Åbenhed og viden kan helbrede psykisk sygdom

Derfor forfattede Jes Gerlach sammen med et par kolleger på Sct. Hans Hospital et lille blad i A4-størrelse, som blev fotokopieret og klipset sammen i kanten. De sort-hvide sider handlede om psykiske lidelser som for eksempel skizofreni, men også om depression, angst og tvangsforstyrrelser. Navnet på den lille udgivelse var Psykiatri-Information, og der blev i første omgang trykt 2000 eksemplarer. Men det viste sig hurtigt ikke at være nok.

"Efterspørgslen var enorm. Oplaget på vores lille simple udgivelse steg hurtigt til over 20.000. Og det var det første tegn på, at vi havde ramt et eller andet. Og at her var noget, vi måtte gøre mere ved."

Sct. Hans Hospital kunne ikke blive ved med at finansiere projektet, og derfor fik Jes Gerlach idéen om en fond. Han gik sammen med direktør Jens Elbirk, og i løbet af mindre end et år havde de indsamlet 2,5 millioner kroner. Psykiatrifonden var en realitet. Øget viden og åbenhed om psykisk sygdom blev de erklærede mål, og siden har fonden blandt andet udgivet bøger, igangsat forskning og holdt konferencer.

"Viden og fortrolighed med sygdom hos pårørende og patienter er med til at forebygge, at det udvikler sig. Og dermed kan viden være med til at helbrede," siger Jes Gerlach.

Og udviklingen har været stor og positiv i fondens levetid. Som Kristeligt Dagblad skrev tidligere på ugen, er danskernes holdning til og viden om psykiske sygdomme faktisk overraskende stor. Og det tilskrives blandt andet de mange skuespillere, politikere og andre kendte, der i disse år i samtalebøger og interviews taler åbent ud om sygdomme som depression, angst og psykose. En udvikling, som Jes Gerlach har været med til igangsætte.

"For 15 år siden kunne man ikke få nogen til at optræde med deres depression i offentligheden. Så var man udelukket fra det gode selskab. Jeg husker stadig, hvor stolt jeg var, dengang jeg for første gang fik et kendt menneske til at stille sig op og fortælle åbent om sin sygdom. I dag kan du næsten ikke åbne et dameblad, uden at man ser et kendt ansigt, der fortæller om emnet. Og det er guld værd," siger Jes Gerlach.

Samtidig er tilbud om behandling også gradvis blevet bedre, selvom det stadig halter. Og Jes Gerlach vil ikke skose politikerne for deres engagement:

"De fleste politikere vil gerne gøre noget for psykiatrien. Der er ikke nogen, der ikke synes, det er kolossalt vigtigt. Men psykiatrien har altid været underprioriteret. Den stigning, der har været i udgifterne til sundhedsvæsenet, er gået til det kropslige, og i krisetider er fysiske sygdomme som hjerteproblemer og kræft til at tage og føle på, mens det psykiske er meget mere diffust og lettere at skubbe til side og udskyde."

De seneste 10 år har Psykiatrifonden kørt en landsindsats mod depression med stor succes. Den bliver nu afløst af landsindsatsen mod skizofreni, og den afgående formand ved godt, at det er mere op ad bakke at oplyse og nedbryde fordomme, når det handler om en mere svær og sjælden psykisk lidelse.

"Skizofreni er en sygdom, som blandt andet er med til at give psykiatrien det dårlige image, vi har. Det er en sygdom, hvor patienterne kan være meget dårlige på grund af manglende sygdomserkendelse, hvor nogle patienter kommer på kant med andre mennesker og måske også med loven. Og det skaber sensationshistorier i pressen, som er med til at skabe myter om, at psykisk syge er farlige, uberegnelige og upålidelige," siger Jes Gerlach og fortsætter:

"Men det er en ekstremt vigtig pointe, at der er tale om en sygdom, ikke om et karaktertræk hos de her mennesker. Det er en sygdom, der desværre kan føre til uhensigtsmæssige måder at opføre sig på. Men hvis man er velbehandlet, kan man faktisk leve et godt liv."

Foran ham på stuebordet ligger de seneste udgaver af Psykiatri-Information, der med årene er blevet et tykt, glittet magasin i farvetryk. I dag skriver bladet også om kultur og psyke, mobning og meget andet. Og formålet er at brede viden om psykisk sygdom ud til endnu flere end dem, der har sygdomme på tætteste hold.

"I dag går vi ud på skoler, på arbejdspladser og andre steder i samfundet for at udbrede viden og nedbryde myter om psykisk sygdom. Det handler om at nå ud til manden på gaden og fru Jensen i bagerbutikken, så vi får en mere naturlig holdning til psykisk sygdom. Der har altid været berøringsangst i befolkningen, og det er der stadigvæk. Det tager tid at komme væk fra de indgroede holdninger."

Men hvornår er målet nået?

"Målet er, at hele befolkningen skal have forståelse for, at psykisk sygdom er noget, der findes i alle grene af samfundet, at det er noget, man kan gøre noget ved. Og at det ikke er noget, man skal gemme sig med. Det mål er ikke nået endnu."

Men hvordan skal den almindelige borger gribe det an? Hvis for eksempel en af forældrene i klassen bliver indlagt med en psykose? Eller en kollega går ned med en depression? Ifølge Jes Gerlach skal man tale om det.

"Simpelthen! Lige ud af posen. Som om så meget andet. Det er velkendt, at det at tale om tingene letter for alle parter," siger Jes Gerlach.

Jes Gerlach voksede op i Himmerland med en far, der var friskolelærer, og en mor, der spillede kirkeorgel. Vejen til karrieren som psykiater gik fra friskolen hen over kostskole i Vippestrup, Vestjysk Gymnasium i Tarm og medicinstudium i Århus. Og Jes Gerlach har med sine egne ord altid vidst, at han ville være psykiater.

"Jeg satte mig også ned og terpede anatomi, men jeg kunne mærke, at det var psykiatrien, som jeg fandt mest spændende."

Undervejs i sit studium var han tre måneder i praktik på Augustenborg Statshospital for psykisk syge.

"Der fik jeg bekræftet, at det var psykiatrien, der havde mit hjerte. Psykisk sygdom er fascinerende. Hvorfor er vi, som vi er? Vi oplever alt i livet gennem det psykiske øje. Hvis dét er grumset, så er alt mørkt."

Og der skal helst sættes ind i tide, hvis der skal komme lys ind ad vinduet igen. Et af Jes Gerlachs hovedbudskaber er, at vi alle har en forpligtelse til at tage ansvar og sætte ind, før vi udvikler svære depressioner eller andre psykiske sygdomme. Vi kan selv gøre meget for at forhindre, at et lettere psykisk problem bliver værre eller kronisk. Blandt andet ved at få søvn og motion og styre uden om alkohol og stress. Sidstnævnte er ofte en udløsende faktor i det moderne samfund. For samtidig med at vi har fået mere viden og flere behandlingsmuligheder i forhold til psykisk sygdom, er der også dukket nye udfordringer op. Der bliver krævet stadig mere af den enkelte.

"Der er kommet mere stress i samfundet. På den måde har vi et hårdere samfund. Og det påvirker de sårbare. Det er en vægtskål, der går op og ned. Vi kan gøre meget med forebyggelse og behandling, men så kommer der nye belastninger på den anden vægtskål. Så vi psykiatere bliver nok aldrig overflødige."

vaaben@k.dk