I weekenden mistede Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation et medlem, da Jaleh Tavakoli meldte sig ud af partiet i protest. Eksil-iraneren mener, at partiet har forsømt at tage fat på reelle problemer med mandschauvinisme og ekstremisme i visse indvandrermiljøer
Enhedslisten er berøringsangst, når det kommer til at tale åbent om reelle problemer som ekstremisme, kvindeundertrykkelse og mandschauvinisme i visse indvandrermiljøer. Det mener den 28-årige eksil-iraner Jaleh Tavakoli, som i lørdags tog konsekvensen: Hun meldte sig ud af partiet, som hun hidtil har repræsenteret i Københavns Borgerrepræsentation, og som hun har været medlem af siden 2003.
Det bekendtskab har Jaleh Tavakoli på mange måder været rigtig glad for: Hun har siddet i partiets hovedbestyrelse i en årrække, har deltaget aktivt i dets antiracistiske udvalg og er helt grundlæggende enig i Enhedslistens socialistiske menneskesyn. Men hun er blevet tiltagende frustreret over partiets rolle i den brede indvandrerdebat.
"Enhedslisten går ind i den debat ved at kæmpe mod Dansk Folkeparti og partiets måde at opstille problemerne på, dets måde at generalisere alle muslimer på. Og det er godt. Men det er også enormt vigtigt, at Enhedslisten selv er offensiv. At partiet siger højt og tydeligt, at der er nogle problemer, som vi skal have løst. At der er reelle problemer i ghettoerne og indvandrersamfundene. At vi – uanset om vi vil det eller ej – har fået parallelsamfund. Men Enhedslisten har forsømt at tage den kamp op. Man har glemt at gå på to ben i den debat," mener Jaleh Tavakoli, der tilføjer:
"Der findes i partiet en berøringsangst, som bare ikke dur. Hvorvidt den er politisk eller taktisk, ved jeg ikke. Men det er bare ikke godt nok. Man gør indvandrerne og især kvinderne en bjørnetjeneste ved ikke at tage fat på de reelle problemer. For så støtter man ikke de progressive kræfter, som i visse miljøer er i gang med at gøre oprør indefra. Som kæmper for selv at bestemme, hvordan de skal gå klædt, og hvem de bliver kærester med. Vi støtter simpelthen ikke de rigtige kræfter med vores stilhed."
Konkret har Jaleh Tavakoli, som er uddannet cand.scient.soc., savnet, at Enhedslisten markerede sig mere i for eksempel debatten om 24-års-reglen.
"Jeg er ligesom Enhedslisten imod den regel og mener, at det er en udemokratisk måde at løse problemerne på. Men også der har Enhedslisten forsømt at påpege, at der altså er reelle problemer med tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, som partiet bare har nogle andre bud på, hvordan man skal løse," siger Jaleh Tavakoli.
Også i den ghettodebat, som for kort tid siden fyldte medierne, savnede hun sit daværende partis klare røst.
"Det er ikke sådan, at Enhedslisten ikke forholder sig til ghettodebatten og til, hvordan man kan løse problemerne. Men jeg siger bare, at der er nogle reelle problemer, som partiet ikke klart tager afstand fra. For eksempel hele spørgsmålet om imamer, der mægler i sager, som ellers burde være meldt til politiet, eller i skilsmisser," siger hun.
Jaleh Tavakoli understreger, at hendes oplevelse af berøringsangst udstrækker sig til hele partiet – til folketingsgruppen, hovedbestyrelsen og til borgerrepræsentationen. Og at det ikke er en aktuel enkeltsag, der får hende til at smække med døren, men en langvarig proces, som i virkeligheden begyndte i 2007.
Dengang oplevede Enhedslisten en hed intern debat som følge af partiets beslutning om at opstille den dansk-palæstinensiske socialrådgiver og samfundsdebattør Asmaa Abdol-Hamid til Folketinget. Den muslimske kandidat kom snart i modvind i medierne for udtalelser om homoseksualitet, dødsstraf og for ikke at ville give hånd til mænd. Også i Enhedslisten var der kritiske røster, som ikke var glade for Asmaa Abdol-Hamids kandidatur for et parti, der er hårdnakket modstander af dødsstraf og indædt forkæmper for ligestilling.
"I kølvandet på hele Asmaa-sagen følte jeg, at det var endnu vigtigere, at Enhedslisten gjorde det klart, hvad vi tog afstand fra og ikke tog afstand fra," siger Jaleh Tavakoli og oplyser, at hun har rejst sin kritik internt flere gange: på møder i partiets hovedbestyrelse, i partiets gruppe i borgerrepræsentationen og på årsmøder.
"Langt størstedelen af Enhedslistens medlemmer bakker mig op, føler jeg. Men der sker bare ikke noget," siger hun.
Jaleh Tavakoli, der også er talskvinde i foreningen Frit Iran, fortsætter i borgerepræsentationen i København som løsgænger.
agger@k.dkbeck@k.dk