Nu synes jeg artiklens forfatter skylder omverdenen at give et lidt mere korrekt billede end blot personlig harme.
Kaj Munk var på mange måder en meget kontroversiel person, langt op mod 2. verdenskrig var han overbevist facist, ligesom hans fofatterskab, bort set fra en del af hans lyrik, mildest talt var noget makværk.
I 60-erne sendte man en del af hans skuespil i DR, jeg husker ikke nogen af dem på noget tidspunkt er blevet genudsendt, uagtet det var egenproduktioner.
Man lavede sidst i 60-erne en film optaget omkring Ringkøbing fjord, dog "kun" med deltagelse af amatører, men endnu engang, en endog meget tynd kop the, sidst men ikke mindst blev der senere af DR lavet en TV-dramatisering af Kaj Munks liv, for øvrigt i perioden hvor de såkaldte røde lejesvende var endog meget aktive, men beklageligvis opnåede man blot at anskueliggøre mandens helt klare mangler i litterær positiv retning, der var og er ganske enkelt ikke noget stort at bygge på.
Hvis man mener fravalget af Kaj Munk alene skyldes hans, om man så må sige, meget højereorinterede politiske syn, så synes jeg det ville være passende at kigge på det man satte i stedet, for er der ikke tale om en litterær mangel eller tilbageslag, ja så ligner den slags artikler mere personlige vendettaer.
Kaj Munks absolutte største bedrift var at blive dræbt i slutningen af krigen, dette gav ham et litterær ståsted hans forfatterskab på ingen måde havde kunnet gøre, så mon ikke Kaj Munks supernova på den litterære himmel på alle måder fik lov at skinne længere end kvaliteten borgede for.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter til din ven.
Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Kaj Munk er muligvis på vej tilbage i en blomstringstid. Her er rosen med samme navn.
- Scanpix.
De røde lejesvende dominerede ikke bare Danmarks Radio, men også landets gymnasier og universiteter. Det gik ud over borgerlige forfattere i almindelighed og Kaj Munk i særdeleshed, skriver dagens kronikør
Tidligere på efteråret har man på tv kunnet følge "Jagten på de røde lejesvende". Det har været en ganske underholdende forestilling, men det synes, som om der er noget, man har glemt.
Man har glemt, at de røde lejesvende ikke blot førte sig frem i Danmarks Radio. På samme tid havde de travlt både på de fleste gymnasier og på universiteterne. Med deres ideologikritik i hånden fremturede de ofte med bål og brand og kritiserede enhver forfatter, der ikke klart og tydeligt talte socialismens sag.
Der var endvidere en almindelig tendens til at gå i rette med "borgerlige" forfattere som for eksempel Anders Bodelsen, Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen. De var nemlig, efter deres mening, "ofre for falsk bevidsthed".
De havde ikke set lyset, som i sidste ende handlede om proletariatets diktatur og det klasseløse samfund. Deres bøger var derfor ganske ubrugelige, fordi de blot bekræftede læseren i hans borgerlige vrangforestillinger.
Annonce
Man kan videre prøve at forestille sig, hvordan det så gik "fascisten", "nationalisten" og den "kristne diktatordyrker" Kaj Munk.
Selvom han meget hurtigt gjorde op med sine fejltagelser og kasserede både Hitler og nazismen, skulle han alligevel forvises fra den danske litteraturhistorie.
Selvom han allerede i 1938 helt seriøst blev foreslået til Nobelprisen i litteratur, var han nu pludselig en dårlig forfatter. Selvom den navnkundige Hakon Stangerup om hans format kunne sige: "Vi har det ikke større i dansk litteratur i dag", blev han alligevel af en samlet flok af universitetsmarxister bortdømt på det skammeligste. Højt at flyve, dybt at falde!
