Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den religiøse stat truer kristne i Mellemøsten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den religiøse stat truer kristne i Mellemøsten

Er kristendommens dage talte i Mellemøsten? Her er er Fødselskirken i Betlehem, hvor kristne mener, Jesus blev født.

- REUTERS/Natalie Behring/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Flere og flere kristne frygter, at kristendommens dage er talte i Mellemøsten

De seneste dages bombeangreb og forfølgelse af Iraks kristne bringer mindelser om pave Johannes Paul II?s advarsel mod den amerikanske og engelske invasion af Irak i 2003.

Paven pegede på, at krigen ville gå ud over den irakiske befolkning i almindelighed og de kristne irakere i særdeleshed. Mange kristne irakere ville efter pavens opfattelse blive opfattet om en del af det kristne Vestens invasion af Irak og komme til at betale prisen for at være en påstået trojansk hest midt i fjendeland.

Medier og politiske ledere lyttede ikke til pavens advarsler. De var overdrevne, sagde man, og under alle omstændigheder skulle Saddam Husseins styre bringes til fald uanset omkostningerne.

Men sådan så man ikke på det i Irak. Kort før krigsudbruddet betonede irakiske kirkeledere i Bagdad over for udsendte medarbejdere fra Folkekirkens Nødhjælp, at de frygtede, at de kristne ville komme til at bære skylden for en vestlig invasion. Kirkelederne insisterede derfor på, at nødhjælp under en kommende krig skulle komme hele befolkningen til gode uanset religiøs baggrund. Kirkerne blev indrettet, så de også kunne tage imod irakere med en ikke-kristen baggrund.

Annonce
Men de seneste dages bombeangreb på kristne i Irak viser, at hævnens time er kommet. Midt i de politiske forhandlinger om en ny irakisk regering har islamistiske grupper, der ønsker en fuldgyldig islamisk stat, set deres mulighed for at skabe kaos ved at kaste sig over en lille og udsat gruppe kristne.

Også i Israel er den religiøse stat et vigtigt tema, der optager kristne.

Omstændighederne er helt anderledes end i Irak, men ikke desto mindre er det principielle spørgsmål om statens verdslige eller religiøse karakter det samme i begge lande. Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har i forbindelse med seneste runde af fredsforhandlinger mellem israelere og palæstinensere genfremsat kravet om, at palæstinenserne skal anerkende Israel som en jødisk stat, hvis Israel skal gå med til en fredsaftale.

Flere palæstinensiske kristne, heriblandt den tidligere anglikanske domprovst Naim Ateek, har taget afstand fra Netanyahus krav. Ateek frygter, at det vil betyde, at den israelske stats forskelsbehandling mellem jødiske israelere og palæstinensiske israelere vil øges. Palæstinensiske israelere har status af "borgere" i Israel, men kan ikke opnå status som "nationale", fordi den betegnelse er forbeholdt israelere med jødisk baggrund. Naim Ateek taler lige frem om, at den israelske regering med sit forslag forbereder en udvisning af palæstinenserne fra Israel, fordi de ikke vil kunne komme til at tilhøre den israelske nationalstat.

De kristne palæstinensere har fået uventet støtte fra Avraham Burg, der er tidligere formand for det israelske parlament, Knesset. Han advarede allerede i 2003 om, at Israel er ved at slå ind på en farlig vej, hvis staten bliver defineret religiøst og derfor kun kommer til at omfatte en ganske særlig gruppe af mennesker. Burg taler om, at den etniske nationalisme, der ligger bag kravet om at anerkende Israel som en jødisk stat, har sin rod i tysk romantik og vil føre til en uheldig forskelsbehandling af befolkningsgrupperne i Israel.

Nok er der stor forskel på Irak og Israel, men den principielle problemstilling om statens religiøse eller verdslige karakter, er vigtig i hele Mellemøsten og har stor betydning for de kristnes fremtid i regionen.

Her kan Danmark spille en ny rolle, efter at Dansk Folkeparti ved de seneste finanslovsforhandlinger har fået Israel inddraget i Udenrigsministeriets Arabiske Initiativ. Der er blevet afsat fem millioner kroner til Peres Center for Peace. Men derudover kan man håbe, at Udenrigsministeriet vil få mulighed for at undersøge konsekvenserne for de kristne palæstinensere i Israel af at skulle leve i en religiøst defineret stat. Sådanne overvejelser vil også have stor betydning for de kristne i Palæstina, der heller ikke ønsker en religiøs muslimsk stat øst for Muren. Både i Israel og Palæstina kan man forhåbentlig drage nytte af de danske erfaringer for, hvordan man kan indrette sig med en verdslig stat og et dominerende trossamfund.

kirke@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​