Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter. Sygeplejerske i samtale med en patient.
- Scanpix
Julie Hansen |
6. november 2010
Det skal ikke længere være muligt for kommunerne at tvinge visse grupper af syge danskere i arbejde, lyder det fra regeringen og en bred forligskreds
"Jeg er ikke for fin til at indrømme, når der er noget, der bør laves om – også selvom det er mig selv, der har indført det," siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) om de regler, der har tvunget alle syge i aktivering efter otte ugers ledighed. En ny sygefraværsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Kristendemokraterne skal indeholde en liste over diagnoser, der forhindrer den type tvangsaktivering.
Den forventede lovændring kommer i kølvandet på adskillige eksempler på blandt andre alvorligt kræftsyge danskere, der midt i deres behandlingsforløb skulle møde op på det kommunale jobcenter. En praksis, som har vakt bred forargelse, og som ifølge en rapport fra analysefirmaet Rambøll ikke gør de syge bedre i stand til at klare sig uden offentlig forsørgelse. Det skrev Kristeligt Dagblad i oktober i år.
Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, er positiv over for den nye aftale og forventer bedre forhold for alvorligt syge danskere.
"Det har været yderligere stress for patienterne, mens de var i behandling. Selvfølgelig er det godt at undgå at fastholde folk i en sygerolle, men det skal gøres på det rigtige tidspunkt," siger han til nyhedsbureauet Ritzau.
Per Ørum Jørgensen (KD), der er med i forligskredsen, begrunder sin tilslutning til den nye sygefraværsaftale med, at ledighedssystemet "er blevet for bureaukratisk".
"Som ledig og syg er du i en svær situation, hvor vi har set flere eksempler på en behandling, der ikke er værdig for mennesker. Det gælder om at få folk i arbejde, ikke penge i kommunekassen. Og vigtigst af alt at udvise respekt og medmenneskelighed over for de syge," siger han.
Kommunernes udbredte brug af tvangsaktivering bunder i, at de med den nuværende lovgivning bliver straffet økonomisk, hvis de ikke aktiverer de sygemeldte ledige. De såkaldte statslige refusioner, hvor staten betaler nogle af sygedagpengene tilbage til kommunerne, bliver nemlig formindsket fra 65 til 35 procent, hvis de syge ikke er i aktivering. Penge, som kommunerne har haft svært ved at ignorere.
Med diagnoselisten, der er en del af den nye sygefraværsaftale, bliver kommunerne forhindret i at tvinge visse grupper af syge i aktivering.
Det drejer sig hovedsageligt om to grupper af sygemeldte: De alvorligt syge, som for eksempel kræftpatienter, og gruppen af mindre syge danskere, der har en rimelig forventning om at finde arbejde igen inden for otteugersgrænsen og derfor ikke har brug for aktivering. Den gruppe kan indeholde sygdomme som knæskader eller stress.
Det er dog endnu ikke bestemt nøjagtig, hvilke diagnoser listen kommer til at omfatte.
Inger Støjberg mener, at kommunerne har været for dårlige til at se bort fra økonomien og tage hensyn til den enkelte syges mulighed for at komme tilbage på arbejdet.
"Vi havde simpelthen ikke forventet kommunernes kassetænkning", siger hun, men benægter ikke, at hun er medansvarlig for de fejlslagne sygefraværsregler:
"Jeg erkender blankt, at der er ting i reglerne, der ikke har hængt godt nok sammen."
julie.hansen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad