Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den svære forsoning på Balkan til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den svære forsoning på Balkan

Boris Tadic har som den første serbiske præsident nogensinde besøgt den kroatiske by Vukovar for at undskylde for Serbiens rolle i krigen i Kroatien i starten af 1990?erne. --

- AFP/Scanpix.

Emneord for denne artikel

krig | forsoning | tid | propaganda | politisk | undskyldninger | Serbien | Balkan | Kroatien
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kroatiens og Serbiens præsidenter tager i denne tid vigtige skridt til at skubbe den svære forsoning i gang efter 1990'ernes krige på Balkan. Men uden politiske tiltag, der gør op med krigens propaganda, kan undskyldningerne ende i politisk enegang

Det blev udråbt som en historisk begivenhed, da Boris Tadic som den første serbiske præsident nogensinde, i selskab med Kroatiens præsident Ivo Josipovic, i torsdags besøgte den kroatiske by Vukovar for at undskylde for Serbiens rolle i krigen i Kroatien i starten af 1990'erne.

Et serbisk besøg i netop Vukovar har stor symbolsk betydning. Det var her, at serberne i november 1991 begik de mest grusomme forbrydelser mod den kroatiske civilbefolkning under krigen fra 1991 til 1995.

Besøget i Vukovar er det seneste i en række tiltag fra de to præsidenters side for at ryste krigens skygge af regionen og fremme forsoningen og forholdet mellem de tidligere jugoslaviske lande, der alle ønsker en fremtid i EU.

Tidligere på året vedtog det serbiske parlament, på Boris Tadics initiativ, en resolution, der fordømmer massakren på de mere end 8000 bosnisk-muslimske mænd og drenge i Srebrenica.

Annonce
Og i foråret, tre måneder efter han kom til magten, rejste Ivo Josipovic til Bosnien for at undskylde for Kroatiens rolle i den bosniske krig fra 1992 til 1995. Tadic og Josipovic har desuden begge givet udtryk for et ønske om at droppe Serbien og Kroatiens indbyrdes søgsmål for folkedrab, som i øjeblikket verserer ved den Internationale Domstol (ICJ).

Godt naboskab og regionalt samarbejde er afgørende, hvis landene i det tidligere Jugoslavien skal ind i EU. Mens Kroatien står på tærsklen til at blive medlem, øjner Serbien en mulighed, efter at EU's udenrigsministre i sidste måned gav grønt lys til Kommissionen til at undersøge, hvad der skal til, for at Serbien kan blive kandidatland. Tadic ved, hvor vigtig en rolle forsoning og et opgør med Serbiens rolle i krigene spiller i denne proces.

Men mens de to præsidenters forsoningsinitiativer bliver budt velkommen i EU, er spørgsmålet, i hvor høj grad deres vilje til forsoning har slået rod i regionen, hvor minderne om 1990'ernes krige endnu ligger lige under overfladen.

Tadic og Josipovic har begge været udsat for massiv kritik i deres hjemlande og er blevet beskyldt for at lefle for EU. I Serbien fik Tadic kun Srebrenica-resolutionen gennem parlamentet, fordi den blev fulgt op af en tilsvarende resolution, der fordømmer de forbrydelser, der blev begået mod serberne i 1990'ernes krige.

Da Josipovic undskyldte over for Bosnien i foråret, blev han efterfølgende offentligt irettesat af den kroatiske premiereminister, Jadranka Kosor, der fastholdt, at Kroatien ikke har noget at undskylde for, og at landet blot forsvarede sig under krigene.

Under Tadics besøg i Kroatien i sidste uge rapporterede de lokale medier om protester i en række byer. Og i Vukovar var demonstranter mødt op iført t-shirts med et portræt af den tidligere kroatiske general Ante Gotovina. Gotovina, der i øjeblikket afventer dom ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien ICTY i Haag, hvor han er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden begået mod serberne under krigen, hyldes stadig af mange kroatere som en helt.

Tadic og Josipovics forsoningstiltag, hvor symbolsk vigtige de end er, vinder på hjemmefronten gehør i en lille, i forvejen pro-vestlig elite, men har svært ved at gøre op med de indgroede fortællinger om krigen, som blev formet gennem årelang propaganda.

Mens de to præsidenter taler om forsoning og venskab, vokser den næste generation af serbere og kroatere op med pensum i skolerne, der censurerer krigenes historie og renser egne rækker for skyld, mens krigens øvrige parter dæmoniseres. Den enes helt er den andens krigsforbryder.

Hidtil er de to præsidenters undskyldninger ikke blevet fulgt op af konkrete politiske tiltag, for eksempel på uddannelsesområdet. Derfor ser det ud til, at der endnu er lang vej, før viljen til forsoning siver ned i deres befolkninger, hvilket er en af nøglerne til varig normalisering, stabilitet og tolerance på Balkan.

stubbe@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​