Patienter vil helst indlægges hjemme

Det vil måske være overraskende for nogle, at det, der kunne ligne en smutvej til mindre sundhedspersonale og store besparelser på hospitalsindlæggelser, i den grad er populært blandt patienterne. For hvad er det lige ved gør det selv-behandling, der er bedre end hospitalets trygge rammer med omsorgsfulde sygeplejersker og myndige læger?

Kontrol over egen situation, mener Inge Olsen. For hende indebar den moderne indlæggelse rent praktisk, at hun fik forskellige remedier til at undersøge sin egen tilstand og behandle sygdommen med:

Et pusteapparat til at måle lungefunktionen, en computerklips til at sætte på fingeren for at måle puls og iltindhold i blodet, en maske til at inhalere medicin igennem og et apparat, der tilfører ilt gennem næsen.

Alle resultater fra målinger ryger direkte til Frederiksberg Hospital, hvor en lægevagt holder øje med, at der ikke sker alarmerende udsving. Endelig fik Inge Olsen i sit arbejdsværelse installeret en skærm, hvorpå hun kunne se den læge eller sygeplejerske, man talte med. Hver morgen klokken 9.30 satte hun sig foran skærmen for at møde lægen til stuegang.

Inge Olsen forsikrer, at det ikke føles så koldt og teknisk, som det lyder. Tværtimod.

"Det var simpelthen en helt fantastisk oplevelse. Det virker slet ikke mærkeligt, når man sidder foran den skærm – faktisk føles det enormt naturligt. Lægerne var så søde og omsorgsfulde og stillede en masse spørgsmål om, hvordan jeg havde det. Der var meget mere personlig omsorg, end de gange jeg har været på et hospital, hvor personalet har travlt," siger hun.

Samtidig understreger Inge Olsen, hvor vigtigt det har været for hende at kunne blive i sit hjem og lave andre ting end at være syg.

"Jeg skulle jo selv lave mad og rydde op, og jeg kunne have gæster på en helt anden måde end på et hospital. Man får en oplevelse af at kunne gøre noget selv," siger hun.

Og netop dét er et afgørende argument for leder af Telemedicinsk Forskningsenhed, Klaus Phanareth, som har beskæftiget sig med telemedicin i 12 år. Han er også formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin og ser enorme muligheder i det.

"Som læge har jeg tidligere troet, at patienter var vilde med at komme på hospitalet, hvor de kunne føle sig trygge. Men vi har totalt undervurderet, hvad det betyder for folk at være selvhjulpne. Vi skal flytte sundhedsvæsenet ud til patienterne i stedet for at lade dem rende fra lægen til hospitalet og videre til et tredje sted," siger han.

Også i Lægeforeningen er holdningen til telemedicin generelt positiv. Formanden for foreningens it-udvalg, Lars Riber, peger på kronisk syge som de mest oplagte at fjernbehandle i første omgang.

"Men det bliver ikke udbredt over det danske land, med mindre der kommer en pose penge til at investere i det. Politikerne skal aktivt spille med, hvis det skal implementeres bredt," siger han.

Lotte Hvas fra Det Etiske Råd understreger, at behandling på distancen kun egner sig til visse typer lidelser og patienter.

"Alt, som gør én mere selvhjulpen, er jo godt, hvis det er det, man har lyst til. Men det må ikke være sådan, at vi indfører maskiner, fordi det er billigere – det skal tilføre behandlingen noget ekstra. Hvis patienten en dag skal lægge sig i en selvspuler for at blive vasket eller tænde for en automatisk madlaver for at få noget at spise, må man spørge, om det ikke kan blive for teknisk det hele," siger hun.

Det blev det aldrig for Inge Olsen. Hun mener i stedet, at den digitale hospitalsindlæggelse er en af grundene til, at hun for fem dage siden røg sin sidste Prince Light.

"Den oplevelse fik mig til at tro på, at jeg selv kan gøre noget for at blive rask. Nu har jeg fået mod på at holde op med at ryge," siger hun.

kristine.korsgaard@k.dk