Hvorfor læser jeg dog også netsider fra Kristeligt Dagblad? det eneste danske jeg gider se her, for det journalistiske niveau hos os er for lavt.
Tak for din protest mod en anmeldelse i avisen ang. Søren Kierkegaard og antisemitisme. For din protest havde for mig at se langt mere omfattende perspektiv end bare den litterære forfatter, som jeg stædigt kalder Kiergaard.
Antisemitisme, at den var så udbredt i Danmark og måske stadig er - og nu anti-islamisme, og så videre. Der må opfindes et ord for anti-sigøjnerisme, det er åbenbart det nyeste fænomen.
Alt det brune lort stinker, fra København til Berlin, og værre, hele Europa stinker af det. Sikkert er der den lugt også i USA og i Canada og over resten af verden, men den bliver for svag ved at blæse over Sargasso-havet eller andre oceaner.
Tschüss
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Tudvad: Moralisme og teologisk teflon til din ven.
Tudvad: Moralisme og teologisk teflon
At teologerne ser det som deres opgave med vold og magt at tolke ethvert fænomen på en sådan måde, at det ikke sætter kristendommen i et dårligt lys, er trods alt nyt for mig,skriver filosof og forfatter Peter Tudvad i debatten om hans bog om Kierkegaards antisemitisme. Her en mindesten rejst i Gilleleje til minde om Søren Kierkegaard.
- Scanpix.
Anmelderne må have pansret sig med teologisk teflon for at undgå diskussion om Kierkegaards antisemitisme, skriver forfatter Peter Tudvad
At hermeneutik og eksegese hører til teologiens vigtigste discipliner, var jeg godt klar over. Men at teologerne ser det som deres opgave med vold og magt at tolke ethvert fænomen på en sådan måde, at det ikke sætter kristendommen i et dårligt lys, er trods alt nyt for mig.
Jeg sigter selvfølgelig til den aktuelle diskussion af kristendommens antisemitiske disposition i almindelighed og Søren Kierkegaards i særdeleshed, som jeg analyserer i min bog "Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne".
Senest skriver teologen Sørine Gotfredsen i sin anmeldelse af bogen i Kristeligt Dagblad den 9. november, at det ikke "holder vand at hævde, at Kierkegaard var antisemit." Jeg forstår ganske enkelt ikke, at det skulle være så kontroversielt og uforståeligt at hævde dette – eller at det overhovedet skulle kræve særligt avancerede argumenter – når Kierkegaard immervæk skriver, at jøderne er blodtørstige ågerkarle, at de snyder, at de sidder på medierne og konspirerer mod de kristne, at de som snyltere pønser på at slå deres europæiske værter ihjel, at de er materialistiske, at de er pengebegærlige, at de er skeløjede og pukkelryggede.
Annonce
Jeg kan ikke andet end konstatere, at Gotfredsen som sine fagfæller har pansret sig med teologisk teflon for at undgå selv at argumentere behørigt for den langt vanskeligere påstand, at Kierkegaard ikke var antisemit. Når så skal være, skal jeg gøre mit for at rive den teologiske mørklægning ned og kaste lidt lys over sagen – og ikke for, som Gotfredsen antager, "at provokere mine forskerkolleger med en kulørt og sensationspræget påstand".
Jeg sigter selvfølgelig til den aktuelle diskussion af kristendommens antisemitiske disposition i almindelighed og Søren Kierkegaards i særdeleshed, som jeg analyserer i min bog "Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne".
Senest skriver teologen Sørine Gotfredsen i sin anmeldelse af bogen i Kristeligt Dagblad den 9. november, at det ikke "holder vand at hævde, at Kierkegaard var antisemit." Jeg forstår ganske enkelt ikke, at det skulle være så kontroversielt og uforståeligt at hævde dette – eller at det overhovedet skulle kræve særligt avancerede argumenter – når Kierkegaard immervæk skriver, at jøderne er blodtørstige ågerkarle, at de snyder, at de sidder på medierne og konspirerer mod de kristne, at de som snyltere pønser på at slå deres europæiske værter ihjel, at de er materialistiske, at de er pengebegærlige, at de er skeløjede og pukkelryggede.
