Det er over 1600 år siden, han døde. Alligevel er hans poetiske teologi nutidig, og med sin indstilling til naturen og skabelsen ville han være en passende skytshelgen for alle økologisk tænkende. Efraim Syreren var optaget af menneskehedens forhold til naturen og i den forbindelse det misbrug af naturen, han så som en følge af menneskets misbrug af den frie vilje, der forstyrrer den kosmiske harmoni og orden.
Det er Sebastian Brock, tidligere lærer ved Oriental Institute i Oxford, som gør disse betragtninger i sin bog om Efraim Syreren, der netop er udkommet på dansk, og som dermed giver danske spirituelt interesserede kristne mulighed for at finde nye veje ind i en levende kristendom.
For oversætteren, sognepræst Johannes Glenthøj, var bekendtskabet med Efraim Syreren lidt af en åbenbaring, fordi han med sin orientalske kristendom repræsenterer en anden tradition end den romersk-katolske og lutherske. Efraim, der levede i 300-tallet i det sydøstlige Tyrkiet på grænsen til Syren, var digter og teolog.
"Han tager udgangspunkt i, at der består en kløft mellem skaber og skabning, og drager den konsekvens, at vi derfor kun kan nærme os Gud i billedsproget, metaforerne og poesien," forklarer Johannes Glenthøj.
"Dermed har han en dyb skepsis over for, hvad man intellektuelt kan sige om Gud, en dyb skepsis over for teologiske definitioner. Vil man forsøge at definere Gud, forsøger man jo sådan set at hæve sig over ham og nærmer sig det blasfemiske, fordi man tror, at man kan begribe Gud."
Efraim Syreren levede før de kirkelige splittelser. Når han siden blev nærmest glemt i den vestlige kristenhed og stort set er ukendt for de fleste i Danmark, skyldes det først og fremmest de senere kirkelige stridigheder, der i 1500 år sænkede et jerntæppe mellem kirkerne i vest og de orientalske kirker i øst.
Oversættelsen af Sebastian Brocks bog har fået den danske titel "Det lysfyldte øje", og det viser hen til troens eller sjælens øje. For Efraim er det vigtigste ikke de bibelske skrifters historiske sandhed, men deres åndelige virkelighed, som med Helligåndens inspiration læses frem gennem troens lysfyldte øje.
Som Grundtvig og andre store danske salmedigtere bygger poesien hos Efraim på en dyb teologisk grund.
"Samtidig med, at han udtrykker sig poetisk, bekæmpede han alle mulige kætterske opfattelser, som var fremme i tiden. Med sin digtning blev han en samlende figur, som fortsat har enorm betydning for alle de syriske, orientalske kirker, og han var derved med til at skabe grundlaget for en særlig asiatisk form for kristendom."
En teologi, tilføjer Johannes Glenthøj, der i modsætning til den romerske og græske af Efraim blev tænkt og skrevet på et semitisk sprog, endda en aramæisk dialekt nær beslægtet med den dialekt, som Jesus selv menes at have talt og tænkt på.
I Danmark udgav den syriskkyndige biskop Thomas Skat Rørdam (1832-1909) i 1879 en prosaoversættelse af nogle af Efraims hymner. I 2002 udkom den første danske gendigtning af et udvalg af dem ved salmedigteren Jørgen Michaelsen ("Efraims lovsang", Forlaget Anis).
Sebastian Brock: Det lysfyldte øje. 192 sider, 199 kroner, Forlaget Boedal.