Når præsten skal bære det religiøse

Sådan er det i fiktionen, påpeger altså litteraturforskeren. De journalistiske præsteportrætter kan tolkes i samme retning. Troen er ikke helt almindelig, og præsterne har noget særligt. Her er mennesker, der er rørt af Guds hånd, præster, der vandrer i skyggelandets spindelvæve, de pludseligt omvendte, de store gode hjælpere, sjælesørgere for voldtægtsmænd og kriminelle, sjæledansere og tungetalerne og religiøse entreprenører. Selv som læser med et forholdsvis fromt gemyt og en brugt vandringsstav sidder man og bliver helt forpustet over alt det, præsterne tager på sig. Jeg er ikke i tvivl om, at der er både gode og kloge præster iblandt – det interessante er, at journalisten målrettet går til yderligheder. Det er dem, yderlighederne, der gør præsterne journalistisk interessante.

Det er ikke uden problemer – for præster og for lægfolk, ja måske endda for kristendommen i Danmark. For det første er det en skrøbelig position for præster at indtage, hvis det er præstens person og personlige religiøsitet, der er afgørende – løsrevet fra uddannelse og centrale præstelige opgaver som gudstjeneste og kirkelige handlinger, undervisning og sjælesorg. Det religiøse er demokratiseret, men er det afgørende for præstens troværdighed at demonstrere en ganske særlig tro? Og hvad med den almindelige hverdagshorisont for tro og tvivl, kan man komme med den til tungetaleren?

Bemærkelsesværdigt er det for det andet, hvor lille en rolle menigheden spiller i de fleste portrætter – ud over altså at være noget, man planter. Det er aldrig nogen, der kalder. Her er ikke meget af det, der i gamle dage hed "det myndige lægfolk" – og ærligt talt er der vel heller ikke meget for dem at foretage sig, når præsten tager det hele på sig? Inklusive marginaliseringen af kristendommen – hvis man her også skal drive konklusionen til yderligheder.

Den særligt religiøse præst er ikke den eneste præst i medierne. Heldigvis. Det er her, man skal være glad for, at der er præster, som udtaler sig om alt mellem himmel og jord. Også selvom man ikke er enig i, hvad de siger. De er nemlig med til at holde kristendommen i kulturelt omløb.

kirke@k.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver uge en aktuel analyse af begivenheder og nye tiltag i troens og kirkens verden. Birgitte Stoklund Larsen er leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende.