Barnet skal beskyttes imod adoptivforældres overdrevne religiøsitet. Ingen medlemmer af fundamentalistiske sekter som Jehovas Vidner, Pinsekriken, Faderhuset, Evangelist, etc.etc., bør kunne komme i betragtning som adoptionsforældre.

Det kunne være interessant at høre om Plus ogås mener, at der er politiske partier, kommende adoptivforældre ikke må være medlemmer af? Må de være ateister? De kunne jo påvirke barnet med deres ateisme.

Min kone og jeg kommer i frikirken Det Danske Missionsforbund - og har adopteret. Er det ok, Plus? Vi har 4 hjemmelavede børn og så har vi adopteret en blind dreng fra Thailiand. Og blev uden problemer godkendt som adoptivforældre.

Bjarne Nederby Jessen

Nederby Jessen skrev:

De officielle, statslige smagsdommere der skal vurdere potentielle adoptivforældres egnethed, har to interesser at varetage. Børnenes tarv og de udenlandske relation, ifht. adoptiv-samarbejdspartnere, medier i disse lande og den slags.

Man kan sikkert udmærket forestille sig, at forældre med tilknytning til DNSB, anses for uegnede. Det er næppe et sundt miljø at vokse op i, og navnligt ikke for et adoptivbarn med eksotiske aner.

Repressionen overfor børn hos Jehovas Vidner og villigheden til brutal social eksklusion for kættere og regelbrydere, er ingen hemmelighed. Ikke et sundt og stabilt miljø for noget barn, per se. Der er sikkert andre miljøer, der befinder sig i samme boldgade, i de mere forstokkede religiøse miljøer blandt både kristne og muslimer.

Det er vel ikke forældres religiøse og politiske observans, der i sig selv kan udelukke nogen for muligheden for at adoptere. Deres er deres holdninger til barnene, og om de kan og vil give den en sund og tryg opvækst osv.

Således er det jo typisk personer, der er for gamle, der sorteres fra. Personer, der ikke indikerer, at de har et stabilt forhold og kan sikre et stabilt hjem.

Hvis nogen sorteres fra pga. holdninger, er det personer, der vil kunne føres mediehetz mod i hjemlande, og dermed betyder, at tilstrømningen af mulige donorbørn til Danmark vil ophøre. Homoseksuelle, og hvad man ellers kunne fantasere sig til: erklærede satanister med hang til at bære Dracula-kostume offentligt, nazister der bærer ridebukser til hverdan og swastika-armbind til fest og andet, der kunne skade adoptionsarbejdet.

Det britiske par blev fravalgt, fordi de var for fordømmende og ekskluderende - dvs. hensynet til barnet tarv var formodentligt det mest overvejende. Muligheden for en udenlandsk mediestorm hvis de fik kendskab til at fundamentalister kunne adoptere, har dog nok også spillet ind.

Når danske adoptionsmyndigheder skal godkende et ægtepar som adoptanter, må man først og fremmest se på barnets tarv og derfor tage en helhedsvurdering af det kommende adoptantpar.

Derfor er jeg også meget enig med Heinrich i hans seneste indlæg, ikke mindst, hvor han skriver: "Det er vel ikke forældres religiøse og politiske observans, der i sig selv kan udelukke nogen for muligheden for at adoptere. Det er deres holdninger til børnene, og om de kan og vil give det en sund og tryg opvækst osv."

Bjarne Nederby Jessen

Det ville da være grotesk, hvis et medlemsskab af Pinsekirken skulle gøre, at man ikke kunne komme i betragtning som adoptivforælder. Der er selvfølgelig brådne kar alle vegne, men jeg har indtryk af, at langt de fleste børn i Pinsekirken får en god og tryg opvækst. Men det er klart, at adoptionsmyndighederne må spørge ind til, hvordan forældrene forholder sig til, hvis deres barn skulle vælge forældrenes tro fra, og hvis det får en kæreste af samme køn osv. Hvis forældrene ikke kan acceptere det, så mener jeg det er i orden, at man nægter dem adoption.


Plus skrev:

Hvad med fundamentalistiske kulturradikale. Tænk nu, hvis barnet voksede op og fik en klassisk kristen tro på den hellige Skrift.

