En stor figur i tyrkisk politik

Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, klandres af sine modstandere for sin islamistiske fortid, men er en helt for millioner af tyrkere. Han har præget landet, som ingen leder har gjort det siden Kemal Atatürk, statens grundlægger.

Siden hans parti, AK, kom til magten ved en jordskredssejr i 2002, har Erdogan forvandlet Tyrkiet til en af verdens hurtigst voksende økonomier. Og han har bragt det muslimske demokrati tættere på Europa, hvilket tidligere regeringer ikke har formået. Men han har også fået manøvreret Tyrkiet ind i ukendt farvand ved at styrke båndene til Mellemøsten og Iran, hvilket har været tydeligt op til Nato-topmødet i morgen. Og han har bidraget til, at store dele af samfundet frygter, at deres verdslige livsstil er i fare.

Hvad enten han er en mand af folket eller en enehersker, så skal man angiveligt søge nøglen til mysteriet Erdogan i hans opvækst i en fattig del af Istanbul.

Hans far var troende og kaptajn i handelsflåden. Erdogan selv lærte sin form for kamplysten politik i Kasimpasa, som var et hårdt kvarter med nytilkomne indvandrere fra landet, hvor mænd med store overskæg spankulerede omkring og var gadernes herskere.

I et interview med Wall Street Journal for kort tid siden mindes Erdogan, hvordan hans far engang bandt ham med et reb og truede med at hænge ham med hovedet nedad, fordi han havde taget sønnen i at bande.

Som dreng solgte han limonade og boller for at hjælpe familien med at betale for hans skolegang på en religiøs skole. Erdogans levnedsskildrere siger, at det var det sted, der lærte ham islamisk fromhed og hans pragmatisme i forretningssager.