3500 års religion set gennem kunsten

Udstillingen åbner med en 3500 år gammel kniv eller dolk. Klingen er tynd og næsten en meter lang. Skaftet mangler, og dolken har tydeligvis aldrig haft en praktisk brug på grund af sin uhåndterlige størrelse.

Kniven stod plantet lodret ned i et moseområde ved Oxborough. Her havde dræning fået toppen til at stikke op af jorden, og en mand snublede tilfældigt over den, da han luftede sin hund.

"Vi ved ikke, hvilken betydning den har haft, ud over det må have været noget åndeligt eller religiøst, og at den sikkert er ofret til nogle kræfter, der er større end mennesket selv," vurderer Margit Thøfner.

Hun fremhæver, at bronzealderfolket har lagt et enormt arbejde i at smede sværdklingen. Tilsvarende lodret plantede dolke er fundet i Holland og Frankrig.

Ved siden af den ceremonielle dolk er en reformationskalk. Den er valgt, fordi kalken repræsenterer et stort symbolsk skifte. Før Reformationen tog den katolske præst selv nadveren. Men efter Reformationen delte hele menigheden nadveren, og kalken skulle være stor nok til, at alle kunne få en tår, hvorfor der måtte nyt og rigt udsmykket kirkesølv til.

På den anden side af dolken er en koran, hvor koranversene er omgivet af bladguld.

"Selvom der er et billedforbud i islam, betyder det ikke, at der ikke er stor religiøs kunst," pointerer den danske kunsthistoriker, som selv har slået rod i Norwich.

Hun fremhæver, at de tre genstande alle er af metaller, som reflekterer lys og dermed repræsenterer en anden åndelighed.

De tre værker sætter scenen for spændet i udstillingen, som er blevet til i samarbejde med repræsentanter for de forskellige trosretninger i og omkring Norwich. Fra kristne over jøder og muslimer til hedninge.

Udstillingen er den synlige del af et større forskningsprojekt finansieret af forskningsrådet for kunst og humanistiske studier, og som skal kortlægge religionen i Norfolk. Den historie handler også om forfølgelse - ikke kun mellem folk af forskellige religioner, men også internt blandt stridende kristne fraktioner.

Udstillingen fokuserer på de kunstværker, som symboliserer religion gennem tiderne, og starter med de genstande, som romerne, vikingerne og angelsakserne efterlod.

En enkelt lille torshammer fra en amulet ligger i en montre. Men vikingerne fylder så meget i den lokale historie og ikke mindst i de lokale museumssamlinger, at de ifølge Margit Thøfner kunne fylde udstillingen med de mange udgaver af torshamre.

I stedet fremhæver hun en romersk urne i grønt glas, som den fineste tidlige genstand. Urnen er fra år 69-96 og er et af få intakte glasfund fra den tid.

"Vi kender ikke den præcise religiøse betydning, men vi kan se, at det var vigtigt at blive begravet på den rigtige måde," forklarer Margit Thøfner.

Hun fremhæver, at synkretisme eller blandingsreligioner var udbredte, og at de romerske kejsere netop insisterede på at blande de lokale guder med de romerske, hvilket en gud som Faunus er et eksempel på.

Men med tiden vandt kristendommen.

Fra den tidlige middelalder kom en voldsom vækst i religiøs kunst. I Norfolk har morgenstund uld i mund. Og uld var lig med guld. Norwich var i middelalderen en meget rig by, hvilket også kom kirken til gode. Selv den dag i dag går biskoppen af Norwich for at være en af de rigeste i den anglikanske Church of England, selvom jordbesiddelserne ikke er, hvad de har været.

Men det var også en tid, hvor de første jødeforfølgelser fandt sted. Jøderne kom til England med Vilhelm Erobreren i 1066, men blev smidt ud igen af kong Edward I i 1290.

En officiel skatterulle fra Norwich, som er dateret 1232-33, har på toppen en lille karikaturtegning, som gør nar ad jødiske pantelånere. Lovgivningen forbød eksempelvis jødiske pantelånere at tage kirkesølvet i pant. I Norwich kulminerede jødehadet med åben fjendtlighed i 1235.

