Må vi bede om de reelle besparelser

Kommunerne sparer, siger de. Min påstand er, at de for øjeblikket er ved at skabe udgifter, der kan blive meget betydelige, ikke bare på de sociale budgetter, men også sundhedsbudgettet.

I den sociale hjælpeorganisation Unge & Sorg, hvor vi hjælper unge med syge forældre eller unge, som har mistet en mor eller far, udvider vi fra nytår indsatsen til også at omfatte børn og søskende. Forud for de kommunale budgetforhandlinger har jeg holdt mange møder med lokalpolitikere i landets største kommuner for at orientere om udvidelsen til Børn, Unge & Sorg og for at skaffe kommunal medfinansiering på udvidelsen til børneområdet på 10 procent af vores budget.

Vores argumenter er væsentlige: Børn, som lever med alvorligt syge forældre, eller som mister forældre, kan have lige så stort behov for støtte som børn af alkoholikere, børn, som vokser op med psykisk syge forældre og så videre.

Det blev understreget af de unge, der deltog i møderne med politikerne, og som ikke havde fået den nødvendige og tilstrækkelige støtte som børn. Ofte havde der slet ikke været relevante tilbud, i enkelte situationer havde støtten ikke været tilstrækkelig.

Politikerne mødte unge, der som børn havde fundet mor, som havde hængt sig, eller oplevet, at far havde myrdet mor. De mødte unge, der som børn havde set forældre dø i trafikken, og unge, som hele deres barndom havde levet med en alvorligt syg forælder, og hvor der ikke var mange kræfter til at have fokus på barnets behov og udvikling.