Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Tyskland har fået et islamfjendtligt parti til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyskland har fået et islamfjendtligt parti

Den tyske politiker Rene Stadtkewitz har stiftet det islamkritiske parti "Die Freiheit" - friheden. Partiet afholdt forleden en konference, hvor den hollandske politiker og islam-kritiker Geert Wilders var en af hovedtalerne. Foto: Scanpix.

-

Emneord for denne artikel

demokrati | roth | Sarrazin | fører | Stadtkewitz
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

Et højrepopulistisk parti i parlamentet vil dog kun betyde, at Tyskland nærmer sig den europæiske normalitet, siger politolog

En undersøgelse, lavet af den tyske Ebert-Stiftelse, vakte forleden en vis opsigt. Meningsmålingen kunne således fortælle, at hver tiende tysker havde ønske om at at leve i et diktatur. De udspurgte personer angav således, at de længes efter en stærk politisk leder, en såkaldt "fører".

Alligevel mener politologen Florian Roth, der er medlem af partiet De Grønne i München, ikke, at tyskerne er blevet mindre demokratiske.

"For flere år siden havde vi lignende undersøgelser, som viste, at mellem 10 og 15 procent af befolkningen ville have et diktatur. Antallet er altså ikke steget. Tværtimod siger de nye tal, at mindst 80-85 procent af tyskerne fortsat vil beholde demokratiet, og det er godt," siger Florian Roth.

Flere aviser er begyndt at spekulere over, om et højrepopulistisk parti kan true det tyske demokrati, især efter at det er blevet kendt, at politikeren Rene Stadtkewitz har dannet et nyt islamfjendtligt parti i Berlin. Partiet har fået navnet Friheden, og Rene Stadtkewitz vil have, at den tidligere bankmand og finanspolitiker Thilo Sarrazin bliver medlem. Rene Stadtkewitz har selv kontakter til den højrepopulistiske politiker Geert Wilders i Holland.

Annonce
Thilo Sarrazin er kendt for sine islamfjendske holdninger, som han blandt andet har offentliggjort i bogen "Deutschland schafft sich ab" (Tyskland afskaffer sig selv). Den tidligere bankmand har endnu ikke meddelt, om han ønsker at blive medlem af Friheden. Han var tidligere socialdemokratisk finanssenator i delstaten Berlin, men mange socialdemokrater ønsker at smide ham ud af partiet på grund af hans islamfjendske holdninger. Ifølge flere undersøgelser deler derimod næsten 70 procent af tyskerne Thilo Sarrazins opfattelse af muslimer.

Men selv hvis det nye parti ved næste valg i 2013 skulle få stemmer nok til at komme ind i det tyske parlament, vil det ifølge mange politiske kommentatorer ikke gøre Tyskland mindre demokratisk.

"Et højrepopulistisk parti i parlamentet vil kun betyde, at Tyskland nærmer sig den europæiske normalitet," siger politolog Frank Decker fra universitetet i Bonn til avisen Süddeutsche Zeitung.

Han henviser til, at andre europæiske lande som Danmark, Holland og senest Sverige for længst har højrepopulisitiske partier i deres parlamenter.

Florian Roth mener heller ikke, at det tyske demokrati er i umiddelbar fare, men han er bekymret over den påvirkning, som folk som Sarrazin kan have på den offentlige debat og på atmosfæren i Tyskland.

dachs@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Tyskland har fået et islamfjendtligt parti

Claus, publiceret d.08/11 11:27 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tyskland har fået et islamfjendtligt parti
"Meningsmålingen kunne således fortælle, at hver tiende tysker havde ønske om at at leve i et diktatur." - Hvor mange af de adspurgte var muslimer? Hver tiende?

Som kristen må man naturligvis være negativt indstillet overfor islam. Hvordan kan dannelsen af et islamfjendligt parti dog starte spekulationer om demokratiet skulle være i fare?

Igen er der nogen, der skynder sig at vende tingene på hovedet, så fokus fjernes. Så vidt jeg kan se, er det islam, som er en fare for demokratiet. Derfor er det kun godt, at der er mulighed for at stemme på islamfjendtlige partier.
Del Link

Sv. Tyskland har fået et islamfjendtligt parti

britt, publiceret d.08/11 13:38 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tyskland har fået et islamfjendtligt parti
"Hvordan kan dannelsen af et islamfjendligt parti dog starte spekulationer om demokratiet skulle være i fare?"
Ja, det er virkelig at vende tingene på hovedet! Der er jo ikke tale om muslim-fjendtligt men netop et islam-fjendtligt parti, fordi islam er så lidt foreneligt med demokrati som noget.
Man kan f.eks. tænke på, hvorfor så få muslimer konverterer til en anden religion? Ja, vi ved det alle: det medfører dødsstraf, ligesom andre handlinger eller ytringer gør i islams regi.
Alligevel er DF det sidste parti, jeg kunne finde på at sætte mit kryds ved, for det er utroværdigheden selv, og alle deres stramninger rammer også helt utilsigtede personer.
Del Link

Sv. Tyskland har fået et islamfjendtligt parti

Daniel Henoch Pedersen, publiceret d.08/11 15:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tyskland har fået et islamfjendtligt parti
britt skrev:
Man kan f.eks. tænke på, hvorfor så få muslimer konverterer til en anden religion? Ja, vi ved det alle: det medfører dødsstraf, ligesom andre handlinger eller ytringer gør i islams regi.

Muslimer i vestlige lande forbliver ikke muslimer, fordi de er bange for en dødsstraf, hvis de konverterer. Hvis muslimer generelt dræbte enhver, der konverterede, ville vi se tusinder af den slags mord i den vestlige verden. Jeg har aldrig hørt om en eneste tidligere muslim, der er blevet dræbt i Danmark alene fordi han/hun har konverteret. Muslimer forbliver muslimer af de samme grunde som kristne forbliver kristne, hinduer forbliver hinduer og ateister forbliver ateister. Hele deres familie er muslimer, de hører aldrig andet end negativt om ikke-muslimer, de bliver oplært i muslimsk tankegang i hjem, skoler og moskeer, og så er det meget svært at bryde med sin opdragelse.
Del Link

Sv. Tyskland har fået et islamfjendtligt parti

Claus, publiceret d.08/11 20:33 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tyskland har fået et islamfjendtligt parti
@Daniel Henoch Pedersen
De muslimer, som jeg kender, der har konverteret til kristendommen, går meget stille med dørene. De har skiftet navn og fortæller det ikke engang til nærmeste familie. Om de ikke myrdes, så bliver de i hvert fald udstødt af deres familie og deres kultur. Derfor er det umådeligt vigtigt, at vi formår at være imødekommende overfor disse mennesker. For de står i en svær situation.
Du har ret i, at mennesker er bundet til deres opvækst i en grad, så man kan diskutere om, hvor frit et menneske egentligt er, - selv i vor kultur. Det bør vi så tænke på, når vi møder muslimer. De kan jo næsten ikke gøre for det, - altså at de er muslimer.
Den kristnes frihed, som der tales så meget om, er for mig lidt vanskellig at forstå netop på dette punkt. En kristen er jo netop kristen på grund af, at han er født i en kristen kultur. Eller....?


Daniel Henoch Pedersen skrev:
britt skrev: Man kan f.eks. tænke på, hvorfor så få muslimer konverterer til en anden religion? Ja, vi ved det alle: det medfører dødsstraf, ligesom andre handlinger eller ytringer gør i islams regi.

Muslimer i vestlige lande forbliver ikke muslimer, fordi de er bange for en dødsstraf, hvis de konverterer. Hvis muslimer generelt dræbte enhver, der konverterede, ville vi se tusinder af den slags mord i den vestlige verden. Jeg har aldrig hørt om en eneste tidligere muslim, der er blevet dræbt i Danmark alene fordi han/hun har konverteret. Muslimer forbliver muslimer af de samme grunde som kristne forbliver kristne, hinduer forbliver hinduer og ateister forbliver ateister. Hele deres familie er muslimer, de hører aldrig andet end negativt om ikke-muslimer, de bliver oplært i muslimsk tankegang i hjem, skoler og moskeer, og så er det meget svært at bryde med sin opdragelse.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​