Saksedans på Unescos kulturarvsliste

Stonehenge, Taj Mahal og Roskilde Domkirke er blandt de mest kendte navne på FN-kulturorganisationen Unes-cos liste over særligt bevaringsværdige bygninger og steder verden over, der kan betegnes som verdenskulturarv.

Mindre kendt er organisationens liste over immaterielle kulturværdier, der indeholder lokale traditioner, ritualer og sædvaner, der risikerer at forsvinde fra den fælles hukommelse. Listen blev indført i 2003 og består af 200 skikke, som tæller både dans, mad, sprog, sang og fortælletraditioner som for eksempel tibetansk opera og kinesisk dragebådsfestival. Nu vil organisationen tilføje nye og indimellem ganske ejendommelige aktiviteter til listen, skriver den britiske avis The Guardian.

I denne uge samles komitéen, der tager sig af den uhåndgribelige kulturarv, i Nairobi i Kenya, for at tage stilling til 51 nomineringer fra 29 forskellige lande – alle sammen lokale traditioner, der praktiseres af så få mennesker, at de vurderes at være særligt udsatte og truede. Blandt de nominerede kulturværdier er aserbajdsjansk tæppevævning og peruanske saksedansere. Blandt de mere bizarre traditioner er mongolsk strubesang og de såkaldte "castells" fra Catalonien, som er menneskelige tårne i op til seks niveauer med de yngste og letteste børn i toppen.

"En levende arv, der – når den overleveres fra generation til generation – giver samfund og grupper en bestemt identitet og kontinuitet er essentielt i respekten for kulturel mangfoldighed og menneskelig kreativitet," lyder det fra Unesco-komitéen.

Blandt de 47 nominerede traditioner kan man hverken finde falstring-dialekten, brunsviger eller rummelpot. Det skyldes, at Danmark endnu ikke har tilsluttet sig FN-konventionen om immateriel kulturarv. Mange vestlige lande, heriblandt Danmark, begrunder den manglende tilslutning med, at det er for indviklet at afgrænse den uhåndgribelige form for kulturarv.

krasnik@k.dk

Se Unescos liste over immateriel verdenskulturarv på www.k.dk