrigt, så det er vanskeligt at sige, hvad det handler om. Men I antyder, at jeres svigersøn mener, at I tager forkerte valg, og han ytrer sig åbenbart også om det. Man kunne forestille sig, at han også i forhold til jeres datter har firkantede og stærke meninger. Enten er hun så forelsket i ham, at hun ikke ser og opdager omfanget af hans nedgørelse af andre og hans begrænsning af hendes udfoldelse, eller også er hun i en livsfase efter fødslen, hvor hun er ekstra sårbar, hvor hun måske er kommet frem til, at hun må holde på det, hun har, og tåle og tie.

I skriver, at de har små tvillinger. Det er en stor glæde for forældre, men de er også et stort stykke arbejde, og måske er hun bange for ikke at have hans loyalitet og hjælp, hvis hun ikke gør, som han siger? At få svigerbørn ind i familien er ofte et lotteri, som man ikke har så megen indflydelse på. Heldig er man, hvis man får forholdsvis ukomplicerede og sundt tænkende ægtefæller til sine børn. For det gør samværene så meget enklere, rigere og hyggeligere. Men det er ikke en selvfølge, at man er så heldig. Uanset er det den voksnes valg af ægtefælle, som man må respektere og leve med. Og den øvelse kommer I ikke uden om.

Jeres svigersøn kan I ikke gøre noget med. Og I skal ikke tage hans udtalelser om jeres valg af arbejdsliv for andet, end det er. I vælger selv, hvad I vil bruge tid og kræfter på. Om hans forhold til jeres arbejde har noget med hans sygdom at gøre, er ikke til at vide, men det kunne tænkes, at hans selvfølelse er ramt på det område. Så eventuelle fremtidige samtaleemner med ham, hvis kontakten genopstår på et tidspunkt, skal nok ikke være om jeres bedrifter i firmaet.

Om I kan nå jeres datter ved at tage nogle initiativer, ved vi ikke. Hun har måske brug for at sunde sig lidt oven på hårde måneder med to små og en syg mand, så hun har måske ikke det store overskud til at tage imod jer eller have kontakt. Men hvis I er for tilbageholdende og passive, som du skriver, kan det imidlertid også let blive tolket, som om I har nok i jer selv og jeres arbejde. Så vi tror, I må på banen på en eller anden måde.

Der er forskellige veje, I kan overveje. I kunne skrive et venligt brev om, at I havde meget lyst til at møde hende og de små. I kunne foreslå at mødes et neutralt sted på en café for eksempel en time eller to og så bare være sammen uden det store opgør. En anden model er, at I skriver eller ringer til hende og spørger, om I ikke kan mødes, fordi I så gerne vil vide, hvad det er, der gør, at I ikke ses. Måske skal I være meget åbne om, at I har meget lyst til at være der for hende og hendes familie.

I kunne også fortælle, at I gerne vil være der med praktisk hjælp. Hvis de synes, I bruger megen tid på jeres arbejde, så kunne det være, at de har en fantasi om, at I prioriterer det frem for at være der for dem, nu når de har hænderne fulde – vi ved det ikke. Men vi ved, at småbørnsforældre ofte bliver glade for aflastning og pasning i ny og næ af de små, således at de kan få et pusterum.

Måske skal I også spørge jeres yngste datter om, hvad hun tror, det handler om, og hvad der er klogt at gøre i den nuværende situation, i og med at hun har kontakt med dem og måske har en fornemmelse af, hvor de er, og hvad der er brug for. Men det er ikke hende, der skal tage ansvar for jeres valg og jeres initiativ. Hun har måske en tydeligere fornemmelse af, hvad årsagen er til, at hendes søster holder afstand.

Her i november kan I også ringe og invitere dem til noget enkel adventshygge eller tilbyde at passe børnene nogle timer, så hun kan få en dag for sig selv. I kan også sende små hyggelige gaver til jeres børnebørn som adventshilsener og vise en udstrakt hånd, også selvom I ikke får så meget tilbage lige nu.

Når man gør noget, kender man desværre ikke resultatet på forhånd, så I må forsøge det, I har mest tro på, og gøre det stille og ydmygt. For bebrejdelser og kritik skaber afstand, så vejen tilbage bliver længere, især hvis hun lever i en bevidst eller ubevidst loyalitetskonflikt i forhold til sin mand.

Det kan også tænkes, at hans negative tilgang til både jer og sin egen familie fylder så meget, så det bliver den "sandhed", hun bliver opslugt af.

Vi ønsker jer alt godt videre i et sorgfuldt og vanskeligt landskab, som kræver visdom og tålmodighed at vandre i.

Mange hilsener
Annette og Jørgen