Nye planer om at tage flere kirker ud af brug i hovedstaden. Ærgerlig, men realistisk beslutning, siger religionsforsker

Folkekirken i København skal ud i endnu en stor sparerunde. Og det betyder, at helt op til 20 ud af hovedstadens kirker på længere sigt kan blive taget ud af almindelig brug eller blive lukket. I går blev der sat navn på fire nye københavnske kirker, som skal forberede sig på, at de kan komme til at lukke og slukke. I forvejen blev 10 kirker sat på listen i 2007. Men endnu flere vil følge efter, for samtidig med at medlemstallet falder, bliver også økonomien forværret i Københavns Stift.

Det kirkelige budgetudvalg i Københavns Kommune fordeler kirkeskatten til kommunens kirker og har i flere år set et faldende medlemstal og deraf dårligere kirkelig økonomi i øjnene. Derfor har udvalget vedtaget en ny liste over sognekirker, som man foreslår skal tages uf af drift eller lukkes:

Skt. Andreas Kirke, Skt. Pauls Kirke, Bavnehøj Kirke, Ålholm Kirke, Lutherkirken, Utterslev Kirke og en af følgende kirker i Blågårdens pastorat: Hellig Kors Kirke, Blågårds Kirke eller Brorsons Kirke samt enten Sundkirken eller Allehelgens Kirke.

Se på kortet, hvor kirkerne ligger.

.

Vis Kirkelukninger 2010 på et større kort

.


"Jeg mener, at der af hensyn til den dårlige kirkeøkonomi skal tages i hvert fald 20 kirker ud af normal drift, så de ikke længere belaster det samlede budget", siger Torben Larsen. Han er formand for det kirkelige budgetudvalg i Københavns Kommune, som har ansvar for at fordele kirkeskat til kirkerne.

Udvalget holdt møde i går, hvor hvert af kommunens otte provstier skulle sætte navn på kirker, som man foreslår kan lukkes, fordi de provstier mener, at man ikke kommer uden om besparelser. Torben Larsen anslår, at der kan spares 20-25 millioner kroner om året.

Ifølge teolog og religionsforsker Marie Vejrup Nielsen fra Aarhus Universitet er det fornuftigt at finde nye opgaver til flere af de københavnske kirker.

"Det er nødvendigt med penge i kassen især i København, som har ekstremt mange kirker inden for et lille område. Administrativt og økonomisk er det en fornuftig beslutning, men det er også meget følelsesmæssige ting. Man må prøve at se på det som en byttehandel, hvor salget eller genanvendelsen af kirkerne kan skrue op for de kirkelige aktiviteter for eksempelvis børn og unge."

Overalt i Nordeuropa oplever statskirker tilbagegang, og hundreder af kirker er blevet lavet om til supermarkeder, fitnesscentre eller medborgerhuse. Men i Danmark er kirkelukninger stadig et nyt fænomen.

"Processen er forløbet hurtigere, end man havde turdet håbe på. Men det er samtidig godt, at man giver de lokale menigheder mulighed for at foreslå alternative anvendelser," konstaterer tidligere generalsekretær i det københavnske Kirkefondet, sognepræst Kaj Bollmann.

kirke@k.dk