Hvornår er det i orden at holde udviklingshæmmede mennesker fast eller nægte dem udgang fra institutionen? Og hvornår er det på sin plads at nægte dem for eksempel alkohol, slik, cigaretter eller andet, der kan skade deres sundhed?

På alt for mange af landets botilbud for udviklingshæmmede og handicappede voksne hersker der uklarhed og tvivl om svarene på de spørgsmål. Det viser en undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund, der samtidig slår fast, at flere botilbud mangler hjælp og støtte til at forebygge og minimere magtanvendelse og brug af tvang over for beboerne.

Landsforbundet har spurgt om forholdene på i alt 70 institutioner fordelt over 13 af landets kommuner. Fra knap halvdelen af botilbuddene lyder det, at de ingen støtte får fra kommunen til at minimere tvang og magtanvendelse, og samtidig tyder undersøgelsen på, at der på 40 procent af institutionerne er uklarhed om reglerne for magtanvendelse.

Næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund Marie Sonne kalder resultaterne for beskæmmende og peger på, at behovet for klare linjer for brug af tvang og magt blot vil vokse i fremtiden:

"Med det øgede fokus på økonomi og besparelser på handicapområdet er der god grund til at regne med, at magtanvendelse og tvang vil blive hyppigere, i takt med at ressourcer og personale skæres ned. Derfor er det helt afgørende, at der hele tiden arbejdes intensivt for at forebygge brugen af tvang, og at der er fuldstændig styr på reglerne og målgruppen for magtanvendelsen," siger hun.