Biskop Kjeld Holm (billedet) er blandt de danske biskopper, der har udtalt skepsis over for de nye stramninger af udlændingeloven.
- Scanpix.
Bente Clausen |
17. november 2010
Hvor stopper det, spørger flere af folkekirkens topfolk, som kritiserer menneskesyn i nye udlændingestramninger
Halvdelen af landets biskopper er betænkelige ved den etik og det menneskesyn, der ligger til grund for regeringens og Dansk Folkepartis nye udlændingelovgivning, som blandt andet indeholder et pointsystem for, hvilke udlændinge der kan familiesammenføres. Tre biskopper har ikke ønsket at kommentere sagen, mens de to sidste ikke har kunnet træffes.
Viborg Stifts biskop, Karsten Nissen, er betænkelig ved oplægget til den nye stramning af udlændingeloven:
"Det er et etisk problem, at man nu åbent siger, at man skal passe på ikke at ramme for mange danskere. Det er deprimerende, at vi er kommet dertil, og måske har det også været en underliggende præmis tidligere. Det er bare aldrig blevet sagt så tydeligt," siger Karsten Nissen.
Han understreger, at biskopperne ikke skal være et skygge-folketing, for det er der andre, der er valgt til. Og det er befolkningen, der, næste gang der skal stemmes, selv må drage konsekvensen af denne måde at forhandle Finansloven på plads på.
"Men at opdele folk i grupper i forbindelse med landets love, mener jeg er et etisk problem," siger han.
Biskop Kjeld Holm fra Aarhus Stift udtalte mandag, at han ikke ved, hvad det er for et land, man er ved at skabe.
"Vi dømmer folk ud fra, hvad deres indkomst og intelligens er. Jeg synes godt, man må stille krav til folk, der vil komme her og bo, men det her strider imod et kristent grundsyn, hvor vi vurderer mennesker for, hvem de er, og ikke for deres økonomiske formåen eller uddannelse," siger Kjeld Holm , der i Berlingske Tidende kalder den nye aftale "dybt, dybt betænkelig".
Biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt kan følge Kjeld Holm langt hen ad vejen.
"Jeg mener også, det er dybt betænkeligt, at man begynder at gøre folks værdi i samfundet op i penge. Den opfattelse kan jo nemt slå igennem på andre områder, så vi spørger, hvor meget vi vil koste på dem, der ikke er en økonomisk gevinst for samfundet. Efter min menneskeopfattelse bidrager alle med noget til samfundet, også de, der ikke har mulighed for at yde økonomisk til det fælles," siger han.
Københavns Stifts biskop, Peter Skov-Jakobsen, mener, at danskerne er begyndt at tale som bange mennesker.
"Vi er nødt til at have en bred samfundspolitisk debat i befolkningen, ikke om den daglige magtpolitik, men om selvtillid. Om tillid til sit eget sprog, kultur og civilisation. I den forbindelse er det nok vigtigt, at vi er nødt til at læne os op ad den udenlandske påvirkning, der står stærkest i dansk kultur: kristendommen. Kristendom og tro giver os identitet som folk, men den forbinder os også med andre folkeslag," siger han.
"Vi er nødt til at blive mere skikkelige. Migranter har bidraget rigtig meget til kulturen i det danske samfund."
Kjeld Holm kommenterede også kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs rolle, da han blev spurgt om, hvorvidt han synes, at der er en mislyd i, at kirkens minister er med til at udforme de regler, han mener strider mod et kristent menneskesyn.
"Ja, i den forstand at Birthe Rønn Hornbech siger et og gør noget andet. Jeg er god ven med Birthe Rønn, men hun må da blive anfægtet på, at hun handler imod, hvad hun ellers selv siger. Hvad bliver det næste? At kun ikke-muslimer får mulighed for ophold i landet," siger Holm.
Kresten Drejergaard, biskop i Fyens Stift, er inde på det samme:
"Regeringen er vel en slags støtteparti for Dansk Folkeparti. Som medlem af regeringen kan Birthe Rønn Hornbech sikkert ikke sige andet, end det hun gør, selvom hun mener noget andet."
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirke- og integrationsministeren.
LÆS OGSÅ:1943: Da kirken brugte sin røstbenteclausen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad