Pave Benedict XVI forretter en messe lørdag i Westminster Cathedral.
- Kirsty Wigglesworth /Scanpix
Andreas Rude |
6. november 2010
Der bliver mere religion i verden, ikke mindre. Derfor forsøger flere politiske ledere i Europa at holde linjen varm til Vatikanet. I denne weekend handler det om Spanien
Først var det Malta, så Portugal, dernæst Cypern, så England og Skotland, og i denne weekend er det Spanien, der modtager pave Benedikt XVI. Året 2010 har været travlt for den 83-årige pave, der har rejst på kryds og tværs af Europa i skyggen af kirkelige misbrugsskandaler og en bitter polemik omkring sin person. Nu handler det om et besøg på valfartstedet Santiago de Compostela lørdag og en kirkeindvielse i Barcelona søndag.
Paverejser har deres egen dynamik og genererer altid stor opmærksomhed på det lokale plan. Sådan var det under pave Johannes Paul II, der gjorde paverejser til sit særlige varemærke. Og sådan er det for Benedikt XVI, der trods personlig skepsis har taget formen til sig. For det er på rejserne, at han for alvor kan synliggøre pavestolens og den katolske kirkes virksomhed.
Spaniensbesøget har været i støbeskeen længe. Valfartskirken Santiago de Compostela, hvor apostlen Jakob den Ældre ifølge traditionen er begravet, fejrer et jubilæumsår, og bygningen af Antoni Gaudís mesterværk i Barcelona, La Sagrada Familia, der blev påbegyndt i 1882, er nu så fremskredent, at den enorme kirke kan indvies. Det kan nok fortjene et pastoralt pavebesøg, omend afdæmpet, for Benedikt kommer igen til næste år til verdensungdomsdagen i Madrid. Derfor var der heller ikke indlagt møder med politikere i det oprindelige program.
Men siden da har paven været på statsbesøg i England og Skotland, hvor alle dystre forudsigelser om fiasko på flere områder blev gjort til skamme. Englandsrejsen blev også fulgt med stor opmærksomhed i regeringskontorerne i Madrid, hvor man særligt noterede sig, at flertallet af politikere sluttede op om pavens ord om, at et moderne samfund har brug for et solidt etisk fundament. Kort tid efter blev pavens program for turen til Spanien modificeret på den spanske regerings anmodning, og paven skal nu mødes kortvarigt med premierminister José Luis Zapatero før afrejsen fra Barcelona søndag.
Zapatero er kendt for sin antikirkelige politik, så det er ikke personlig sympati, der har fået ham til at ændre i sin kalender. Men Spanien er i en dyb økonomisk krise, og de spanske socialister står dårligt i meningsmålingerne. Så for Zapatero er det klog politik ikke at skyde de spanske katolikker yderligere fra sig ved at ignorere paven, når nu det engelske, overvejende protestantiske, establishment tog så vel imod ham i september.
Samtidigt er der også et videre perspektiv. Den britiske ambassadør ved pavestolen, Francis Campbell, har efter pavens besøg i Storbritannien sagt, at både britiske politikere og embedsmænd nu har en bedre forståelse af "fordelene ved et samarbejde med pavestolen". Hermed sigtede han særligt til udenrigspolitiske områder som nedrustning, udvikling og miljø, hvor den katolske kirke har en væsentlig global rækkevidde.
Men hans ord rummede også den vigtige psykologiske pointe, at det nu er blevet mere legitimt for statsapparatet at beskæftige sig med den katolske kirke på policy-niveau uden at vække mistanke om reaktionært bagstræberi. Der bliver mere religion i verden, ikke mindre, og man bliver klogere herpå ved at holde linjen varm til Vatikanet. Det ved den britiske premierminister, David Cameron, og det forstår Zapatero nok også.
Hvis ambassadøren har ret, så kommer pave Benedikt XVI stærkere ud af 2010, end man skulle have troet for blot få måneder siden. Det betyder ikke, at der ikke vil være protester – også i Spanien. Men det betyder, at Benedikt bedre kan sætte sin egen dagsorden, og at der vil være større lydhørhed, når han taler om de modsætninger, han så gerne vil slå bro over – tro og fornuft, verdslighed og religion, moral og politik.
kirke@k.dkAndreas Rude, mag.art. og forfatter, skriver hver 14. dag om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad