Drømme om et bedre liv

"Dokumania" på DR 2 dvæler. Vi har al den tid i verden, der skal til for at fortælle historien. Historien om kloden. Om mennesket. Om en lille plet jord eller by. Eller drøm. På Grønland.

Drømme hos en ny generation af et stolt, men også knækket folk, hvor mange ser døden som friheden og livet som helvede. Nedfrosne billeder af modløshed, som bliver identiske med isens og kuldens ubarmhjertighed. Det stolte jægersamfund, som nu har skiftet sælens blod ud med bryggeriets øl. Totalt forfald. Fuldkommen afmagt.

Alligevel tog skuespilleren Lotte Andersen til Grønland. Hun havde fået den idé at ville bygge en teaterforestilling op med børn mellem 10 og 20 år fra bygden Ilulissat. En forestilling, der blev til på baggrund af børnenes egne historier og drømme.

Det kom der en film ud af. En film med grønlandske teenagere og deres drømme. Om en fremtid, de selv skaber. Om en fremtid med uddannelse og arbejde, familie og børn, kærlighed og tætte værdier.

DET, DER VAR så slående, var alvoren. Kim, der brændende ønsker sig at blive den første verdensberømte grønlandske rapper, går mere op i, hvad folk føler, end om han bliver en star.

Inuk, som ønsker at blive lærer og stå i en klasse og få børns horisont og verden til at åbne sig igennem bøgerne og fortællingerne.

Ayla, som håber på at komme ind på frisørskolen og blive i Danmark, i et hus i København, og leve et stille og roligt liv. Det var unge, der udmærket kendte til tilværelsens barske sider. De forventede intet foræret, men havde taget deres liv på sig og var klar til at slås for det. En stille og fin udsendelse, der fortæller en anden historie om Grønland end den, fordommene har skabt i os.