Islam kritik eller islam had
I Danmark og i de fleste af den anglo-saksiske vestlige lande, man ofte hører udtrykket islam kritik, når de diskussioner vedrører islam som en religion, muslimer som samfund eller endog islamiske verden som en enkelt civilisationsenhed.

Denne uskyldige klingende terminologi udelukkende anvendes til at dække nøgen aggression mod de muslimske samfund i form af negative politiske erklæringer, skadelige rapportering, islamofobiske akademisk forskning og endda ytringer fra kristne præster.

Denne bredt anvendt, uskyldige klingende kampråb er blevet en kendsgerning i de fleste angelsaksiske lande. En flygtigt blik fra en neutral sprogforsker ville nemt afsløre virkeligheden bag dette accepterede norm.

Lad mig en gang for alle, gentage min fulde støtte, tro og accept af "kritisk tilgang" til enhver diskussion. Dette gælder også for islam som en religion, muslimer lige så forskellige samfund over hele kloden og deres kulturelle traditioner, værdier, politisk overbevisning, og statslige systemer.

Med andre ord er der intet over kritik.
Hvorfor skal jeg insistere på at sige, kan man spørge?
Tja, jeg tror, at konstruktiv kritik nærer livets fremskridt, hjælper at fremme menneskeheden og skaber en atmosfære af forståelse gennem debat og udveksling af idéer. Denne proces åbner også dørene til højere bevidsthed og brobygning over uovertruffen kløfter.
Det lyder måske lomme filosofi, men simple ideer er ofte bærere af dyb realiteter i livet.

Men og der er altid en stor, MEN, i den tid vi lever i og situationer, vi har sat os selv i, kritik kan kun være en fordel, hvis visse grundlæggende betingelser er opfyldt, og grundregler er lagt. Dette er især vigtigt i tilfælde af islam Kritik.


Det første, den kritik skal have et defineret mål eller formål. Kritik for kritikken giver bagslag og er ubrugelige.

For det andet skal det gøres i et sprog og stil, hvilket skulle gøre det kritiserede part, herunder de muslimske samfund lytte opmærksomt.

For det tredje bør det udøves på en måde, som er ikke-stødende og ikke beregnet til at fornærme, såre eller latterliggøre islam og dens tilhængere.

For det fjerde kritik skal ikke anvendes som en afvisende hammer, men en inkluderende værktøj.

For det femte bør kritik være sunde, objektiv og human.

Her ses resultatet - en "naturlig" udvikling af et totalitær system - Koranen er et instrument for udvikling af facisme/maxisme a la POL POT - LENIN/STALIN - HITLER - MAO.
se denne film som beskriver udviklingen af ISLAM.
http://www.youtube.com/watch?v=NZldlyeR8DU

Bashy Quraishy,du lyder så demoratisk og tolerant,når du udtrykker, at kritik er ok, men det skal bare være kritik i en form, der er godkendt af Bashy Quraishy. Du vil sætte rammerne for kritikken og hvor bliver det tolerante så af?

Med din indgang til islam finder du, at disse indlæg er islam had og ikke islam kritik. Jeg har ikke læst indlæggene, kun hvad der har været bragt i danske medier derfra. Og for mig lyder det netop som islam kritik, måske endda aggressiv islam kritik. Det kan den unge mand have sine bevæggrunde for og det ville være ok i et demokratisk samfund. Problemet er bare, at den islamiske verden ikke er demokratiske samfund.

Når du her taler om islam had i stedet for islam kritik, så minder det mig mere om paranoia på islams vegne.

Bjarne Nederby Jessen

Dette er måske noget indviklet, men et overordnet syn er undertiden nødvendigt, som når man skal pleje en skov, eller et samfund.

Historisk kom vores europæiske kultur OVENPÅ en religiøs. Efter romerrigets fald levede kristendommen videre, og skriftsprog og kundskaber blev bevaret i klostrene, ligesom formidling af disse ting. Så den tids samfund var grundlæggende bestemt udfra religion.

Først efterfølgende kom staten tilveje. Byggende på konsensus, og hvorfra kom denne fælles forståelse? Formodentlig til veje takket være hjælp fra de bedst uddannede, altså kirkens folk. Som en sidegevinst.

Sidenhen blev staterne stærke gennem en bureaukratisk udvikling (som beskrevet i Martin van Crevelds betydningsfulde værk om "The Rise and Decline of the State"). Men først bred konsensus og fælles værdier, og siden kom muligheden for at regere store befolkninger gennem fælles, åbne regler.

