Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Læger kritiserer penge til flere hospicer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læger kritiserer penge til flere hospicer

Læger mener at den nye finanslovs store fokus på hospice er forkert. Der dør flere på hospitalet og hjemmene.

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

kræft | finanslov | Kristendemokraterne | hospice | palliation | døende
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Læger kritiserer, at finansloven giver millioner til flere hospicepladser, hvor meget få ender deres liv. Der mangler hjælp til de tusindvis af uhelbredeligt syge, som dør den helt almindelige død - den på hospitalet

Kun tre procent af danskerne ender livet på et hospice. Resten dør enten på hospitalet eller i hjemmet. Nu har regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne i forbindelse med finansloven netop vedtaget at investere i 42 nye hospicepladser. Men ifølge læger på området er det en helt forkert prioritering. Pleje af døende - også kaldet palliation - bør i stedet prioriteres langt mere på hospitalerne, mener blandt andre Tove Vejlgaard, overlæge ved Palliativt Team Vejle og formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin:

"Vi har de seneste 10 år haft vældigt fokus på at skabe hospicesenge, og det er også et fantastisk tilbud. Men prioriteringen i den nye plan er uheldig, al den stund at der er et meget stort behov for specialiserede palliative senge på sygehuse samt rådgivning af vagtlæger hjemmesygeplejersker og almenpraktiserende læger," siger Tove Vejlgaard, der også er overlæge på Sct. Maria Hospice Center i Vejle.

I Kræftplan 3, som blev vedtaget i søndags, er der afsat 21 millioner kroner til etablering af hospicepladserne fra 2011 til 2014 samt herefter tilskud til driften med 29 millioner om året. I samme plan er der kun afsat 8 millioner årligt til udbygning af de palliative team på hospitalerne.

Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen, mener også, at prioriteringen halter:

Annonce
"Vi har behov for flere palliative enheder, og hvis det var os, der skulle have brugt pengene, havde vi brugt flere penge på palliative team og mindre på hospicer. Vi synes, begge ben er vigtige og bør gå i takt," siger han.

I oplægget til kræftplanen havde en række eksperter ellers netop lagt op til, at de sygehusbaserede palliative tilbud skulle prioriteres, siger Mogens Grønvold, overlæge ved forskningsenheden på Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

"Palliative team på hospitalerne er en rigtig god investering, fordi de kan være med til at hæve det generelle niveau for den palliative indsats på hospitalerne. Desuden kan de hjælpe patienter i hjemmene, så de bliver mere trygge ved at være hjemme, og derved forebygges indlæggelser. Det er rigtig ærgerligt, og efter min vurdering betyder det, at Kræftplan 3 ikke bruger de nye penge, hvor de gavner mest muligt," siger han.

Og Henrik Larsen, overlæge på palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital, deler kritikken:

"Jeg mener, at patienter med palliative problemstillinger i hospitalssektoren bliver overset, og i en periode, hvor alle er enige om, at personale bør uddannes bedre og indsatsen forbedres på både basis- og specialistniveau, må man undres over, at man ikke styrker indsatsen, hvor næsten alle patienterne er, og hvor fagpersonerne uddannes."

Tove Vejlgaard mener, at hospicer er lettere at forholde sig til for politikerne.

"En af grundene til, at hospicetanken er så populær, er, at vi har meget svært ved at tale åbent om døden. Hospice skaber en positiv stemning omkring det, at nogen skal dø, og det appellerer til enhver. Men når vi taler om støttende funktioner på sygehusene, bliver det fjernt for den almindelige vælger og politiker, hvis de ikke lige selv har haft en pårørende på en sygehusafdeling, som ikke har fået den behandling, de skulle have," siger hun.

vaaben@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​