Hvordan kunne det så gå til, at han således landede på den litterære skrotdynge? Lad os tage et gedigent eksempel. I 1973 udkom bind ni i "Samlerens antologi af nordisk litteratur 1918-1940". Udgivelsen er på 12 bind, men her er 1930'ernes store dramatiker Kaj Munk repræsenteret med én tekst. Én tekst! Titlen er "Elifelet", og i realkommentaren får vi at vide, at det er en prædiken oprindelig holdt i 1920!
Vi skal huske, at der her er tale om en dramatiker, der i 1938 blev opført på ni forskellige scener i Danmark og Sverige. I dag tror man det næsten ikke muligt, at man som seriøs litteraturforsker kunne tillade sig at behandle en dansk dramatiker så skamløst. Men det kunne man altså, også selv om man var diktatordyrker, bare ikke af Hitler, men af Stalin og formand Mao.
Man har glemt, at de røde lejesvende ikke blot førte sig frem i Danmarks Radio. På samme tid havde de travlt både på de fleste gymnasier og på universiteterne. Med deres ideologikritik i hånden fremturede de ofte med bål og brand og kritiserede enhver forfatter, der ikke klart og tydeligt talte socialismens sag.
Der var endvidere en almindelig tendens til at gå i rette med "borgerlige" forfattere som for eksempel Anders Bodelsen, Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen. De var nemlig, efter deres mening, "ofre for falsk bevidsthed".
De havde ikke set lyset, som i sidste ende handlede om proletariatets diktatur og det klasseløse samfund. Deres bøger var derfor ganske ubrugelige, fordi de blot bekræftede læseren i hans borgerlige vrangforestillinger.
Selvom han meget hurtigt gjorde op med sine fejltagelser og kasserede både Hitler og nazismen, skulle han alligevel forvises fra den danske litteraturhistorie.
Selvom han allerede i 1938 helt seriøst blev foreslået til Nobelprisen i litteratur, var han nu pludselig en dårlig forfatter. Selvom den navnkundige Hakon Stangerup om hans format kunne sige: "Vi har det ikke større i dansk litteratur i dag", blev han alligevel af en samlet flok af universitetsmarxister bortdømt på det skammeligste. Højt at flyve, dybt at falde!
Hvordan kunne det så gå til, at han således landede på den litterære skrotdynge? Lad os tage et gedigent eksempel. I 1973 udkom bind ni i "Samlerens antologi af nordisk litteratur 1918-1940". Udgivelsen er på 12 bind, men her er 1930'ernes store dramatiker Kaj Munk repræsenteret med én tekst. Én tekst! Titlen er "Elifelet", og i realkommentaren får vi at vide, at det er en prædiken oprindelig holdt i 1920!
Vi skal huske, at der her er tale om en dramatiker, der i 1938 blev opført på ni forskellige scener i Danmark og Sverige. I dag tror man det næsten ikke muligt, at man som seriøs litteraturforsker kunne tillade sig at behandle en dansk dramatiker så skamløst. Men det kunne man altså, også selv om man var diktatordyrker, bare ikke af Hitler, men af Stalin og formand Mao.
Det er vel næsten overflødigt at nævne, at Kjeld Abell naturligvis er repræsenteret med et fyldigt uddrag af dramaet "Melodien, der blev væk". Men han var selvfølgelig også ganske anderledes venligtsindet over for den socialistiske idé.
Universitetsmarxisterne havde imidlertid travlt. I 1974 udgav de nemlig "Gyldendals litteraturleksikon". Her fik de for alvor taget livet af den suspekte Kaj Munk. Vi får nu at vide, at "Skuespillene er lidenskabelige (...), men savner egentlig dramatisk stringens og kompleks personskildring". Naturligvis var der mange andre fanatiske ideologikritikere, der var ude med kniven for at tage livet af Kaj Munk. Men lad det nu ligge.
Interessant nok var der imidlertid én venstreorienteret litteraturforsker, som tidligere havde gjort sig bemærket ved ikke at bortdømme Kaj Munk. Det var litteraturprofessor Sven Møller Kristensen, men han havde også helt andre lødige redskaber i sin litteraturteoretiske værktøjskasse. Han opererede med kunstneriske kvalitetetskriterier som enhed, intensitet og kompleksitet. Det er for eksempel sagt om Kaj Munks skuespil "Ordet", at stykket "faldt fra hinanden i to halvdele: To akter folkekomedie – med en kærlighedsintrige, som er fremkaldt af modsætningsforholdet mellem Indre Mission og grundtvigianisme – og to akter mirakelspil om en ung bondekone, der dør i barselsseng og opvækkes af en sindssyg svoger". Med andre ord: Stykket får ikke tilstrækkelig kunstnerisk styrke, fordi "enheden" og sammenhængen ikke rigtig er til stede.
Der er bare det problem, at selv en hurtig analyse af dramaet viser os, at de fire akter er bundet sammen på alle leder og kanter via en intens og løbende diskussion om miraklets mulighed her i tilværelsen. Det vil altså tværtimod sige, at "enheden" i høj grad er til stede her.
Der er de store mirakler, og der er de små mirakler. Naturligvis er det et stort mirakel, at den døde Inger Borgen bliver vakt til live af svogeren Johannes. Men det er også et stort mirakel, at gamle Mikkel Borgen ved stykkets slutning alligevel kan se sin store drøm gå i opfyldelse.
Kort fortalt er situationen den, at han ved skuespillets begyndelse går med planer om at sælge den grundtvigianske højborg Borgensgaard. Det gør han, fordi der ikke synes at være nogen til at føre den stolte tradition videre.
Ganske vist har han tre sønner, men den ene er lodret ateist og vil derfor ikke have noget med grundtvigianisme og kristendom at gøre. Den anden, Johannes, er sindssyg, og den tredje, Anders, er en svag person, der er ved at falde i kløerne på Indre Mission og dermed blive "omvendt".
Men det store mirakel består nu i, at sønnen Mikkel ved Ingers opstandelse bliver troende, Johannes bliver normal igen, og Anders får sin indremissionske Anne, der nu er gået over til grundtvigianerne. Grunden er den, at hendes far, Peter Skrædder, frembærer, hvad man så kunne kalde "det lille mirakel".
Efter at have nægtet at give sin datter bort går han i sig selv igen, fordi det er "syndigt", at han ikke har vendt den anden kind til under et slagsmål med gamle Mikkel Borgen. Med andre ord: Pludselig står der hele tre sønner, der alle er parat til at føre den stolte grundtvigianske Borgensgaard videre.
Men for bedre at forstå netop denne Kaj Munks raffinerede mirakeldiskussion og det medfølgende opstandelsestema kunne det være nyttigt at se lidt nærmere på hans menneskesyn. Tydeligst kan det måske illustreres ved en sammenligning med fotografen og hele hans metier. Det har sædvanligvis været sådan, at når man indleverede en film til fremkaldelse, fik man den tilbage med både negativerne og de fremkaldte billeder.
Men Kaj Munk tænker eksistentielt og siger, at det ikke er en film, der skal fremkaldes. Det er os selv! Vi er jo skabt i Guds billede, og det er netop dette billede, der skal fremkaldes. Det er simpelthen meningen med det hele!
Men menneskene vil altid fremstå som sådanne potentielle negativer og netop ikke fremkaldte billeder, fordi vi er spaltede og derfor evige tvivlere. Derfor ser vi også indledningsvis i "Ordet", at miraklet udebliver. Miraklet udebliver, fordi vi er for lidet troende og altså heller ikke evner at bede med alvor og med overbevisning.
Der er kun én skikkelse i verdenshistorien, der er fuldt og helt fremkaldt, og det er Jesus Kristus, Guds egen søn. Der er derfor en dyb logik i, at det netop er Johannes, der kan udløse miraklet. Han har jo selv oplevet at være fuldt og helt fremkaldt, da han i sin sindssyge troede, at han var Jesus Kristus. Ganske vist bliver han rask, men det er denne "fremkaldelses-oplevelse" fra før, som han slæber med sig ind i den såkaldt "normale" verden.
