TYRKIETS chefforhandler med EU befinder sig på sit lands vegne i en forunderlig tilstand mellem storhedsvanvid og mindreværdskomplekser. I sidste uge var både han, Egemen Bagis, og EU?s kommissær for udvidelser, Stefan Füle, i delegationen vedrørende forholdet til Tyrkiet. Og det førte til en spændende opvisning i begge de skitserede sindstilstande.

I sit oplæg gjorde Bagis meget ud af at beklage, hvordan tyrkere må bruge flere dage på at søge om visum for at komme ind i EU. Det er naturligvis også en skandale, at et land, hvor millioner af mennesker lever på et eksistensminimum, ikke har fri adgang til det danske og europæiske territorium. Men jeg benyttede alligevel chancen til at udfritte chefforhandleren om Tyrkiets egen visumpolitik.

Sagen er nemlig, at landet for nyligt har fjernet visumkravene til Syrien. Derfor sidder man tilbage med spørgsmålet: Hvad er egentligt Tyrkiets strategiske interesser? Svaret faldt prompte og brysk. EU skal ikke blande sig i Tyrkiets udenrigspolitik. Undskyld, fristes man til at tilføje, men hvem er det egentlig, der søger optagelse hos hvem her? Er det Tyrkiet, der vil ind i EU, eller EU, der optages i Tyrkiet?

I sin tale rullede Bagis sig for alvor ud og talte dunder mod EU for ikke at være fornuftige og rimelige i forhandlingerne med landet. Just hjemkommet fra studierejse på Cypern følte jeg mig godt i stand til at tage en diskussion med landets chefforhandler om netop fornuft og rimelighed.

Talrige af de cypriotiske kirker, klostre og andre helligdomme er smadret. Myndighederne nægter endog græsk-cyprioterne, der indtil 1974 boede på denne del af øen, at få adgang dertil for at renovere og genskabe de ødelagte helligedomme og grave. Det guddommelige svar fra Bagis lød: Nordcypern er en selvstændig stat. Så de må svare for sig selv.

Goddag mand, økseskaft. Hvis Nordcypern er så selvstændigt, hvorfor har Tyrkiet nu på 36. år 40.000 besættelsestropper i landet? Hvis Nordcypern er så selvstændigt, hvorfor sender Tyrkiet så i tusindvis af tyrkere dertil fra de mindst udviklede dele af Tyrkiet? Og hvis Nordcypern er så selvstændig og uafhængig en stat, hvorfor er der så kun én stat – nemlig Tyrkiet – som har anerkendt den?

Bagis gjorde en pinlig figur i mødet. Pustede sig op for derpå at dukke sig igen. Skiftevis, alt efter hvilken dagsorden han ville behage. Hvilken skam det er for tyrkerne, som alle her i Europa-Parlamentet ønsker et godt og fornuftigt forhold til, at de trækkes af en sådan forhandler. Af en sådan regering. Af et sådant parti.

Tror man i øvrigt ikke på, at Bagis virkelig opførte sig sådan, kan det hele heldigvis findes webstreamet på nettet. God fornøjelse!

Morten Messerschmidt er cand.jur. og medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti