Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hvordan får jeg mine erindringer ud til flere? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan får jeg mine erindringer ud til flere?

Lis M. har modtaget et læserbrev om at skrive erindringer.

- Colourbox.

Kommenter Hold mig opdateret

Når man kommer op i årene, får mange lyst til at skrive deres erindringer ned, så børn og børnebørn kan få glæde af dem. Og i dag er der flere muligheder for at få dem udgivet

Kære Lis M.

Jeg er en mand i slutningen af 70'erne, der har oplevet lidt af hvert i mit lange liv. Vokset op på en gård på landet er jeg fra den generation, der som knægt kom ud at tjene - i mit tilfælde på et stort gods. Jeg har også sejlet langfart, indtil jeg gik i land og stiftede familie. Min kone, der lever i bedste velgående, kommer fra det tyske mindretal i Sønderjylland, og selv slog vi os ned i området, hvor vi i mange år drev pensionat og rideskole. Jeg har gennem tiderne mødt mange farverige og spændende mennesker og synes, at jeg har en masse historier at fortælle.

Inden for det seneste års tid har jeg moret mig med at skrive nogle af dem ned. Jeg er kommet så godt i gang med skriveriet, at jeg er begyndt at tænke på, om det mon kan blive udgivet i bogform. Det ville jeg synes var morsomt - også for mine børns og børnebørns skyld.

Hvis de etablerede forlag ikke vil udgive mine erindringer, findes der så andre muligheder for at få dem ud til en bredere kreds?

Venlig hilsen

Jens

Annonce
Kære Jens

Du har oplevet lidt af hvert, må jeg sige. Dine nærmeste og måske også mange andre vil ganske sikkert have glæde af, at du får skrevet alle oplevelserne og dine tanker ned. Jeg har også selv sejlet på langtfart, som det hedder. Min søfartsbog udstedt af Handelsministeriet den 22. august 1967 hæger jeg meget om. At sejle på langfart afslører en nysgerrighed og oplevelsetrang, som sikkert har været en del af dig gennem hele livet, gætter jeg på. Gad vidst i øvrigt, om unge i dag ved, hvad det ville sige at komme ud at tjene?

Også din kones historie som en del af det tyske mindretal i Danmark er en spændende baggrund. Der er mange stærke følelser forbundet med at være en del af mindretallene på begge sider af grænsen. Det er en af Danmarkshistoriens smukke begivenheder med den berømte grænsedragning i 1920, da befolkningerne i det dansk-tyske område i Sønderjylland stemte sig frem til, hvor grænsen skulle trækkes efter Første Verdenskrig.

Du er allerede godt i gang med at skrive, fortæller du. Hvis du har ambitioner om at blive endnu bedre til den del af processen, er der ganske mange muligheder. Der findes skriverkurser af meget forskellig længde, nogen strækker sig over hele to år, andre foregår aften og weekend ned til et par dages varighed. Der findes også skrivekurser på nettet. Flere af højskolerne tilbyder skrivekurser af varieret længde. Hvis du vil vide mere, håber jeg, du er i stand til at søge på nettet. Der findes så vidt jeg har kunnet finde frem til ikke et centralt sted, men kan henvende sig. Hvis et højskoleophold skulle være in- teressant for dig, kan du ringe til Højskolernes Sekretariat på 33 36 40 40 eller slå op www .folkehojskoler.dk.

Når ordene skal på tryk, bliver det måske mere kompliceret. Du skriver selv, at "hvis de etablerede forlag ikke vil udgive mine erindringer, findes der så andre muligheder for at få dem ud til en bredere kreds?" Svaret er ja, det gør der. Der er kommet en ny teknik, som betyder, at prisen for en udgivelse af en erindringsbog, som du har i tankerne, kan ske for et nogenlunde rimeligt beløb. Med denne teknik bliver bøgerne printet og ikke trykt, og det bevirker, at prisen kan holdes på et rimeligt niveau afhængigt af sidetal, oplag, og om der er farvefotoer, sort/hvide eller slet ingen, har jeg fået oplyst.

Der findes for eksempel et forlag, Kahrius, som producerer, udgiver og sælger bøger som den, du er i gang med. Forlaget tilbyder også en drøftelse af bogprojektet, gennemlæsning og korrekturlæsning af manuskriptet. På forlaget fortæller de, at de udgiver mange erindringsbøger for folk som dig, der har noget på hjerte. Du kan ringe på 40 55 70 22 eller se på www.minegenbog .dk. Der eksisterer sikkert også andre forlag af denne type. Men her ved jeg, at de har erfaring med at hjælpe dem, som gerne vil have fortalt børn og børnebørn, hvordan deres liv har været, og hvad de har oplevet.

God fornøjelse

Lis M.

PS: Der er kommet flere reaktioner på sidste uges indlæg om "Mormor i Danmark".

Lara Rønnov fra VUC i Århus skriver, at jeg burde have gjort opmærksom på, at vi i Danmark har et voksenuddannelsessystem, VUC, som tilbyder undervisning for voksne fra helt grundlæggende til højeste gymnasiale niveau. www.vuc.dk. Det være hermed gjort.

En anden læser har oplyst, at den danske mormors britiske familie kan få danskundervisning gennem hele vinterhalvåret i den danske kirke i London, hvis de bor tæt på. Information findes på www.danskekirke.org. Det var et andet godt tip.

Tak for dem begge.

Lis M.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​