Altså: Da han nu ved og intenst har mærket på sin krop, hvad virkelig tro er og egentlig går ud på, så vil han også være netop den, der vil være i stand til at vække Inger op fra de døde!
Det kan godt være, at de røde lejesvende har gjort sig umage med at tage livet af Kaj Munk. Men som Inger i "Ordet" oplever han i dag en ny form for opstandelse. Den sker udelukkende via den kunstneriske styrke og dybden i hans store dramaer. Sådan som det eksempelvis kan opleves i "Ordet".
Og så kan de røde lejesvende i øvrigt godt gå hjem og skamme sig!
Sten Abrahams er tidligere seminarielektor
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Sv. Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Hajmad, publiceret d.16/11 12:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Kære Stausholm
Du siger at Kaj Munks største bedrift var at blive dræbt i slutningen af krigen. Men hvorfor blev han dræbt? Kan det måske skyldes at han i sit "makværk af et forfatterskab" gjorde noget der fik nazisterne til at anse ham som betydningsfuld nok til at dræbe?
Du siger at Kaj Munks største bedrift var at blive dræbt i slutningen af krigen. Men hvorfor blev han dræbt? Kan det måske skyldes at han i sit "makværk af et forfatterskab" gjorde noget der fik nazisterne til at anse ham som betydningsfuld nok til at dræbe?
Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Stausholm, publiceret d.16/11 13:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Hajmad
Nu kunne man måske få den opfattelse at Munk kunne have skrevet noget tyskerne ikke kunne lide.
Men beklageligvis var det ikke mandens normale litterære aktivitet de var imod, ligesom man indtil dato ikke rigtig er blevet enige om drabet skyldes en direkte tysk ordre, eller det var de danske nazistiske medløbere der agerede på egen hånd, næh det der dengang og nu er givet som begrundelse var hans tyskfjendske prædikener i Vedersø kirke, prædikener som tyskerne alene kunne få kendskab til gennem danske håndlangere.
En af de ting som man undlod at oplyse omkring mordet på Munk var, at frihedsbevægelsen egentlig var meget godt tilfredse med at manden var væk, ikke at de havde ønske om at dræbe ham, men området i det vestjyske, også omkring Vedersø, var nedkastningsområde for RAF, hvorfor for megen tysk opmærksomhed var i den grad uønsket( Husk på der var tysk flyveplads i Grove(Karup) og Rom(Lemvig), begge under 1 times kørsel fra Vedersø, hvorfor der i forvejen var mange tyskere på egnen).
Jeg har arbejdet i Ringkøbing for mange år siden, var ansat hos en, forøvrigt borgelig, tidligere frihedskæmper.
Han havde megen kendskab til bl.a. Munk, ligesom flere af hans medkæmpere absolut ikke beklagede Munks forsvinden dog uden at de ønskede ham død, men en sammenhæng mellem hans virke som skønlitterær forfatter og mordet var der absolut ikke.
Håber du kan bruge svaret.
Nu kunne man måske få den opfattelse at Munk kunne have skrevet noget tyskerne ikke kunne lide.
Men beklageligvis var det ikke mandens normale litterære aktivitet de var imod, ligesom man indtil dato ikke rigtig er blevet enige om drabet skyldes en direkte tysk ordre, eller det var de danske nazistiske medløbere der agerede på egen hånd, næh det der dengang og nu er givet som begrundelse var hans tyskfjendske prædikener i Vedersø kirke, prædikener som tyskerne alene kunne få kendskab til gennem danske håndlangere.
En af de ting som man undlod at oplyse omkring mordet på Munk var, at frihedsbevægelsen egentlig var meget godt tilfredse med at manden var væk, ikke at de havde ønske om at dræbe ham, men området i det vestjyske, også omkring Vedersø, var nedkastningsområde for RAF, hvorfor for megen tysk opmærksomhed var i den grad uønsket( Husk på der var tysk flyveplads i Grove(Karup) og Rom(Lemvig), begge under 1 times kørsel fra Vedersø, hvorfor der i forvejen var mange tyskere på egnen).
