Glem alt om kærligheden

JEG HAR EN BROR, der som ung og nyuddannet rejste til Tyskland for at arbejde. Her forelskede han sig i en tysk pige, og efter et par år viede jeg dem, inden de rejste til USA, hvor min bror var blevet udstationeret. Her fik de trillinger, og efter et par år ønskede de at bosætte sig i Danmark, så børnene kunne vokse op i deres fars fædreland.

Efter et års kamp opgav de. Hvorfor? Fordi min bror havde været lidt for mange år i udlandet til, at han havde større tilknytning til sit fædreland end til udlandet. Nu bor de i Hamborg, min bror er veluddannet og tjener gode penge, og deres tre børn vokser op som tyskere.

En velfungerende familie, som kunne have bidraget rigtigt godt til det danske samfund. Det fik de ikke lov til på grund af tilknytningskravet. I dag ville der have været endnu en barriere. Nemlig den, at min brors kone ikke nåede at få en længere uddannelse – endsige erhvervserfaring – inden hun nedkom med trillinger. Da hun har valgt selv at passe dem, ville hun efter de nye regler, som VK-regeringen netop har vedtaget, ikke kunne få lov til at bo i Danmark med sin mand og sine børn.

Dengang var jeg forundret, nu er jeg rasende. Ikke på min brors families vegne, for de stortrives i Tyskland. Men på Danmarks vegne med den nye aftale, som regeringen netop har indgået med Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Essensen af aftalen er, at finder man sit livs kærlighed i udlandet, kan man godt glemme alt om at få et liv sammen i Danmark, medmindre man har forelsket sig i en veluddannet, sprogligt kyndig og erhvervsaktiv mand eller kvinde.