Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Tanken løb over med tro til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tanken løb over med tro

Stand-up-komiker Jacob Tingleff er aktuel med sin første børnebog, "Englejagten". En bog, der er tænkt som en skarp kommentar til de mange søndage, han som barn tilbragte i den lokale søndagsskole i Herning. --

- Anders Thormann.

Emneord for denne artikel

børnebog | Jacob Tingleff | bogmesse | Englejagten | standupkomiker | Bibelen
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Som barn fik han hver søndag præsenteret Bibelens ord som uimodsigelige fakta. Stand-up-komiker og manuskriptforfatter Jacob Tingleff er aktuel med børnebogen "Englejagten". En bog, der skal minde os om, at alt ikke er mejslet i sten, bare fordi det står skrevet i Bibelen

Mennesket har ret til at tænke frit. Et udsagn, som standup-komiker og manuskriptforfatter Jacob Tingleff er stor tilhænger af, men som var svært at efterleve – særligt om søndagen – i barndomsårene. Derfor er børnebogsdebuten "Englejagten" også ment som et provokerende modsvar til de mange timer, han tilbragte i søndagsskolen. En søndagsskole, hvor begreber som skyld og skam fyldte langt mere end uskyld og glæde.

I sin første bogudgivelse vender Jacob Tingleff bevidst op og ned på vante forestillinger. Nisserne er brutale løgnere og nassere, der hader engle. Og englene er heller ikke just begejstrede ved tanken om nisser.

"Englene i bogen er meget anderledes i forhold til de engle, man møder inden for den kristne tro. Det hænger sammen med, at jeg som barn fik Bibelen præsenteret som uimodsigelige fakta. På den måde er bogen en slags provokation mod ukritisk indtagelse af informationer," siger Jacob Tingleff.

I "Englejagten" får den 10-årige Elias en englefjer af sin farmor. Den skal holde de onde drømme væk, som han har efter forældrenes skilsmisse.

Annonce
Englefjeren er dog skyld i, at han bliver forvandlet til en nisse og hvirvles ind i en dramatisk jagt på englestøv, der skal bruges til at trylle ham tilbage til menneske. Det bliver en jagt, der involverer ham i en årelang konflikt mellem nisser og engle og i eventyrlige, magiske hændelser, der viser sig at hænge sammen med hans egen familie og historie.

Jacob Tingleff er opvokset i Herning i Midtjylland, og barndommens søndage bød på bøn og undervisning i den lokale søndagsskole. I dag er han ikke så sikker på, at de mange timer i søndagsskolen udelukkende var positive.

"Der var meget fokus på den gammeltestamentlige Gud og på skyld og skam. Den indgangsvinkel til kristendommen er ikke sund, synes jeg. Og det er det, jeg gør lidt grin med i bogen. Englene har en masse regler, de skal følge, og de bliver forbudt at gøre mange ting. Jeg vil godt vise børn, at vanetækning ikke nødvendigvis er positivt. Og på samme tid er bogen da også blevet et opgør med en del af min opvækst," forklarer Jacob Tingleff.

Hans gang i den danske folkekirke hører barndommen til.

"Jeg fik tanken fyldt så langt op, at den løb over. Men jeg tror nu også, at jeg har fået gode ting med mig. Det Nye Testamente repræsenterer for mig et godt menneskesyn. Jeg tror i virkeligheden, at jeg har en meget kristen tankegang, som jeg lever efter, men jeg har ikke behov for at gå i kirke."

I opdragelsen af sine børn lægger stand-up-komikeren stor vægt på ikke at præge dem hverken i den ene eller anden retning. Og derfor er ingen af de to børn, han har sammen med sin kone, døbt.

"Det at træffe et så stort og gennemgribende valg på sit barns vegne har jeg valgt ikke at gøre. Jeg sætter menneskets ret til at tænke frit meget højt. Derfor mener jeg, at det er et valg, de selv skal træffe, når de kommer i konfirmationsalderen. Det bør være et personligt valg, og ritualet er jo stadig smukt, selvom de først vælger det, når de er 13 eller 14 år."

skovhoej@k.dk

"Englejagten" er udkommet på forlaget Høst & Søn.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​