Jeg har arbejdet i Ringkøbing for mange år siden, var ansat hos en, forøvrigt borgelig, tidligere frihedskæmper.
Han havde megen kendskab til bl.a. Munk, ligesom flere af hans medkæmpere absolut ikke beklagede Munks forsvinden dog uden at de ønskede ham død, men en sammenhæng mellem hans virke som skønlitterær forfatter og mordet var der absolut ikke.
Håber du kan bruge svaret.
Sv. Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Hajmad, publiceret d.16/11 15:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Mig bekendt var det en modstandsmand der advarede Kaj Munk om at han var i fare.
Stausholm skrev:
Ja f.eks. ”Sejren” og "Han sidder ved Smeltediglen".
”Niels Ebbesen” og "Før Cannæ” kan da vist heller ikke have været nazisternes kop te.
Stausholm skrev:
Nu kunne man måske få den opfattelse at Munk kunne have skrevet noget tyskerne ikke kunne lide.
Ja f.eks. ”Sejren” og "Han sidder ved Smeltediglen".
”Niels Ebbesen” og "Før Cannæ” kan da vist heller ikke have været nazisternes kop te.
Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Stausholm, publiceret d.16/11 15:45 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Hajmad
Munk skrev disse værker, hvoraf den sidste udkom mere end et år før han blev skudt, jeg tror det ville være litterær drømmerier hvis man tror der skulle gå knap 2 år før man reagerede.
Men bortset fra det var det jo ikke enkeltværker og disses eventuelle indflydelse selve mit første indlæg overhovedet gik på, mit indlæg stillede spørgsmålstegn ved værdien af Munk som forfatter, hvilket er noget ganske andet, hvis du ønsker en yderligere debat om mandens skæbne, så opret en tråd om det, mit ærinde var mangelen på hans eventuelle litterære værdi.
p.s de værker du nævner er jo netop noget gedigent makværk, "Han sidder ved smeltediglen" er nok den bedste, hvilket siger den hæver sig til niveuet "dårlig", fra normalt "ualmindelig dårligt".
Munk skrev disse værker, hvoraf den sidste udkom mere end et år før han blev skudt, jeg tror det ville være litterær drømmerier hvis man tror der skulle gå knap 2 år før man reagerede.
Men bortset fra det var det jo ikke enkeltværker og disses eventuelle indflydelse selve mit første indlæg overhovedet gik på, mit indlæg stillede spørgsmålstegn ved værdien af Munk som forfatter, hvilket er noget ganske andet, hvis du ønsker en yderligere debat om mandens skæbne, så opret en tråd om det, mit ærinde var mangelen på hans eventuelle litterære værdi.
p.s de værker du nævner er jo netop noget gedigent makværk, "Han sidder ved smeltediglen" er nok den bedste, hvilket siger den hæver sig til niveuet "dårlig", fra normalt "ualmindelig dårligt".
Sv. Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Hajmad, publiceret d.16/11 16:06 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Der gik bestemt ikke 2 år før man reagerede. "Niels Ebbesen" blev forbudt i 1942. "Før Cannae" blev skrevet i 43. Han blev likvideret i Januar 44.
Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Stausholm, publiceret d.16/11 16:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Hajmad
Jeg ved ikke hvilken form for logik det er du betjener dig af, men Han sidder ved smeltediglen er fra 38, Niels Ebbesen fra 1940 og Før Cannæ fra 43.
Nels Ebbesen blev forbudt i 1942, hvis man fra tysk side havde reele ønsker om at elimenere manden på grund af hans litterære værker, mon så ikke det var sket noget før og for mig er der altså 2 år fra 1942 til 1944.
Det man ved om mandens død er, at Børge Eriksen skulle have advaret Munk i julen 43, ikke på grund af mandens værker, men fordi Ringen havde en opfattelse af at han ville være det næste oplagte offer for et clearingsmord, alt sammen oplysninger der er kommet frem efter krigen.
