Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Dyre topembedsmænd og dårligt betalte politikere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyre topembedsmænd og dårligt betalte politikere

Den tidligere generalsekretær for DR Kenneth Plummer fik meget mere i løn end statsministeren.

- Jeppe Michael Jensen/Plummer

Emneord for denne artikel

ligeløn | offentligt | dårlig | sammenligne | topembedsmænd
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

De offentlige chefers løn sammenlignes ofte med direktørlønninger i det private erhvervsliv. Men måske burde man snarere sammenligne med politikere og øvrige offentligt ansattes løn?

Generaldirektør Kenneth Plummer, Danmarks Radio, får ifølge Jyllands-Posten i samlet aftrædelsessum 6,4 millioner kroner. Det er to års løn, inklusive bonus og pensionsbidrag. Det har vakt undren, at Plummer får pengene, uanset at han selv har sagt op. Men mon ikke mange også undrer sig over, at man efter få år i en offentlig stilling overhovedet kan få så stor en aftrædelsessum, og at Plummer fik en løn langt over statsministerens. Statsministerens løn er nu 1.439.446 kroner årligt.

Hvad er en rimelig løn? Vi kan i al fald sige, at de offentlige chefer klarer sig godt lønmæssigt. Ifølge de seneste oplysninger tjener statsministerens departementschef nu 2.000.135 kroner. De øvrige departementschefer får lidt mindre i løn, gradueret efter hvilket ministerium de sidder i.

Departementscheferne har haft en god lønudvikling i mange år. I henhold til beregninger af departementschef Jakob Heinsen tjente departementschefer i 1975 gennemsnitligt knap 19 procent mere end professorer. I 2010 tjente de omkring 139 procent mere.

Nogle departementschefer har ud over goder som gratis mobiltelefon og hjemme-pc også egen "ministerbil" med chauffør. Er det udtryk for et reelt behov, eller er det mest et statussymbol, som markerer, at nogle departementschefer er finere end andre? Måske burde rigsrevisor se lidt på det?

Annonce
Lønnen til rigsrevisor og ombudsmanden følger departementschefernes. Deres løn er henholdsvis 1.980.223 kroner og 1.902.171.00 kroner. Folketingets direktør og Københavns Universitets rektor aflønnes på samme niveau og ligger dermed også omkring en halv million over statsministeren og Folketingets formand (1.515.206 kroner). Nationalbankdirektøren tjener 2.951.725 kroner, og det er anslået, at han vil få 1,7 millioner kroner i samlet pension, altså mere end statsministeren - mens denne er i arbejde.

De offentlige chefers løn er ofte blevet forsvaret med, at direktører i det private erhvervsliv, for eksempel i bankerne, tjener langt mere. Men er det ikke mere nærliggende at sammenligne med politikernes løn og med øvrige offentligt ansattes? For de underordnede kan deres chefers høje lønniveau forekomme påfaldende i en tid, hvor nogle offentlige ansatte fyres, fordi der skal spares, mens de øvrige venter på en faldende realløn i de kommende år. Den forventes at falde med op til fem procent.

Borgerne som helhed får stadig oftere at vide, at den offentlige sektor nu skal spare, og at vi alle må holde for og vise samfundssind. Det budskab styrkes næppe af aftrædelsesordninger som Kenneth Plummers.

Ministrene viste for nylig offervilje ved at gå 5 procent ned i løn, hvilket dog mildnes af, at skatten er nedsat på høje lønninger. De 5 procent havde ingen samfundsøkonomisk betydning, men de har symbolsk værdi. En tilsvarende tilbageholdenhed kunne topembedsmændene nok bære uden at hensætte deres bankforbindelser i choktilstand.

Kommunaldirektørernes lønninger er steget med over 50 procent de seneste fem år. Normalt tjener de pænt over en million og langt mere end borgmestre. For slet ikke at tale om almindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer, der i nogle tilfælde kun får godt 65.000 kroner om året. For den honorering skal de styre en storkommune. Det kræver for mange 20-30 timers ugentligt arbejde.

Betaler vi vore medborgere, som i nærdemokratiets navn arbejder for vores fælles vel, godt nok? Vi ved i al fald, at en stor del af kommunalbestyrelsesmedlemmerne ifølge de seneste undersøgelser slet ikke føler, at de styrer, men at ledelsen i stigende grad overgår til embedsmænd. Hvis indenrigsminister Bertel Haarder (V) i overensstemmelse med Venstres gamle slagord om "det nære samfund" og "nærdemokrati" vil kommunestyret det godt, retter han snart op på skævhederne i kommunerne.

indland@k.dk

Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​