MINE HOVEDOPPONENTER er, som debatten allerede har vist, teologer en masse og ikke blot Kierkegaard-forskere. Og mit sigte er ikke at tirre eller opildne dem, men at vække dem af deres dogmatiske slummer. Målt på det ramaskrig, der har rejst sig, synes det næsten at være lykkedes. Måske teologerne endog, når de er faldet lidt til ro, vil erkende, at der intet sensationslystent er i at hævde en sammenhæng mellem kristendom og antijudaisme, mellem teologi og antisemitisme.
Og måske Gotfredsen så også vil indse, at der intet "upassende" er i at udgive en bog om en kristen tænkers antisemitisme på årsdagen for Krystalnatten, når pointen er at gøre op med den bekvemme forestilling, at antisemitismen er et eksklusivt tysk fænomen, som danskerne er immune over for.
Således havde vi i København i 1819 en pogrom af et sådant omfang, at kongen måtte sætte militæret ind for at hindre den kristne majoritet i at slå den jødiske minoritet ihjel eller fordrive den fra hans riger og lande. Når Gotfredsen så mener, at mit forlag og jeg skulle være "faldet for fristelsen til at servere bogen i en noget klam duft af sensation", så savner jeg en vis proportionssans, da jeg finder den teologiske fortrængning af kirkens traditionelle antisemitisme langt mere ildelugtende.
LAD MIG DERFOR kort korrigere et par gale påstande i Gotfredsens anmeldelse: For det første er det urigtigt, at Kierkegaard ikke var andet end "inderligt fagligt og religiøst optaget af jøder". Faktisk var Kierkegaard slet ikke fagligt interesseret i jødedommen, da han ikke studerede den på andre præmisser end kristendommens dogmatiske. Han læste ikke lærde jøders værker om gammeltestamentelige skrifter eller helte som Abraham og Job, men konstruerede sit eget billede af jødedommen, så det kunne bruges som negativ definition på, hvad sand kristendom er.
Når denne ifølge Kierkegaard var pessimisme, livslede, lidelse, evighed, jomfruelighed og åndelighed, så var hin med logisk nødvendighed optimisme, livslyst, nydelse, timelighed, fertilitet og sanselighed.
For det andet er det et billigt kneb at påstå, at jeg "lægger et lag af moderne moralisme ned over mit værk" og kun ville have været tilfreds med Kierkegaard, hvis han havde været "den tids politisk korrekte Tøger Seidenfaden".
Jeg måler faktisk Kierkegaard på hans samtids egen vægtskål, der trods forfølelserne i 1819 blev stadigt mere optaget af at ligestille jøderne med de kristne. Det mest slående eksempel på denne sandhed er Kierkegaards egen far, Michael Pedersen, der protegerede en ung jødisk kommis, som senere gjorde karriere som grosserer, forfatter og redaktør, og økonomisk støttede jødiske drenge, så de kunne komme i håndværkerlære og vel at mærke få fri om lørdagen for at praktisere deres religion.
Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Tudvad: Moralisme og teologisk teflon
I Kierkegaards tid regristerede man vel
den gang også i virkeligheden, at jøder
besatte mange magtfulde poster i landet,
hvorved det konstruerede eget billede af
jødedommen, var et i virkeligheden skabt
billede, som Kierkegaard - ifølge Tudvad
- ikke havde studeret, fordi Kierkegaard
ikke læste lærde - skriftkloge - jøders
værker. I nutiden findes der ifølge DR,
5000 jøder og 2500 zionister her i landet,
og mange af dem indtager mangtfulde stil-
linger, Højesteretsdommere, Nationalbank-
direktøren, Ombudsmanden, menige advokater,
bankdirektører, politikere, professorer,
således at jøderne bestemte og bestemmer,
hvordan guldkalven - de private banker -
kan anvendes i besejringen af hele Danmark,
som det så har taget mere end 1000 år at
besejre.
