Som ghostwriter er det meget vigtigt, at man kan "skrælle sit eget ego ned, så hovedpersonen kommer til at stråle," fortæller Michael Holbek Jensen, journalist og ghostwriter bag en række biografier. --
- Leif Tuxen.
Lea Holtze |
16. november 2010
Biografier er det store hit i efterårets bogsæson. Bag fem aktuelle selvbiografier står Michael Holbek Jensen, der er ekspert i at sætte berømtheders historier i forgrunden og sit eget ego i baggrunden
Michael Holbek Jensen fortaber sig gang på gang i levende beskrivelser, der leder interviewet ud ad stadig flere tangenter. Han kender detaljerne i politiets mobile indsatskoncept. Han kender følelsen af at ankomme som dansker til et land så fremmed som Afghanistan. Og han ved, hvordan man kan gøre en forskel i nogle af verdens brændpunkter. Ikke fordi han selv har oplevet det. Men fordi han har brugt det sidste halve år på at vende hver en sten i den danske chefpolitiinspektør Kai Vittrups liv. Han har brugt al sin indlevelsesevne på at forstå denne mands tanker og handlinger og har - som en usynlig skygge af Kai Vittrup selv - nedfældet dem på papir. Det har resulteret i selvbiografien "Til den yderste grænse", der udkom den 4. november, og som blev præsenteret på weekendens bogmesse i Forum. Den er bare én blandt mere end 40 biografier og selvbiografier, der bliver udgivet dette efterår.
Michael Holbek Jensen, der tidligere har biograferet kendte danskere som musikerparret Keld og Hilda Heick og rejsekongen Stig Elling, er professionel ghostwriter - eller skyggeskribent, som det kaldes på dansk. Han skriver groft sagt kendtes selvbiografier, men lader de kendte selv tage størstedelen af æren for det. For biografier udgives i dag i et tempo så højt, at det ofte er nødvendigt at hidkalde kræfter udefra. Så flere og flere selvbiografier bliver skrevet af ghostwritere, hvor det tilsyneladende er hovedpersonen, der fører ordet, men hvor ordene er ført i pennen af en journalist.
"Keld og Hilda kunne godt have skrevet deres bog selv, selvom det nok var blevet en anden bog. Men de har jo ikke tid. De er ude at spille 200 gange om året. Hvornår skulle de få tid til det? Og Kai Vittrup er en rigtig god fortæller, men han ville aldrig selv kunne skrive en bog. Derfor udnytter man, at han er en god fortæller og hjælper ham med at sætte fortællingerne sammen," forklarer Michael Holbek Jensen.
Hvordan kommer man tæt nok på et menneske, der er så forskelligt fra en selv, til at skrive en biografi?
"Jeg skal kunne sætte mig ind i hans måde at tænke og være på. Jeg ligner hverken Kai Vittrup, Keld og Hilda eller Stig Elling. Men ghostwriteren skal være så empatisk, at han kan sætte sig ind i andre menneskers liv, selvom det ikke ligner hans eget. Man skal forstå, hvorfor de handler og tænker, som de gør. Man skal kunne høre, hvordan de taler. Og man kommer til at kende dem rigtig godt. Efter et halvt år er det nærmest som at være dem."
Går man ind i rollen som hovedpersonen eller betragter man vedkommende udefra?
"Man er nødt til hele tiden at være bevidst om sin rolle som journalist. Vi laver en kontrakt imellem os om at arbejde under et tillidsforhold. De kommer til at fortælle mig ting, vi ikke nødvendigvis bruger i bogen, men som er vigtige for mig at vide for at forstå nogle ting. Og det kommer naturligvis aldrig videre. Men den fortrolighedsramme er nødvendig. Jeg vil hele tiden forsøge at presse dem så langt, jeg overhovedet kan. Og så skal de sige stop. Og det betyder også, at jeg nogle gange kan få dem længere, end de selv troede, de ville gå."
Hver gang samtalen bevæger sig væk fra de overordnede refleksioner over det at være ghostwriter og kommer ind på den konkrete biografi, der ligger foran Michael Holbek Jensen, bliver "vi" og "vores" inkorporeret naturligt i hans sætninger. For det er ikke uden grund, at der står "i samarbejde med Michael Holbek Jensen" og ikke "af Michael Holbek Jensen", mener han. Det er et samarbejde. Og prisen for det er, at Michael Holbek Jensens eget ego må træde i baggrunden, så hovedpersonen kan stråle.
"Der er én, der har de gode historier. Det er i dette tilfælde Kai Vittrup. Og én, der kan forløse dem på skrift. Og det er mig. Jeg er ikke kendt. Det er Kai Vittrup, folk vil læse om. Men jeg vil gerne have mit navn på bogen, for nu har jeg en vis erfaring med at skrive den type bøger og ved, at jeg skriver gode biografier. Så det er også et visitkort for mig, at man ret hurtigt kan se, at jeg har været med til at skrive den," siger han.
Det generer ikke Michael Holbek Jensen at stå i skyggen af den person, han portrætterer. Arbejdet er ganske enkelt blevet fordelt, så de enkelte opgaver i udformningen af bogen ligger i de rette hænder. Ja, det er en vis udstrækning en professionalisering af genren, mener han, hvor han som journalist går ind og orkestrerer musikstykket og skriver de dramatiske højdepunkter ind i den samlede fortælling om den kendtes liv. Michael Holbek Jensen har derfor ikke behov for at blive fremhævet som bogens hovedforfatter.
"Men man ligger som ghostwriter hele tiden nede under. Man bærer brænde til bålet. Og man flytter hovedpersonen fra situation til situation. Så man manipulerer hele tiden historien, men i skriveprocessen træder man ud. Jeg ligger selvfølgelig nede under teksten, men prøver at fortælle, som hovedpersonen ville fortælle det. Hvis jeg kommer til at bruge nogle ord, i den måde jeg skriver på, som jeg ved, han aldrig ville tage i sin mund, så skal de jo ud af bogen. Derfor kan man godt regne med, at det er ham, der fortæller," forklarer han.
Derfor husker Michael Holbek Jensen særligt én anmeldelse som en særlig sejr. I anmeldelsen af biografien om Keld og Hilda Heick, "Duet for livet", bemærkede anmelderen med en let kritisk undertone, at det ikke stod klart, hvad Michael Holbek Jensens rolle i biografien egentlig havde været.
"Og så er missionen jo lykkedes. Hvis de mennesker kan stå så ægte og så helt som sig selv, så er det ligegyldigt for mig, hvad folk tror, min opgave har været. Jeg ved, hvad den har været.
holtze@k.dkLæs mere om efterårets biografier på
k.dk/kultur
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad