Færre ansøgninger om at oprette frie skoler

Nye friskoler vil poppe op over hele landet, når de nye kommuner er en realitet, og mange folkeskolerne må dreje nøglen om.

Det var forudsigelsen. Det skete på Bornholm, hvor to nye private skoler opstod, da øen blev én stor regionskommune.Men faktisk er det gået modsat.

I Undervisningsministeriet ligger en liste med kun seks nye skoleinitiativer med start i august 2006. Men ingen af dem har endnu søgt om optagelse i Dansk Friskoleforening, og det er helt usædvanligt, siger landsformand Ebbe Lilliendal.

– Det her år er meget atypisk. Vi har aldrig oplevet, at der på det her tidspunkt ikke har været henvendelser om at blive optaget i foreningen. I de sidste 10 år har vi haft et voksende antal skoler, der har søgt medlemskab hos os. Som regel mellem 10 og 20 skoler om året, siger han.

Ebbe Lilliendal mener, at der er opstået et slags pauseår i de nye kommuner, og indtil der er fuld klarhed over økonomien og den nye skolestruktur, vil der ikke komme flere nye friskoler.

– Den klare melding hele vejen rundt fra de opstillede kandidater ved kommunalvalget var – ligegyldigt hvilket parti de var opstillet for – at skolelukninger ville man ikke se i den første valgperiode.

Men hans forventning er, at der om et til to år igen vil komme flere nye skoler, når sammenlægningsudvalgene i de nye kommuner må lukke folkeskoler på grund af den trængte økonomi.

Ebbe Lilliendal forventer dog ikke den store tilvækst af elever. Omkring 1000 elever pr. år. Til gengæld forventer han, at skolerne består.