Af Doris Ottesen |
9. november 2010
Interessant indblik i, hvordan det opleves at være præst i dagens Danmark
Tina Varde er freelancejournalist med interesse for især tro, helbredelse og eksistentielle emner og har flere bogudgivelser bag sig. Nu har hun med såvel forord som efterord udgivet en bog med præsteportrætter. "At være det man siger" er en ganske broget buket af - for de allerflestes vedkommende - præster i den danske folkekirke. Ti i alt. Fire kvinder og seks mænd med en aldersspredning fra 34 til 75 år. Dog fordelt sådan, at langt de fleste befinder sig i 30'erne og 40'erne.
Som det fremgår af titlen, har det været Tina Vardes ønske at finde en flok præster, der alle uden forbehold vil lægge krop til den forkyndelse af evangeliet, de som præster er forpligtet på. Der er altså tale om mennesker, der alle har gjort sig tanker om, hvordan de selv med den største troværdighed kan føre det budskab ud i handling, som de forkynder med ord for andre.
En del af præsterne befinder sig på den karismatiske højrefløj. Det gælder folk som Helge Pahus, Ole Skjærbæk Madsen, Martin Bergsøe og til en vis grad Jesper Oehlenschläger. Både Pahus og Skjærbæk Madsen praktiserer tungetale, men begge er - også ifølge egen opfattelse - blevet mildere og rundere, mere midtsøgende med årene.
Andre er aktivister med rod i Indre Mission som samlingens alderspræsident Poul Henning Fromsejer. For ham har humoren i arbejdet været et bærende element. Nogle vægter forkyndelsen højt, især af nåden og Helligåndens virke i den enkelte såvel som i menighedens fællesskab, mens andre, som Asser Skude, først og fremmest brænder for det diakonale arbejde blandt de allersvageste, hjemløse og misbrugere. For ham befinder forkyndelsen af Guds kærlighed sig i selve kærlighedshandlingen, ikke ved siden af eller oven over den.
Pernille Østrem fortæller stilfærdigt troværdigt om at være til stede i alle dette ords betydninger som sognepræst på Nørrebro. Hårdt arbejde med stor meningsfuldhed. Nogle af de unge kvinder har været vidt omkring i verden for at gøre deres diakonale eller åndelige erfaringer. Julie Aaboe har skrevet ph.d.-afhandling ved universitetet i Cape Town om den reformerte kirke i Sydafrika. Hun har gjort afgørende og barske erfaringer som frivillig i afrikanske fængsler og har fået væsentlig inspiration i mødet med den store teolog og frihedskæmper - og præst i den reformerte kirke - John W. de Gruchy, der i årtier utrættelig talte og skrev imod apartheid. Kristine Stricker fortæller om at have "troen i rygsækken og bønnen i fødderne" på pilgrimsvandringer i Spanien såvel som på Færøerne. Også Rikke Marschner fortæller om pilgrimsvandringernes betydning for hendes åndelige vækst. Især har mødet med Frans af Assisi været betydningsfuldt for hende.
Det er ganske påfaldende, at mange af præsterne ikke er "født" ind i kristendommen, men har tilegnet sig den som en personlig afgørelse.
Det er også karakteristisk for de interviewede, at de føler sig kaldede til at være præster. Der er, som det fremgår, også mange af præsterne, der altid har haft og stadig har et brændende socialt engagement. Buddet om næstekærlighed er centralt for alle. Den teologiske spredning er stor, selvom den spirituelle tilgang til evangeliet er fremherskende. Alene aldersspredningen gør en vældig forskel, både når det gælder livsformer og karakteren af det kirkelige engagement. At trosformer og synet på præsterollen forandrer sig over tid, er åbenbart, men at også kønnet spiller en rolle for tilgangen til præstegerningen, fremgår lige så tydeligt af samtlige præsteportrætter. Alt i alt et interessant indblik i, hvordan det kan opleves at være præst i nutidens Danmark.
kultur@k.dkTina Varde: At være det man siger. Præste-portrætter. 164 sider. 218 kroner. Alfa.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad