Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Drømme om et bedre liv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drømme om et bedre liv

Kommenter Hold mig opdateret

Dokumentar om Grønlands unge var et billede af afmagt, skriver sognepræst Kristine Stricker

"Dokumania" på DR 2 dvæler. Vi har al den tid i verden, der skal til for at fortælle historien. Historien om kloden. Om mennesket. Om en lille plet jord eller by. Eller drøm. På Grønland.

Drømme hos en ny generation af et stolt, men også knækket folk, hvor mange ser døden som friheden og livet som helvede. Nedfrosne billeder af modløshed, som bliver identiske med isens og kuldens ubarmhjertighed. Det stolte jægersamfund, som nu har skiftet sælens blod ud med bryggeriets øl. Totalt forfald. Fuldkommen afmagt.

Alligevel tog skuespilleren Lotte Andersen til Grønland. Hun havde fået den idé at ville bygge en teaterforestilling op med børn mellem 10 og 20 år fra bygden Ilulissat. En forestilling, der blev til på baggrund af børnenes egne historier og drømme.

Det kom der en film ud af. En film med grønlandske teenagere og deres drømme. Om en fremtid, de selv skaber. Om en fremtid med uddannelse og arbejde, familie og børn, kærlighed og tætte værdier.

Annonce
DET, DER VAR så slående, var alvoren. Kim, der brændende ønsker sig at blive den første verdensberømte grønlandske rapper, går mere op i, hvad folk føler, end om han bliver en star.

Inuk, som ønsker at blive lærer og stå i en klasse og få børns horisont og verden til at åbne sig igennem bøgerne og fortællingerne.

Ayla, som håber på at komme ind på frisørskolen og blive i Danmark, i et hus i København, og leve et stille og roligt liv. Det var unge, der udmærket kendte til tilværelsens barske sider. De forventede intet foræret, men havde taget deres liv på sig og var klar til at slås for det. En stille og fin udsendelse, der fortæller en anden historie om Grønland end den, fordommene har skabt i os.

I "DR 1 DOKUMENTAREN" onsdag aften, handlede det også om drømme. Om at ændre sin tilværelse, om det så betyder, at du mister din ære, din værdighed, din krop, dit selvværd og dit liv. Kvinder fra Afrika, som forlader alt kendt og trygt for at finde stumper af noget, de engang kan kalde for liv.

Politiet har for to år siden oprettet en specialgruppe mod kvindehandel, og det var dem, dokumentaren fulgte. Afhøringer af kvinder i angst og desperation, razziaer og fund af voodoo- amuletter, kvinderne bærer på sig, filmoptagelser af madrasser i små rum og efterladt tøj, snevåde gader og kaffekopper.

Dokumentaren var langtrukken, til tider kedelig, sådan som efterforskning er, med bilture igennem byen, venten i opgange, aflytten af telefonsamtaler. Afmagten skåret ud i stilstandens pap.

"Hvorfor skulle kvinderne samarbejde med os?", spurgte den ene kvindelige betjent. "Vi har intet at tilbyde dem."

Nej, for de sendes hjem. Millioner af migranter kommer til Europa hvert år. Ingen ved, hvor mange der er ofre for menneskehandel. Gruppen har eksisteret i to år. På de to år har den fået fængslet to mennesker.

Kristine Stricker er sognepræst og foredragsholder
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​