Når alkohol-vagthund bjæffer, er det frivilligt, om man vil høre efter

"Man kan se vores afgørelser på vores hjemmeside, men jeg tror, det vil have en effekt, hvis vi hænger dem mere til tørre i pressen," siger Camilla Hersom.

Det eneste navn, hun selv ser grund til at hænge til tørre, er producenten af alkoholsodavanden Cult, som hun betegner som et "smertensbarn". Cults direktør, Brian Sørensen, har til Berlingske Tidende sagt, at han vil følge markedsføringsloven, men ikke Alkoholreklamenævnets retningslinjer.

Ifølge Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen, er Cult en enlig svale i forhold til, at 99 procent af Alkoholreklamenævnets henstillinger gennem de seneste 10 år er blevet fulgt.

"Jeg synes, det fungerer udmærket, at vi har et system, hvor vi i Alkoholreklamenævnet tager os af de mindre sager og i de grove tilfælde kan henvise til Forbrugerombudsmanden, som i øjeblikket behandler Cults reklamer," siger Niels Hald, som er åben over for forslaget om at udstille synderne mere tydeligt i pressen.

Alkoholreklamenævnet opstod i 2000, efter at Forbrugerombudsmanden havde udarbejdet et sæt retningslinjer for alkoholreklamer, men ikke kunne nå til enighed med branchen. Der er i 2008 indgået en aftale mellem Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet om samarbejde og opgavefordeling mellem de to instanser.

"At nævnet findes hindrer ikke, at Forbrugerombudsmanden kan tage sager op", siger Birgitte Wested, jurist hos Forbrugerombudsmanden.

Hun uddyber, at det typisk vil være grovere tilfælde, for eksempel når markedsføringen er målrettet børn og unge. Denne form for markedsføring er forbudt efter markedsføringsloven, og overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

mikkelsen@k.dk