Det bør vel snarere være forældrenes indstilling, hvis barnet går en anden vej, der er afgørende, frem for forældrenes livssyn. Det kan lige så vel tænkes at kulturradikale og pro-homoseksuelle slår hånden af deres "fundamentalistiske" teenager som at bibeltro kristne slår hånden af deres homoseksuelle teenager.

Magnus Sørensen skrev:

Det er et vrøvle-begreb. Hvad skulle fundamentalismen bestå i, i dette tilfælde?

Er der konkrete eksempler på, at kulturradikale har kategorisk afvist at have kontakt med deres egne børn, pga. børnenes verdensopfattelse og holdninger? Og i så fald - hvilke holdninger kunne ikke gouteres?

Religiøse der "slår hånden af" deres børn, pga. homoseksualitet eller kætteri, er der til gengæld talrige eksempler på, i både ind- og udland.

Nederby Jessen skrev:

BNJ - selvfølgelig skal ens politiske overbevisning ikke kunne blokere for en adoption - med mindre det drejer sig om en samfundsnedbrydende og ulovlig organisation. Ateisme er, som alle véd, ikke en religion, men blot en levevis hvor man udviser skepsis mht. alle de "sandheder" som religiøse strør om sig med. Jeg skal på ingen måde stille mig som dommer over hvordan dine børn har udviklet sig. Jeg kender dem jo ikke, men jeg har igennem livet mødt mange ulykkelige børn og unge som er blevet rodløse og ensomme fordi de har fået øjnene op for, hvor løst et fundament de har bygget deres liv på. Tænk på, at din utvivlsomt dejlige thailandske søn efter al sandsynlighed aldrig var blevet kristen, hvis han var blevet i sit fødeland. Ingen bliver født med en tro-det er en indoktrineringsproces. Man skal være umådelig hovmodig for at presse sin ubeviselige sandhed ned over hovedet på et uskyldigt væsen.

Plus skrev: "Man skal være umådelig hovmodig for at presse sin ubeviselige sandhed ned over hovedet på et uskyldigt væsen."

Tror du ikke, at det kan ske i et Venstrehjem? Konservativt hjem? SF-hjem? Socialdemokratisk hjem?

Hvem siger, at man i et kristent hjem "presser" noget ned over sine børn?

Men omvendt tror du så, at der findes hjem, hvor børnene vokser op uden at være påvirket af forældrenes holdninger? I nogle tilfælde fører det til, at børnene overtager forældrenes holdninger helt eller delvist, i andre tilfælde tager børnene afstand fra forældrenes holdninger.

Lad mig tage et eksempel fra vores egne børn. De er vokset op i et hjem, hvor mor var socialpædagog og i mange år arbejdede ved Åndssvageforsorgen og hvor far var lærer, skolebibliotekar og skolebibliotekskonsulent og hvor både mor og far var stærkt engageret i frivilligt socialt arbejde.

Det har da præget vore børn, hvoraf 3 ud af 5 er blevet pædagoger og hvor alle 5 i dag er stærkt engageret i socialt arbejde på forskellig vis. Æblet falder ikke så langt fra stammen. De er alle 5 positive over for den kristne tro, men de er ikke alle sammen stærkt engagerede. De har foretaget deres valg og har et godt liv.

Men tilbage til forældres holdninger og adoption. Min pointe er, at man ikke skal skele specielt til forældrenes specifikke holdninger, politisk eller religiøst, men derimod lave en helhedsvurdering af adoptanter om deres mulighed for at blive gode forældre. Det handler om barnets tarv!

Bjarne Nederby Jessen.

BNJ. Du bliver véd med at blande politisk overbevisning ind i debatten. Jeg har endnu ikke oplevet en politisk engageret prioritere sit parti over sine børns og families bedste. Jeg har derimod oplevet, at religiøse mennesker har sat børn og familie i anden række i forhold til deres tro på illusionen "gud" og endda "slået hånden af" deres eget kød og blod hvis de svigtede det religiøse fællesskab. Det er efter min mening en direkte syg adfærd. Jeg har været i kontakt med flere unge, som på et tidspunkt har overvejet at tage deres eget liv og nogle som har gjort det, i desperation over denne udstødelse. For andre har konsekvensen været et liv med depressioner, alkohol-, eller stofmisbrug. Så længe denne trosfanatisme eksisterer, vil der være ofre som betaler en alt for høj pris.