Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Når temperamentet koger over til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når temperamentet koger over

Det er vigtigt at give hinanden plads, og ikke stå og hive i roret i hver sin retning, hvis parforholdet skal fungere.

- Colourbox.

Kommenter Hold mig opdateret

I en travl børnefamilie gør det ondt, når temperamenterne tager over, og hverdagens konflikter ender i råben og skrigen. Men de voksne må tage fat om rorpinden og udstikke en fælles kurs

Kære brevkasse

Vi er et yngre par med tre børn i skolealderen. Vi har begge fuldtidsjob og er engageret i frivilligt arbejde. Vi har stor vilje til at ville holde sammen og skabe en god familie, og vi prøver at forstå hinanden. Alligevel går vi fejl af hinanden gentagne gange.

En af os har et meget kraftigt temperament, som pludseligt tager over, og i sådanne situationer bliver der let en råben og en skrigen. Forleden dag kom den ene af os for sent hjem, og reaktionen udeblev heller ikke fra den anden. Temperamentet brød igennem, og aftenen var ødelagt. Andre gange kan det udløses, hvis emnet for en samtale tager en drejning hen imod at være den eneste ene for den anden. Jalousi over for fortidens bekendtskaber eller interessante arbejdsopgaver, som engagerer i nutiden, kan godt få følelserne i kog. Det skal siges, at den mere rolige af os kan have svært ved at holde til det i længden, og i mere stille tider kan den med temperamentet også være trist over tingenes tilstand. Vi har prøvet at læse bøger om parforhold, men det har ikke rykket afgørende på tingenes tilstand. Vi har også snakket med en parterapeut et par gange. Han lyttede godt nok på vores problem, men vi syntes ikke, at vi fik noget ud af de besøg. Har I nogen forslag til, hvad vi kan gøre?

Venlig hilsen
Line og Mads


Annonce

Kære Line og Mads

Tak for jeres brev. Det er godt at høre om jeres vilje til at tage livtag med problemerne, og vi kan læse, at I beskytter hinanden, for vi ved ikke, hvem af jer, der har det kraftige temperament.
Der er meget at kæmpe for, både for jer selv, men ikke mindst for jeres tre børn, som har en alder, hvor de er meget afhængige af den atmosfære, der er i deres hverdagsbase, og hvor der sker rigtig meget inde i dem selv og rundt om dem. Så ikke mindst for dem vil det være godt, hvis I kunne tilkæmpe jer en stærk teamfølelse - hvor I kæmper med hinanden om de mange opgaver, I har med børn, arbejde og fritidsopgaver, således at I netop ikke bruger alt for mange ressourcer til at kæmpe mod hinanden.

For det første er det vigtigt, at I sætter tid af til at arbejde sammen om de problemer, I har - altså at I sammen går på opdagelse for at finde ud af, hvad problemerne egentlig handler om eller er udsprunget af. For eksempel når det gælder jalousien: Det er en fæl følelse af have. Den kan næsten gøre ondt. Ofte udspringer den af én af to ting. Det kan handle om en utryg følelse inde i en selv, således at man let bliver bange for at blive valgt fra til fordel for en anden eller noget andet eller for ikke at være god nok. Så jalousi kan handle om, at man ikke føler, man har nok værdi og er ængstelig for at ikke blive set og valgt til. Hvis den ængstelse eller det mindreværd fylder meget, så kan mange andre eller noget andet blive til potentielle rivaler eller fjender.

Ofte bliver jalousiens ansigt vredt eller kommer til udtryk på andre ucharmerende måder, men den dækker som sagt ofte over ængstelse og usikkerhed hos en selv. Den anden årsag kan være næret af en reel erfaring med, at ens ægtefælle har en adfærd, som giver anledning til ængstelse, og at man ikke får den opmærksomhed eller positive feedback, som man ser at andre, eksempelvis kollegaer eller venner, får, eller at man reelt bliver tilsidesat i forholdet til den andens opgaver og interesser.

I bliver nødt til sammen at sætte jer ned i ro og fred og gå på opdagelse sammen for at finde ud af, hvilke tanker og følelser der ligger til grund for de spontane udbrud, som kommer. I skal ikke primært kommentere det, den anden siger, men være tålmodige og interesserede i, hvordan den anden har det. Ikke fordi I behøver at have det magen til selv, men for at lære den anden at kende og blive klogere på, hvad der foregår inde i jer, når I reagerer uhensigtsmæssigt.

Og så er der det med temperamentet og hidsigheden. Det kan hænge sammen med det ovenstående, for når man føler sig presset eller er oppe i en krog eller bange, kan man enten blive tavs og indeklemt eller reagere udad. Ligesom børn er nødt til at lære med tiden at ændre adfærd fra pludseligt frustrerende udbrud til mere gennemtænkt adfærd - det kender I sikkert fra jeres poder - således er man som voksen også nødt til at tage ansvar for sine reaktioner og blive klogere på, hvad de dækker over. I må skrive ned og få talt om det, hver gang det sker. Ikke som stridende parter, men som opdagelsesrejsende, således at I kan finde ud af baggrunden og en måde at håndtere det på.

Naturligvis er det o.k., at man som et følelsesfuldt menneske i ny og næ kommer til at få et "anfald", men det er ikke i orden, at man som voksen og som model for børn og i samvær med sin ægtefælle har en sådan ukontrolleret adfærd, der uhindret gentager sig gang på gang. Kan den af jer, som har det sådan, mærke, at et uvejr er undervejs, er det bedre at stoppe helt op og forlade lokalet og få følelserne under kontrol. Udgiften og såretheden bliver for stor for jer alle, hvis orkanen får frit spil.

I to er styrmænd på jeres familiebåd, og der er tre letmatroser om bord. I kan ikke stå og hive i roret på må og få og sejle hid og did. I må arbejde på at få fat i den gode samtale igen og igen. Måske skal sådanne samtaler rammesættes og skrives på "skoleskemaet" et par gange hver uge, sådan at I tager de svære episoder op og får dem talt igennem og får sat ord på spøgelserne eller de uhyrer, som titter frem.
Når I skriver, at I har talt med en professionel et par gange, betyder det manglende resultat ikke, at en professionel ikke kan bidrage konstruktivt. Ligesom hos andre håndværkere er der forskel på kvaliteten, og nogen matcher man bedre med end andre. Der findes sikkert andre par- eller familieterapeuter, som kan give jer inspiration og støtte i konstruktiv retning. Desuden vil vi anbefale jer et par-kursus, som netop i disse år støttes af staten via Familiestyrelsen. Gå ind på deres hjemmeside og find vej til et kursus i nærheden af jer. God kamp videre og velkommen til at skrive igen med nye spørgsmål eller for at fortælle, hvordan det går.

Mange hilsener
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​