Bile en søndagstur

Ordet bil har sin egen sjove historie. Det var ifølge Ordbog over det Danske Sprog dagbladet Politiken, der den 14. marts 1902 foreslog, at man i daglig tale forkortede ordet automobil til bil. Automobil, der både kunne optræde i intetkøn og fælleskøn, både som en automobil og et automobil, betyder egentlig selvbevægelig, og sådan må man vel have oplevet dette fænomen, der kom hjulende uden heste foran og med en rasende fart på omkring 20 kilometer i timen omkring år 1900.

Ordet er dannet af græsk autos, der betyder selv, og det latinske mobilis, der betyder bevægelig.

Med Politikens forslag skabtes der altså et nyt, bevægeligt ord, nemlig bil, som altså egentlig blot er en rest af et oprindeligt ord.

Siden har bilen hjemsøgt os og givet os frihedsgrader. Det har sat mange sproglige mærker i tiden. Tænk blot på ordet bilfri, der dukkede op i slutningen af 1960'erne om områder, hvor bilen nu måtte spærres ude for at folk kunne gå i fred: bilfri stier, bilfri gader, som gågader hed dengang, bilfri strande. I 1970 kommer ordet bilforurening ind i sproget.

Det er ord, som afspejler en ny situation, for nu er bilen ikke længere kun Paradis, men også et potentielt problem.

I 1973 dukker den første bilfrie søndag op, som markerer en helt ny verdenspolitisk orden, for nu er benzin og brændstof kommet i fokus. Samme år dukker der et mere ubehageligt ord op, nemlig bilbombe.

Dagbladet Information importerer i januar 1973 det engelske car bomb for en bilbombe, der springer i den irske hovedstad, Dublin. Bilen har leveret bevægelse i sprog og kulturhistorie i det 20. århundrede.

sprog@k.dk