"Vi vil med udstillingen fortælle historien om de forskellige trossamfund på godt og ondt. Men fra middelalderen har vi næsten ingen ting om jøderne i Norfolk. Efter at de blev drevet ud af landet, blev alle spor efter dem slettet," konstaterer Margit Thøfner.

Alt, hvad der er, er en jernurne med en inskription på hebræisk, som er fundet i en voldgrav. Teorien er, at den blev brugt til indsamling til fattige. Men det er den eneste positive historie om de første jøder i Norfolk, som det har været muligt at finde.

Historien om de kristne er fyldt med interne stridigheder, og Reformationen i England udløste ikke kun forfølgelse af katolikker, men også af religiøse kunstværker.

Henrik VIII beordrede for eksempel et helligt skrin dedikeret til Jomfru Maria i pilgrimsbyen Walsingham destrueret. Under borgerkrigen omkring 1650 var de bibelske symboler også under angreb. Billedstormeren William Dowsing har levende og stolt beskrevet de mange statuer af engle, som han egenhændigt smadrede. Men trods billedstormen overlevede mange tidlige kristne kunstværker.

Midt i udstillingsrummet på Norwich Castle er en imponerede messehagel udført i silkefløjl og med guldbroderinger. Men historien kommer for alvor til live, når detaljerne bliver studeret på tæt hold. Englehoveder er pillet af, og bibelmotiver er broderet over.

"Ting blev genbrugt og ikke altid ødelagt," konstaterer Margit Thøfner.

Efter Reformationen var to bøger fast inventar i alle anglikanske kirker – en engelsk oversættelse af Bibelen og "Book of Martyrs" af den protestantiske forfatteren John Foxe.

"Det er nogle forfærdelige historier om, hvordan folk blev slået ihjel for deres tro, og bogen indeholder nogle meget ulækre billeder," lyder beskrivelsen fra Margit Thøfner.

Bogen var en del af fortællingen om, hvordan protestanter var blevet forfulgt. Men protestanterne selv endte med at være dem, der forfulgte andre.

Den anglikanske kirke blev en statskirke, og de, der ikke kom til gudstjeneste, blev idømt bøder. Kun de rigeste adelige katolikker havde råd til at betale sig fra kirkegangen. Andre katolikker måtte hver søndag formiddag gå i kirke. Men over middag samledes de så til en hemmelig katolsk messe. På herregården Oxburgh Hall holdt Bedingfeld-familien fast i den romerskkatolske tro. I dag kan besøgende stadig se det lille kammer, hvor den katolske præst blev holdt skjult. Familien har udlånt en sort kåbe, som bruges til dødemesser. Ordene "Bed for hans sjæl" er vævet ind i ryggen.

"Det er så ærkekatolsk," fastslår Margit Thøfner.

Kåben er stadig i brug og er udlånt med den klausul, at den skal leveres tilbage i tilfælde et dødsfald i Bedingfeld-familien, hvis overhoved er 94 år.

Men selv efter Reformationen var der plads til andre trosretninger. En var The Strangers, de fremmede. De var flamske radikale calvinister, der i tiden omkring 1580 flygtede fra forfølgelse i hjemlandet, og som fik lov til at slå sig ned i Norwich, hvor de i starten fik halvdelen af en kirke stillet til deres rådighed. På et tidspunkt var en tredjedel af indbyggerne flamske, og helt op til 1920?erne blev der holdt gudstjenester på flamsk.

Som udstillingen viser, er der i dag et rigt religiøst liv i det moderne Norfolk. Igen er det indvandrerne, som bringer fornyelsen. Jøderne har været tilbage i mange år, og med ny indvandring er der også kommet hinduer, buddhister og muslimer til, ligesom aktive hedninge er vendt tilbage. Et quiltet tæppe repræsenterer kvækerne i byen, mens en videoinstallation reflekterer over 3500 år med religion og åndelighed i Norfolk.

kirke@k.dk

The Art of Faith

3500 Years of Art and Belief in Norwich

Norwich Castle Museum

Til den 23. januar