Privatbankerne gør det samme, som de gjorde
på Kierkegaards tid, låner penge ud mod sik-
ker pant i fast ejendom, og da den effektive
griseproduktion på 25 millioner grise om året,
giver en sikker indtjening, så belånes grise-
produktionsejendom gerne, men sådan at privat-
bankerne altid er sikret deres indversterede
kapital.
Det samme sker med hensyn til effektiv mink-
produktion, til effektiv kyllingeproduktion,
effektiv lammeproduktion, effektiv kalvepro-
duktion, samt med hensyn til alle andre ef-
fiktive produktioner af ungt kød, uden at
jøderne mener, at de er blodtørstige jøder,
som Kierkegaard udtrykte det på grund af da-
tidens ikke skriftkloges virkeligheds-kon-
struktioner.
Tudvad synes at ville diskussion om Kierke-
gaards antisemitisme uden at beskæftige sig
med, hvordan Kierkegaards og Tudvads virkelig-
hed fungerede, og da han jo også nyder grund-
lovens givne ytrings- og meningfrihed, så op-
fordrer Tudvad til, at han bliver kritiseret.
Han burde således kunne forvente, at han får
lov til at leve i fred for de kamplystne me-
dieprofessionelle, med andre ord kunne fast-
holde, at sådan er min - Tudvads - mening om
Kierkegaard altså.
Men det er vel jødisk/romersk, det at søge
kampen?
den gang også i virkeligheden, at jøder
besatte mange magtfulde poster i landet,
hvorved det konstruerede eget billede af
jødedommen, var et i virkeligheden skabt
billede, som Kierkegaard - ifølge Tudvad
- ikke havde studeret, fordi Kierkegaard
ikke læste lærde - skriftkloge - jøders
værker. I nutiden findes der ifølge DR,
5000 jøder og 2500 zionister her i landet,
og mange af dem indtager mangtfulde stil-
linger, Højesteretsdommere, Nationalbank-
direktøren, Ombudsmanden, menige advokater,
bankdirektører, politikere, professorer,
således at jøderne bestemte og bestemmer,
hvordan guldkalven - de private banker -
kan anvendes i besejringen af hele Danmark,
som det så har taget mere end 1000 år at
besejre.
Privatbankerne gør det samme, som de gjorde
på Kierkegaards tid, låner penge ud mod sik-
ker pant i fast ejendom, og da den effektive
griseproduktion på 25 millioner grise om året,
giver en sikker indtjening, så belånes grise-
produktionsejendom gerne, men sådan at privat-
bankerne altid er sikret deres indversterede
kapital.
Det samme sker med hensyn til effektiv mink-
produktion, til effektiv kyllingeproduktion,
effektiv lammeproduktion, effektiv kalvepro-
duktion, samt med hensyn til alle andre ef-
fiktive produktioner af ungt kød, uden at
jøderne mener, at de er blodtørstige jøder,
som Kierkegaard udtrykte det på grund af da-
tidens ikke skriftkloges virkeligheds-kon-
struktioner.
Tudvad synes at ville diskussion om Kierke-
gaards antisemitisme uden at beskæftige sig
med, hvordan Kierkegaards og Tudvads virkelig-
hed fungerede, og da han jo også nyder grund-
lovens givne ytrings- og meningfrihed, så op-
fordrer Tudvad til, at han bliver kritiseret.
Han burde således kunne forvente, at han får
lov til at leve i fred for de kamplystne me-
dieprofessionelle, med andre ord kunne fast-
holde, at sådan er min - Tudvads - mening om
Kierkegaard altså.
Men det er vel jødisk/romersk, det at søge
kampen?
flexblock
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 71 |
Præst står til kraftig... |
Lise
35 min. siden |
| 1 |
Kan man have omsorg for et... |
Carl
3 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
4 timer siden |
| 3 | Tænk... |
Nederby...
4 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
5 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
