Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Med hiv i bagagen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med hiv i bagagen

Lorna Garcia blev smittet med hiv, da hun arbejdede i udlandet. Siden hun kom hjem, har hun forsøgt at forebygge, at andre kvinder smittes. --

- Sigrid Rasmussen.

Emneord for denne artikel

HIV | forskere | forsker | globalisering | udlandet | stigning | Filippinerne | asiatiske | arbejder | million | millioner
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En voldsom stigning i antallet af hiv-smittede i Filippinerne har fået forskere til at slå alarm. Globaliseringen har indhentet det asiatiske ø-samfund - blandt andet gennem nogle af de 7,5 millioner filippinere, der arbejder i udlandet og tager sygdommen med sig hjem

Som 23-årig forlod Mildred Duque Filippinerne for at arbejde som hushjælp i Hongkong. Otte år senere rejste hun hjem, og et rutinetjek hos lægen viste, at hun havde mere end dyre gaver med hjem i bagagen. Mildred var blevet smittet med hiv.

Den nu 38-årige kvindes historie er blot en af de mange, der har fået filippinske og internationale organisationer til at slå alarm. Hvert år vokser antallet af hiv-smittede markant, og en rapport taler ligefrem om en epidemi.

En tredjedel af de hiv-smittede i Filippinerne har som Mildred Duque fået sygdommen i udlandet. Første gang, Mildred hørte om hiv, var efter otte år i Hongkong. Hun var netop kommet hjem, Som så mange andre, der forlader Filippinerne, hørte hun om det, fordi hun ønskede at skifte arbejdsgiver. Det kræver et helbredstjek, og her fortalte lægerne, at Mildred Duque ikke måtte rejse nogen steder. Hun var nemlig hiv-positiv.

"Jeg blev meget overrasket. Jeg kendte stort set intet til hiv," fortæller Mildred Duque.

Annonce
Hun sidder på en kontorstol i en lille spartansk indrettet lejlighed ud til en af Manilas travle gader. Her holder Pinoy Plus til - en organisation for hiv-smittede. Døren skal holdes lukket, da kvarterets beboere helst ikke skal vide for meget om organisationen og dens medlemmer af frygt for hærværk og chikane.

Lokalerne blev Mildreds hjem, da hun fortalte sin familie om sygdommen.

"De ændrede totalt deres opførsel over for mig. Min mad blev skilt fra deres. Mit tøj skulle vaskes for sig selv. Køkkenudstyr blev også renset i varmt vand efter brug. De vidste jo heller ikke, hvad hiv var."

Mildred Duques familie accepterer i dag sygdommen og er selv frivillige i Pinoy Plus, men uvidenheden er stadig enorm. Blot 1 ud af 10 kvinder, der rejser til udlandet for at arbejde, kender til risikoen, fortæller Lorna Garcia, der er forkvinde i Baebae Plus - en forening for hiv-smittede kvinder.

"Selv de kvinder, der kender til sygdommen, bruger ikke kondom. Kondomer bliver nemlig ikke anbefalet i vores kultur som beskyttelse mod sygdomme. Vi tænker ikke på sundhed, men på den løn vi får i udlandet," siger hun.

Babae Plus holder til i et andet kvarter i Manila, og her er medlemmerne især kvinder, der har arbejdet i udlandet og er kommet hjem med sygdommen.

Migrantarbejderne er særligt udsatte, når det gælder seksuelt overførte sygdomme, fortæller hun. Især hvis de er husarbejdere. Flere af dem bliver nemlig misbrugt af deres arbejdsgivere. Nogle har kærester, men vi ser rigtig mange tilfælde af misbrug, fortæller Marites Reyes, der er kasserer i Babae Plus, og som selv blev smittet af en utro kæreste i Hongkong.

"Ingen af os kan nu tage ud af landet igen for at arbejde, for det kræver en helbredserklæring. Men her kan vi nu støtte hinanden og hjælpe de nye med diagnosen og kvindernes børn, så de ikke skal på børnehjem," siger Marites Reyes.

Mange kvinder får et chok, når de bliver diagnosticeret med sygdommen. For mens de sendte penge hjem til familien, var alt godt, men med hiv-stemplet i panden bliver de ofte afvist af selvsamme familie. De er ikke nyttige længere og må leve af almisser fra familien. Det offentlige er ikke meget bedre. Behandlingen er dyr, men heldigvis modtager Filippinerne en del midler fra den internationale organisation The Global Fund, som kommer de mindrebemidlede til gode. Men det ændrer ikke på sundhedsvæsenets behandling af de hiv-smittede. Gravide hiv-smittede bliver diskrimineret på hospitalerne, og ofte bliver de steriliseret mod deres vilje, fortæller Lorna Garcia.

Netop uvidenheden omkring hiv/aids i Filippinerne har fået International AIDS Society til at slå alarm. I en rapport fra maj 2010 konkluderer forskere fra University of New South Wales, at det kan være et spørgsmål om tid, før spredningen af hiv udvikler sig til en epidemi i Filippinerne. Fra 2003 til 2008 er antallet af hiv-smittede nemlig tredoblet - og tendensen fortsætter.

Ø-staten har ellers været forskånet for den aggressive spredning, som man har set i flere af regionens lande. Færre end 0,1 procent af befolkningen er smittet mod 1,4 procent i Thailand. Den lave spredning af smitten mener man skyldes, at Filippinerne på grund af sin geografi og økonomiske udvikling har været mere isoleret. Derudover har den katolske kirke spillet en stor rolle for seksualmoralen i landet.

På baggrund af nye data frygter forskerne, at sygdommen nu er ved at sprede sig fra de traditionelle høj- risiko-grupper som homoseksuelle og sexarbejdere til resten af befolkningen. Flere end syv millioner filippinere arbejder i udlandet, og de udgør en tredjedel af de nye hiv-tilfælde. De resterende smittede er først og fremmest homoseksuelle og folk i sexindustrien.

"Selvom vi stadig har få smittede, så stiger tallet støt. Der er mulighed for, at sygdommen vil sprede sig fra de særligt udsatte grupper til den brede befolkning, og er der risiko for en epidemi, så kommer situationen ud af kontrol," forklarer Roberto M. Ador, der leder Family Planning Association of the Philippines - en ngo, der arbejder for at sprede viden om prævention.

De officielle tal afspejler langtfra problemets omfang, vurderer Roberto M. Ador. Mange opsøger først lægen, længe efter de er blevet syge, hvis de ikke som Mildred Duque skal til et obligatorisk rutinetjek, fordi de søger job i udlandet. Andre undgår lægebesøg, selv når sygdomstegnene kommer, af frygt for at blive stigmatiseret. En tredje gruppe flytter tilbage til den landsby, de kommer fra, når de bliver syge. De dør i en tidlig alder af lungebetændelse eller en anden infektion, og officielt har de aldrig været syge af aids.

Udvikler hiv/aids sig til en epidemi, bliver den svær at standse igen, advarer Roberto M. Ador.

For både den katolske kirke og staten har en udtalt politik om ikke at udlevere kondomer til ugifte, og seksuel afholdenhed inden ægteskabet er stadig målet.

"Den katolske kirke øver en stor magt over vores politikere. Filippinerne er en af den katolske kirkes sidste store bastioner, og derfor har selv progressive politikere svært ved at profilere sig på at kæmpe mod hiv. Kirke og stat er ellers adskilt ved lov, men de forsøger at påvirke politikerne ved at sige, at de ikke vil stemme på dem - og de vil opfordre deres tilhængere til ikke at stemme på dem ved valget," siger Roberto M. Ador.

udland@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​