Nederby Jessen skrev: Det kunne være interessant at høre om Plus ogås mener, at der er politiske partier, kommende adoptivforældre ikke må være medlemmer af? Må de være ateister? De kunne jo påvirke barnet med deres ateisme.
De officielle, statslige smagsdommere der skal vurdere potentielle adoptivforældres egnethed, har to interesser at varetage. Børnenes tarv og de udenlandske relation, ifht. adoptiv-samarbejdspartnere, medier i disse lande og den slags.
Man kan sikkert udmærket forestille sig, at forældre med tilknytning til DNSB, anses for uegnede. Det er næppe et sundt miljø at vokse op i, og navnligt ikke for et adoptivbarn med eksotiske aner.
Repressionen overfor børn hos Jehovas Vidner og villigheden til brutal social eksklusion for kættere og regelbrydere, er ingen hemmelighed. Ikke et sundt og stabilt miljø for noget barn, per se. Der er sikkert andre miljøer, der befinder sig i samme boldgade, i de mere forstokkede religiøse miljøer blandt både kristne og muslimer.
Det er vel ikke forældres religiøse og politiske observans, der i sig selv kan udelukke nogen for muligheden for at adoptere. Deres er deres holdninger til barnene, og om de kan og vil give den en sund og tryg opvækst osv.
Således er det jo typisk personer, der er for gamle, der sorteres fra. Personer, der ikke indikerer, at de har et stabilt forhold og kan sikre et stabilt hjem.
Hvis nogen sorteres fra pga. holdninger, er det personer, der vil kunne føres mediehetz mod i hjemlande, og dermed betyder, at tilstrømningen af mulige donorbørn til Danmark vil ophøre. Homoseksuelle, og hvad man ellers kunne fantasere sig til: erklærede satanister med hang til at bære Dracula-kostume offentligt, nazister der bærer ridebukser til hverdan og swastika-armbind til fest og andet, der kunne skade adoptionsarbejdet.
Det britiske par blev fravalgt, fordi de var for fordømmende og ekskluderende - dvs. hensynet til barnet tarv var formodentligt det mest overvejende. Muligheden for en udenlandsk mediestorm hvis de fik kendskab til at fundamentalister kunne adoptere, har dog nok også spillet ind.