Folk i Gellerup skal møde Guds kærlighed

Han både kommer i og har været ansat i Århus Valgmenighed, og valgmenighedens måde at tænke fællesskab på er inspirationen bag Ghetto Fever. For en del år siden begyndte Århus Valgmenighed at inddele kirkens medlemmer i mellemstore grupper kaldet klynger. Mindre fællesskaber i det store kirkelige fællesskab. Ofte interessebetonet.

"Jeg oplever, at udfordringen ved at være i klynge med folk kan være, at selvom der er en varme og lyst til at dele liv, så bliver fokus let på et bestemt program frem for hverdagen i at være fællesskab. Min drøm gik derfor på, at vi inden for klyngen også kunne ses uformelt i hverdagen og spise og eksempelvis bede sammen - men også invitere naboerne indenfor," forklarer Richard Wegeberg Nebel.

Netop nabotanken er meget vigtig i Ghetto Fever.

"Ordet nabo er et andet ord for næste, så tanken om at elske sin næste, som Jesus opmuntrer os til, bliver egentlig meget konkret og enkel, når alle ens naboer er ens næste."

I dag består Ghetto Fever af 13 voksne og to børn, som alle bor i Gellerupparken. Til at begynde med var der kun to andre medlemmer ud over Richard og Anna Margrethe, men lidt efter lidt har flere valgt at blive en del af fællesskabet. Mødefrekvensen har varieret meget. For tiden mødes gruppens medlemmer en gang om ugen hos hinanden til spisning og forskellige aktiviteter som bøn, lovsang, filmaften, undervisning og kagekonkurrence. En af disse aftener inviterer de naboer fra opgangen eller kvarteret med. Somaliere, tyrkere, libanesere og polakker har været på besøg gennem tiden. Og Richard og familien har været på besøg hos dem.

For nylig flyttede han, Anna Margrethe og datteren Rakel til en ny lejlighed i Gellerupparken, hvor der er bedre rammer for den nært forestående familieudvidelse, men de nåede at få et rigtig godt forhold til naboerne i den gamle opgang.

"Vores daværende underbo er somalier, og han kom op og sagde, at han var glad for, at vi var flyttet ind. Han havde aldrig rigtig været i kontakt med danskere. Hele den mellemøstlige kultur gør, at det er meget nemmere at komme på besøg hos hinanden. Vi har oplevet stor gæstfrihed," siger Richard Wegeberg Nebel.

Religion har han også snakket med naboerne om enkelte gange, men det falder ikke nødvendigvis let.

"For mig er det en konstant læring, hvordan vi kan bo herude med stærke fællesskaber både med hinanden og med mennesker omkring os. Men det, der udfordrer mig mest, er, hvordan kan jeg leve i mission og som vidne på en troværdig måde."

At missionere hænger ifølge Richard Wegeberg Nebel sammen med det at være medmenneske.

"Personligt kan man ikke adskille mission og medmenneske. Den måde, vi viser andre på, hvad kristendommen er, er ved at elske dem. Men vi kan heller ikke gøre mennesker til et projekt."

Næstekærlighed består netop i de helt små daglige ting som at dele sine hjemmebagte småkager med naboen, hjælpe med at bære nye møbler op og selv bede om hjælp hos naboen, når man har brug for det, fortæller han:

"På et tidspunkt fandt vi ud af, at en i vores opgang havde mistet sin mor, som boede i Libanon. Vi købte en blomst og gik ned og kondolerede. Udfordringen er, i hvor høj gad man skal fortælle om Jesus – og i hvor høj grad man ikke skal det."

Det er forskelligt, hvordan medlemmer af Ghetto Fever håndterer det missionale apsekt. Et medlem kommer fra England og har stor erfaring med missionale fællesskaber og kan lide at tale om religion med folk, hun møder på gaden, mens andre kun taler om det, når der er en klar anledning.

"Personligt er jeg ikke så direkte. Det er ikke vildt mange gange, at jeg har haft en samtale med nogen om Jesus, hvorimod andre har bedt med både muslimer og buddhister."

Selv mener han, at Ghetto Fever er et bæredygtigt projekt.

"Vi forsøger at have en hverdagsrytme, som er langtidsholdbar. Ved at bo i området er vi til stede. Vi er tilgængelige hverdagsvidner."

Men vil han og familien så blive boende i Gellerup for altid?

"Spørgsmålet, vi stiller os selv, er, hvor lang tid vi skal være her. Min kone og jeg vil gerne have et hus og en have, så på et tidspunkt skal vi nok flytte. Jeg håber, at fællesskabet vil blive ved med at eksistere. Jeg håber, at der hele tiden vil være folk, der kommer og tager del i det. Der er brug for maser af hænder, så folk i Gellerup kan møde Guds kærlighed," siger Richard Wegeberg Nebel.

schelde@k.dk