Egentlig ville jeg nok gerne give kristendommen æren for statsudviklingen. Men den tilsvarende kom i stand i Japan, komplet uden kristendom. En ganske overbevisende fælles tilsætning kommer fra Jim Dale Davidson et al. udfra krigstekniske forhold. En konge/kejser kunne regere et ganske stort område med feudalherrer. Det var så en lokal krigsherre, der med en solidt befæstet borg kunne kontrollere et pænt stort område, og holde ud indtil de fælles styrker nåede frem. Heraf værdien af PERSONLIG ÆRE, som trivedes i Middelalderen. Der var en nobel person, og han havde ære og forpligtelser og var til at stole på. Og så var der fred og tryghed i bedre grad på egnen. Mere handel osv.

Mon ikke bureaukraten som person er en art udvikling af ridderen? Han overholder og opretholder de fælles regler og love for alle. Ærligt og åbent! Nedskrevet og dokumenteret!

I hvert fald, når det fungerer bedst.

Med hensyn til muslimske "lande" har disse ikke været stater i samme grad. Så jeg synes man må forstå, hvorfor at religion (som er anset for en selvfølgelig fælles overbevisning) anvendes som grundlag, og sandsynligvis ofte mere af hensyn til få fastslået, bevaret eller opretholdt en SOCIAL orden, end egentlig udfra religiøse tvivlsspørgsmål.

Efter at Europa blev konsolideret og forankret igennem Middelalderen, kom der (i det mindste også med udgangspunkt i kristen tænkning og overbevisning, Thomas Aquinas og Frans af Assisi) det synspunkt at menneskets sanser og tænkning var gyldige og givet som gaver af Gud til at blive anvendt, og deraf fulgte at den enkelte var ligeværdig. Så fulgte den strålende frigørelse i renæssancen. Derpå (sideløbende med bureaukratiets udvikling og behovet for skolegang for alle) oplysningstidens idealer. Og herefter demokratiet og farvel til enevældige herskere.

En moderne opfattelse, at man kan starte med at trække nogle lige linjer på et landkort, give folk papirdemokrati, og så forvente en omvendt udvikling inden for de rammer, har vist sig særdeles tvivlsom! Det er efterveer af imperialismen. Som vi stadig lider under, hvor f.eks. de kristne i Irak pludselig forfølges EFTER at vi har velsignet landet med vores befrielse. Og som en del af denne tænkemåde, så har disse underlegne mennesker AL skyld, og vores handlinger GODE, da vi er BEDRE og MENER DET RIGTIGE.

Så derfor er det lidt underligt at komme med disse velbjærgede synspunkter - der bestemt IKKE stammer fra personerne selv, men deres historiske situation, de ingenlunde selv har produceret eller bragt sig i - og dømme udfra dem med selvtilfreds overlegenhed.

(Pudsigt nok havde Mogens Glistrup i "De fremmede i Danmark" en ganske stor forståelse for disse mennesker, og hvorfor de ikke havde det så nemt.)

For nogle år siden så jeg en TV-udsendelse, hvor
nogle islamiske drenge, der skulle lære Koranen
udenad i løbet af en periode på 4 år, og hvor der
blev sagt, at de skulle lære Koranen udenad på et
fremmedsprog for dem, nemlig på hebraisk.
Hebraisk er - så vidt jeg har forstået - jødernes
sprog, hvorved jøderne må være rabbiner eller imamer
fra så langt tilbage, at også islam for længst er be-
sejret af jødedommen, hvis imamerne ikke bare var
drenge, der på samme måde har lært Koranen udenad på
fremmedsproget hebraisk.
Jøderne og deres guldkalv har således besejret Muham-
med og Jesus, som er en almindelig profet i islam, og
hvor guldkalven er kommet langt i besejringen af andre
ikke religiøse samfund, som Kina, Rusland og Nordkorea
m.fl..
Jeg vil igen nævne grækeren Demokrit, der ifølge filo-
soffen Arne Näss sagde "Jeg foretrækker at være lykke-
lig under en fyrste, fremfor at være slave i et demo-
krati", således at alle, der er af græsk herkomst idag
er udsatte af de samfund, som de har boet i før jøderne
blev givet retten, til at skabe private banker, hvorved
man før ikke skulle betale - ligesom dyrerne endnu ikke
skal - for det stykke man byggede hus på.
Jøderne og romerne er lykkelige i deres pyramide, medens
vi der er udsatte og smides ud af deres lykkelige paradis,
må leve videre indtil guldkalven en dag opgiver dens be-
herskelse af verden.

Frede skrev:

Den har jeg ikke hørt om før.

Jeg er derimod bekendt med teorien om det jødisk-bolsjevikisme verdensherredømme. En frygtelig tanke, der åbenbart ikke var indbildning, da den danske stat lod mobilisere tropper (1942-) til bekæmpelse af det vederstyggelige komplot.

Siden er teorien om det islamofascistiske verdensherredømme opstået. Tilhængerne gør hvad de kan, for at gejle befolkning op til folkemord eller noget i den boldgade, og håber sikkert også på at hæren mobiliseres. Nå nej, de er allerede sendt af sted til de onde regimer...