Hvis du ønsker at tærske mere langhalm på denne person så værsgod, men lav venligst en anden tråd, jeg er egentlig ret ligeglad med Munks død.
Mit ærinde var, at han nok ikke var røget ud på grund af røde lejesvende, men nok mere fordi der ganske enkelt ikke er noget af blivende værdi i mandens værker, har du en anden mening så argumenter for den, men grunde om hans død, ja det hører altså ikke hjemme her.
Jeg mener at have strukket mig langt i at svare dine indlæg som er tråden ganske uvedkommende, jeg nævnte kun hans død for den effekt det havde de første år efter krigen i forbindelse med hans forfatterskab, hvorfor dette bliver det sidste fra min hånd omkring mandens død.
Jeg ved ikke hvilken form for logik det er du betjener dig af, men Han sidder ved smeltediglen er fra 38, Niels Ebbesen fra 1940 og Før Cannæ fra 43.
Nels Ebbesen blev forbudt i 1942, hvis man fra tysk side havde reele ønsker om at elimenere manden på grund af hans litterære værker, mon så ikke det var sket noget før og for mig er der altså 2 år fra 1942 til 1944.
Det man ved om mandens død er, at Børge Eriksen skulle have advaret Munk i julen 43, ikke på grund af mandens værker, men fordi Ringen havde en opfattelse af at han ville være det næste oplagte offer for et clearingsmord, alt sammen oplysninger der er kommet frem efter krigen.
Hvis du ønsker at tærske mere langhalm på denne person så værsgod, men lav venligst en anden tråd, jeg er egentlig ret ligeglad med Munks død.
Mit ærinde var, at han nok ikke var røget ud på grund af røde lejesvende, men nok mere fordi der ganske enkelt ikke er noget af blivende værdi i mandens værker, har du en anden mening så argumenter for den, men grunde om hans død, ja det hører altså ikke hjemme her.
Jeg mener at have strukket mig langt i at svare dine indlæg som er tråden ganske uvedkommende, jeg nævnte kun hans død for den effekt det havde de første år efter krigen i forbindelse med hans forfatterskab, hvorfor dette bliver det sidste fra min hånd omkring mandens død.
Sv. Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Hajmad, publiceret d.16/11 18:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Stausholm skrev:
Nu er jeg ikke historiker. Men jeg kan da sagtens forstille mig at man har holdt sig tilbage, på grund af samarbejds-politikken. Hvorefter man på et tidspunkt har fået nok af Kaj Munks prædikener og skriverier.
Stausholm skrev:
Man reagere allerede i 1942 med et forbud. Og sikkert også imellem det og hans død.
hvis man fra tysk side havde reele ønsker om at elimenere manden på grund af hans litterære værker, mon så ikke det var sket noget før
Nu er jeg ikke historiker. Men jeg kan da sagtens forstille mig at man har holdt sig tilbage, på grund af samarbejds-politikken. Hvorefter man på et tidspunkt har fået nok af Kaj Munks prædikener og skriverier.
Stausholm skrev:
for mig er der altså 2 år fra 1942 til 1944.
Man reagere allerede i 1942 med et forbud. Og sikkert også imellem det og hans død.
Læs artiklen bag debatten her: Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Litterær kvalitet kan altid diskuteres, ligesom man kan diskutere malerkunst og musik.
Det kan da godt være, der er nogle, der ønsker at fratage Kaj Munk for litterær kvalitet. Personligt synes jeg, at han som lyriker var fremragende og hvis man siger, at "Den blå anemone" ikke har litterær kvalitet, vil jeg godt stille spørgsmålstegn ved den pågældende litterære bedømmelsesevner.
Jeg vil gerne medgive, at nogle af Kaj Munks dramaer ikke opnår den store litterær kvalitet, men såvel "Ordet" som "En idealist" er fremragende.
Bjarne Nederby Jessen
Det kan da godt være, der er nogle, der ønsker at fratage Kaj Munk for litterær kvalitet. Personligt synes jeg, at han som lyriker var fremragende og hvis man siger, at "Den blå anemone" ikke har litterær kvalitet, vil jeg godt stille spørgsmålstegn ved den pågældende litterære bedømmelsesevner.
Jeg vil gerne medgive, at nogle af Kaj Munks dramaer ikke opnår den store litterær kvalitet, men såvel "Ordet" som "En idealist" er fremragende.
Bjarne Nederby Jessen
Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Stausholm, publiceret d.16/11 19:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kaj Munk og de røde lejesvende på de højere læreanstalter
Nederby Jessen
Jeg vil delvis give dig ret. Som du sikkert har set gjorde jeg netop en undtagelse med dele af hans lyrik.
Men jeg vil ikke give dig ret i man som sådan kan diskutere kunst, man kan diskutere smag, men uagtet om man kan lide en bestemt kunstner eller ej, ja så vil man altid kunne vudere hans fagliged på den tekniske kunnen han måtte beside indenfor det felt han nu beskæftiger sig med.
Kunsten har jo den egenskab, at selv om man i dag falder på halen over et eller andet, ja så er der en tidsfaktor der gør om tingene holder eller ikke holder, denne tidsfaktor har næsten som tommelfingerregel vist, at der hvor teknikker, håndværksmæssig kunnen og selvfølgelig en portion talent er tilstede, ja der har værkerne kunnet holde.
Kaj Munks værker, ud over en del af lyrikken, har ikke kunnet klare denne tidens lakmusprøve, han har simpelthen ingen litterær gennemslagskraft haft i de sidste 60 år, vi har brugt ham, hyldet hans person, men ikke fordi han var en stor kunstner, men netop fordi han blev dræbt i et clearingsmord.
Det er så vidt jeg husker over 30 år siden man fra TV sidst har brugt manden, jeg tror ikke han, bortset far en enkelt jubilæumsforstilling, har været brugt på teateret i de sidste 50 år, ligesom jeg lidt savner et argument for at der med hans forsvinden ud af læreanstalterne er sket en litterær forringelse, hvorfor jeg også mener at hverken En Idealist eller Ordet har nogen værdi der har overlevet, det er ganske enkelt idag totalt ligegyldige værker.
Jeg vil delvis give dig ret. Som du sikkert har set gjorde jeg netop en undtagelse med dele af hans lyrik.
Men jeg vil ikke give dig ret i man som sådan kan diskutere kunst, man kan diskutere smag, men uagtet om man kan lide en bestemt kunstner eller ej, ja så vil man altid kunne vudere hans fagliged på den tekniske kunnen han måtte beside indenfor det felt han nu beskæftiger sig med.
Kunsten har jo den egenskab, at selv om man i dag falder på halen over et eller andet, ja så er der en tidsfaktor der gør om tingene holder eller ikke holder, denne tidsfaktor har næsten som tommelfingerregel vist, at der hvor teknikker, håndværksmæssig kunnen og selvfølgelig en portion talent er tilstede, ja der har værkerne kunnet holde.
Kaj Munks værker, ud over en del af lyrikken, har ikke kunnet klare denne tidens lakmusprøve, han har simpelthen ingen litterær gennemslagskraft haft i de sidste 60 år, vi har brugt ham, hyldet hans person, men ikke fordi han var en stor kunstner, men netop fordi han blev dræbt i et clearingsmord.
Det er så vidt jeg husker over 30 år siden man fra TV sidst har brugt manden, jeg tror ikke han, bortset far en enkelt jubilæumsforstilling, har været brugt på teateret i de sidste 50 år, ligesom jeg lidt savner et argument for at der med hans forsvinden ud af læreanstalterne er sket en litterær forringelse, hvorfor jeg også mener at hverken En Idealist eller Ordet har nogen værdi der har overlevet, det er ganske enkelt idag totalt ligegyldige værker.
flexblock
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
1 time siden |
| 4 | Sv. Tænk... |
Andreas...
3 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
3 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
7 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
8 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
