Heidi Dachs |
8. november 2010
I Tyskland fandt der allerede en debat sted om indvandrerne, før den kontroversielle Thilo Sarrazin udtalte sig. Problemet er, at debatten først fik ordentlig plads i medierne, da han kom med sine provokerende udtalelser, mener politologen Florian Roth
Det er det samme overalt i Tyskland: Når Thilo Sarrazin skal præsentere sin nye bog, "Deutschland schafft sich ab", protesterer især indvandrerorganisationer og politikere fra det socialdemokratiske SPD og De Grønne, men alligevel er salene fulde af folk, når Sarrazin møder op. Den tidligere bankmand og politiker er blevet landskendt for sine islamfjendske udtalelser, og hans bog er en kæmpe salgssucces.
Kristeligt Dagblad har talt med Florian Roth, der er politolog og medlem af partiet De Grønne i den sydtyske by München. Florian Roth var meget imod, at Thilo Sarrazin for nylig kunne tale i Münchens Litteraturhus.
Efter din mening burde München Kommune ikke stille lokaler til rådighed for Sarrazins bogpræsentation. Hvorfor ikke?
"Det er kun muligt for tyskere og indvandrere at føre en kritisk og også selvkritisk debat om integration, hvis vi behandler hinanden med respekt. Thilo Sarrazin har forgiftet indvandrerdebatten i Tyskland ved at udsprede generelle fordømmelser. Når han siger, at alle muslimer kun laver uproduktivt arbejde og udnytter os finansielt, og at de ikke gør andet end at producere små tørklædepiger, så er der tale om nedsættende udtalelser, der hindrer en kritisk dialog."
Vi ved jo, at disse fordomme eksisterer. Er det ikke bedre at få dem frem i lyset?
"Naturligvis er man nødt til at finde ud af, hvorfor folk er fremmedfjendske. Problemet med Sarrazin er, at han har haft en meget høj stilling i det tyske samfund. Han var både minister for delstaten Berlin i sin funktion som finanssenator, og han var med i den tyske forbundsbank, der jo er en offentlig institution. Personer i så høje stillinger repræsenterer staten, og de bør være meget tilbageholdende med polariserende udtalelser. Det betyder naturligvis ikke, at Thilo Sarrazin ikke må sige sin mening. Han har ytringsfrihed og kan sige, at integrationen ikke er vellykket i Tyskland, men han bør ikke udtale sig på en måde, som er upassende for en så højt placeret person."
Hvorfor er det upassende?
"Fordi det er vigtigt, at alle mennesker uanset deres politiske opfattelse skal kunne have tillid til statens institutioner. Derfor bør folk i høje statslige positioner være meget tilbageholdende med deres ordvalg. En anden grund er, at når en højt placeret person bruger udtryk, som Sarrazin har gjort, så er der stor risiko for, at folk begynder at betragte udtrykkene som salonfæhige ord, som man kan bruge overalt. Hvor farligt det er, viser også reaktionen fra lederen af det tyske nazistparti NPD, da Sarrazins bog blev offentliggjort. Han sagde: ?Det er jo dejligt, at respekterede politikere taler, som vi gør, for så kan man ikke kritisere os mere.? Der er altså fare for, at folkets og politikernes afstand til nynazisterne mindskes. Derfor er det også meget problematisk, at en så respektabel institution som Münchens litteraturhus, som kommunen er medejer af, indbød Sarrazin til bogpræsentation. Jeg frygter, at det er yderligere et skridt i retning af at gøre hans udtryksform salonfæhig.
Skal der ikke være plads til folk som Sarrazin i det tyske demokrati?
"Han har jo pladsen. Han har ytringsfrihed og kan sige, hvad han vil. Der har aldrig været tale om, at hans bog burde censureres eller forbydes, eller at den slet ikke burde være trykt."
Er Sarrazin en farlig mand?
"Hvis der består en fare, så er det den, at han forstærker stemninger, som allerede findes i folket. Racisterne føler, at deres fordomme bekræftes, når en så prominent mand som Sarrazin mener det samme som dem."
Siden offentliggørelsen af Sarrazins bog er der rigtig kommet gang i indvandrerdebatten. Har demokratiet måske brug for provokatører som Sarrazin?
"Nej, der fandt allerede en debat sted om indvandrerne, før Sarrazin udtalte sig. Problemet er, at debatten først fik plads i medierne, da han kom med sine provokerende udtalelser. Det er ærgerligt, at det kun er muligt at diskutere teser i nutidens meget medieprægede samfund, når de er spektakulære og ikke seriøse. Der er politikere nok, der hellere end gerne vil diskutere problemerne på en ordentlig måde, men de kommer ikke igennem i medierne, hvorimod Sarrazin får alle overskrifterne. Jeg undrer mig over, at ingen journalister undersøger, hvad Sarrazin selv har gjort som minister på integrations- området. Da Sarrazin var finanssenator i Berlin, bad en af byens borgmestre ham om penge til at bekæmpe problemer i et indvandrerkvarter, men Sarrazin reagerede dengang overhovedet ikke."
Har Sarrazin måske vakt så stor opmærksomhed, fordi tyske politikere ellers er meget forsigtige med at fornærme bestemte grupper, når de diskuterer?
"Ja, det er jeg overbevist om. Tyskland har jo en nazistisk fortid, og den spiller stadig en afgørende rolle for, at politiske diskussioner forløber meget civiliseret her. Politikerne er ganske enkelt bange for, at hvis de udtrykker sig for groft i forbindelse med bestemte befolkningsgrupper, så vil tyskerne straks tænke: Det er jo præcis det samme, som nazisterne i sin tid sagde. Det er sikkert også grunden til, at partier på midten af det politiske spektrum holder sig tilbage fra at flirte med de yderligtgående højreorienterede grupperinger. Det er naturligvis muligt, at Sarrazin kan fjerne politikernes berøringsangst over for det yderste højre, men det tror jeg ikke. Vi vil sikkert opleve, at Sarrazin er glemt om et halvt år, og til den tid er det forhåbentlig muligt at føre en saglig debat om problemerne omkring indvandring."
Har debatten om Sarrazin skadet Tysklands omdømme i udlandet?
"Det tror jeg ikke. Sarrazin er ikke noget typisk tysk fænomen, men derimod et meget udbredt europæisk problem. Andre europæiske lande har ikke blot enkeltpersoner som Sarrazin, men derimod hele partier, der slår sig igennem på en fremmedfjendsk politik. Disse partier har ofte en langt større indflydelse – nogle af dem endda på regeringer – end Sarrazin som enkeltperson nogensinde vil få. Et eksempel er Holland, hvor den højrepopulistiske Geert Wilders ligefrem har indgået en aftale med den hollandske regering. Så længe tyske konservative fortsat afgrænser sig og ikke indgår samarbejde med højrepopulistiske grupper, vil disse grupper, selv hvis de kommer i parlamentet, ikke kunne etablere sig som partier på længere sigt."
dachs@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad