Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Udsatte børnefamilier bruger kirken som bisidder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udsatte børnefamilier bruger kirken som bisidder

Frelsens hær assisterer ved møder med udsatte børnefamilier på kommunen.

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Samvirkende Menighedsplejer etablerer en bisiddertjeneste, som året rundt kan ledsage og vejlede udsatte børnefamilier. Også Frelsens Hær assisterer ved møder på kommunen

En and til jul og en uge i sommerhus i juli gør det ikke alene.

Et stigende antal udsatte børnefamilier i Danmark er så trængte, at de også har behov for kirkens hjælp, når det er ganske almindelig hverdag. Hjælp til at gå til møder, for eksempel i alkoholambulatoriet, eller til at udfylde vanskelige skemaer til kommunen. Det kan også være en samtale i skolen vedrørende børnenes problemer, der kan være svær at tage, når man selv er følelsesmæssigt involveret.

Derfor har Samvirkende Menighedsplejer netop oprettet en bisiddertjeneste, der kan ledsage og vejlede udsatte børnefamilier, når det er nødvendigt. Bisiddertjenesten bliver ledet af socialrådgiver Betina Køster. Hun fortæller, at ønsket om en bisidderordning kommer fra de sogne, som har kontakt til mange enlige forsørgere på overførselsindkomster.

"Der er stort behov for hjælp blandt enlige forældre med sociale og sundhedsmæssige problemer. Nogle familier har problemer med at begå sig hos offentlige instanser og på skolen. Og de føler ofte, at de bliver trynet, når de henvender sig til kommunen. Ved at få tilbudt en bisidder føler de forhåbentlig, at de ikke er alene – og i stedet for måske at udeblive fra møderne kan de ringe og få en hjælper med," fortæller Betina Køster.

Annonce
Bisidderordningen bliver primært baseret på frivillig arbejdskraft, som sognene og Samvirkende Menighedsplejer sammen finder frem til via deres netværk.

For nylig beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan flere end nogensinde søger julehjælp hos de sociale organisationer. Samme billede tegner sig af sommerens tilbud om feriehjælp. Og det er ikke mindst sognenes kontakt til et stigende antal af disse familier via ferie- og julehjælp, der peger i retning af, at sognene også skal drage omsorg for de familier i hverdagen.

Sådan oplever sognepræst i Tingbjerg Ulrich Vogel det også. Hans sogn er blandt dem, der har været med til opfordre Samvirkende Menighedsplejer til at følge op på feriehjælpen.

"Via feriehjælpen er vi blevet opmærksomme på, at kontakten til kommunen for mange familier ikke er lige vellykket. De mennesker, der har meget kontakt til sociale myndigheder, taler et andet sprog, og parterne har vanskeligt ved at forstå hinanden. Derfor er det godt, at nogen har mulighed for at være ved deres side, som også hører, hvad der bliver sagt," siger Ulrich Vogel.

Han fornemmer, at mange udsatte børnefamilier har behov for kirkens hjælp – også til daglig.

"Jeg har kontakt med de første 20-30 familier her i Tingbjerg, hvor det kan være en rigtig god idé med en bisidder. Det er godt, at kirken kan gøre noget i en tid, hvor der er stort pres på socialcentre og sagsbehandlere," siger Ulrich Vogel.

Frelsens Hær har siden 2007 haft en familiekonsulentordning i ni af landets større byer. Ordningen inkluderer familiegrupper, hjemmebesøg, bisidderordning ved møder og gældsrådgivning.

National familiekonsulent Hanne Wahl kan kun bekræfte Samvirkende Menighedsplejers vurdering af, at mange udsatte familier også har brug for hjælp til hverdagens udfordringer. Og at efterspørgslen er stigende.

"Vi siger dagligt nej til at få folk tilknyttet ordningen, fordi vi ikke har mulighed for at hjælpe flere. Billedet er det samme, om det er Esbjerg eller København," siger Hanne Wahl.

Hun fortæller, at hver familiekonsulent er i løbende kontakt med 15-18 familier, man har fast kontakt til. Stort set alle har økonomiske problemer, men bokser også ofte med sygdom og måske misbrug.

"Vores styrke er, at vi har et helt team omkring familiearbejdet med både terapeuter, gældsrådgivere og socialrådgivere. Det betyder, at familierne får et samlet overblik over deres problemer. Det kan godt være, at de vil have gæld 15 år frem i tiden, fordi de blev fristet af et hurtigt lån, men fordi de får sat gælden i system, får de mere overskud. Folk kan klare meget, så længe det er overskueligt," siger Hanne Wahl.

schelde@k.dk

Læs mere om kirkens sociale arbejde på

@K.dk henvisning:k.dk/diakoni
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​