Af Natasja Broström |
6. november 2010
Museum i brønde Mange maltesere tror fuldt og fast på, at mirakler har frelst øerne fra katastrofer som invasion, belejring og udsultning
Vand og plads er et evigt problem på middelhavsøen Malta. Regner man de omliggende øer med, hvoraf Camino og Gozo er de største, lever omkring 400.000 mennesker på 316 kvadratkilometer.
Til sammenligning har Bornholms 44.000 indbyggere næsten det dobbelte areal.
Da øerne mangler naturlige floder, var det kun dem med penge og plads, der kunne løse problemet ved at bore brønde, der er imponerende klokkeformede konstruktioner gravet ind i undergrunden, og når man står i det tørlagte kuppelrum under 74 Republic Street i Maltas hovedstad, Valletta, forstår man, hvad det må have kostet at ofre en brønd.
Det var den gamle markis af Piro, som i sin tid tørlagde to af sine tre brønde. Under disse hvælvinger fandt 200 mennesker ly, hver gang tyskernes bomber regnede over Maltas hovedstad under Anden Verdenskrig.
I dag har familiens overhoved, den 9. markis af Piro, indrettet dele af slægtspalæet, "Casa Rocca Piccola", og brøndene til museum.
Ifølge Nicholas de Piro var hans morfar en excentriker. Den gamle markis begyndte allerede i 1935 at grave under gårdhaven og selve huset. Når folk spurgte ham, hvad han lavede, svarede han, at tyskerne var på vej. Dengang rystede man på hovedet. I dag ved man, at hans forudseenhed var et af Maltas mange mirakler.
Flere af miraklerne fejres i dag, hvilket medfører fyrværkeri og festivitas næsten hver weekend.
Et af de kendteste mirakler fandt sted, da den strandede Paulus i år 60 blev bidt af en hugorm uden at tage skade. Øens guvernør blev så imponeret, at han lod sig døbe. Dermed begyndte kristningen af Malta.
I 1565 blev en talmæssigt overlegen osmannisk invasionsstyrke slået tilbage under ledelse af ridderne i johanniterordenen, de såkaldte malteserriddere, og under Anden Verdenskrig vrimlede det med mirakler.
Et af beviserne kan ses i et tilstødende rum til St. Maria Kirken i byen Mosta. Det er godt nok en model af bomben, man ser på, men historien er ægte nok. Bomben røg gennem kirkens kuppel, verdens tredjestørste fritstående kuppel, uden at detonere. I dag kan man nyde det imponerende rum, som næsten er på højde med Pantheonkuplen i Rom.
Fra krigens tid er der et mirakel, som overskygger alle. Fra 1940 til 1942 var Malta efter sigende det mest bombede sted på kloden. Tyskerne ville ramme de engelske militærforlægninger og stoppe forsyningerne til kampen i Nordafrika. I visse måneder faldt det dobbelte af, hvad der blev kastet over London, og der var luftalarm 15 gange om dagen.
Dyr og mennesker var på sulteration, mens 80 procent af Valletta, og dermed mange af de historiske bygninger såsom riddernes herberger, lå i ruiner. Man var så tæt på overgivelse, at der skulle et mirakel til. Og miraklet kom.
Den 15. august 1942 ankom resterne af en engelsk forsyningskonvoj. Under jubelråb blev skibene losset i Vallettas havn. Ingen tog notits af bomberegnen, for bare det at skibene var nået helskindet gennem de tyske linjer, var et sandt mirakel, som alle måtte se. Særlig betydning fik det, at konvojen ankom på netop denne dag: Maria himmelfartsdag.
Spørger man en malteser i dag om, hvorvidt historien har formet det maltesiske sind, er svaret: uden tvivl.
Det kan kun være mirakler, som – trods krig, belejring og modgang – har skabt den velfungerende nation, der i 2004 blev optaget i EU.
Taknemmeligheden er synlig. Ud over de mange helgenfester er næsten hvert eneste gadehjørne udsmykket med en helgenstatue, og snart sagt hvert et hus er opkaldt efter en helgen eller har en plakette af Jomfru Maria på muren. Statistisk set er klippeøen 90 kilometer syd for Sicilien det mest katolske land i verden. 98 procent bekender sig til den romerskkatolske tro.
Malta er rig på kirker, og især domkirken i Valletta, indviet til Sankt Johannes, imponerer ved sit ornamenterede og guldbelagte indre. En diametral modsætning til det spartanske ydre. Under det dekorerede marmorgulv ligger alle de riddere, som har givet deres til, at Malta i dag er udstyret med fæstningsværker, en smuk hovedstad og pragtfulde kirker.
rejser@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad