Religionsfriheden tømmes for indhold, hvis kun kristne kirker må støje i det offentlige rum, mener professor
"De tusind tårne tog til at tone, og landet fyldtes af klokkers klang."
Sådan lød det fra digter Mads Nielsen i 1945 efter befrielsen. Kirkeklokkernes klang høres stadig mindst to gange dagligt. Men med flere danske moskéer på vej kan der komme et par "Allah'u Akbar" indimellem fra minareter.
Derfor skal miljøminister Karen Ellemann (V) i dag i samråd i Folketingets Kirkeudvalg.
Hendes miljøstyrelse har nemlig tidligere på året udtalt, at bønnekald fra minareter hører under samfundsaccepteret støj.
Og fra kontorchef i Miljøstyrelsens afdeling for miljøteknologi Juliane Albjerg hedder det også nu, at "der ikke findes regler i dag, der forbyder bønnekald fra moskéer."
Det vil sandsynligvis også blive svært at forbyde bønnekald fra moskéer, ikke bare i miljøloven, men også i forhold til Grundloven.
Folkekirken har siden kirkeritualet fra 1685 været tvunget til at ringe med klokkerne, forklarer kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk.
Og da religionsfriheden blev indført med Grundloven af 1849, fik andre trossamfund også ret til klokkeringning som følge af anerkendelsen.
"Jeg har meget svært ved at se, hvordan man vil begrunde et forbud, når folkekirken må ringe med klokkerne, og andre kristne trossamfund også må," siger professor dr.jur. Hanne Petersen, Københavns Universitet.
"Hvis man gør det, så indfører man selektiv religionsfrihed, og så tømmes begrebet religionsfrihed for indhold," siger hun.
Det er Dansk Folkepartis kirkeordfører, Jesper Langballe, der er hovedmanden bag indkaldelsen til samråd. Han er rasende over, at "en embedsmand i Miljøstyrelsen har kaldt muslimsk bønnekald for samfundsaccepteret støj, når den lyd aldrig har været hørt i samfundet før. Kirkeklokkerne hører hjemme i vores kultur."
"Man kan jo ikke høre, om en kirkeklokke er katolsk eller luthersk," siger Langballe.
Juliane Albjerg siger, at hun er ked af, at Miljøstyrelsens udtryk er blevet misforstået.
"Udtrykket har tidligere været anvendt i sammenhæng med for eksempel ambulancer, alarmsirener, skoleklokker og kirkeklokker, som blev betragtet som samfundsaccepteret støj," siger hun.
Hidtil har ingen muslimsk organisation udtrykt ønske om, at moskéer også skal omfatte bønnekald. I muslimske lande kaldes der til bøn fem gange dagligt.
benteclausen@k.dk